Daglig leder for Akutteamet i Sønderborg Kommune
Tydelig ledelse, målbevidst, visionær og medinvolverende. Det er i kort form overskriften på vores nye leder. Er det dig? Og har du lyst til nye udfordringer? Så søg stillingen som daglig leder for Akutteamet i Sønderborg.
Vores nuværende daglig leder går på efterløn, derfor søger Akutteamet en ny daglig leder fra 1. marts 2021.
Akutteamet er en del af Hjemme- og Sygeplejen i Sønderborg Kommune. Hjemme- og Sygeplejen består af fire Hjemme- og Sygepleje distrikter og et Center for korttidspladser og Akutteamet. Du vil som daglig leder for Akutteamet referere til distriktslederen i Alssund og indgå i et lokalt lederteam med distriktets 5 daglige ledere i Hjemme- og Sygeplejen. Derudover vil du indgå i et lederteam med de øvrige daglige ledere for Sygeplejen fra de 4 distrikter.
Akutteamet består af 13 selvstændige sygeplejersker, hvis primære mål er at forebygge indlæggelser og unødige genindlæggelser i samarbejde med sygeplejen. Akutteamet har en tværgående funktion på velfærdsområdet med mange tætte samarbejdspartnere f.eks. Hjemme- og Sygeplejen, plejecentre, handicap og psykiatri og praktiserende læger. Akutteamet modtager sygeplejestuderende i 6. semester. Akutteamet arbejder oftest med fokus på akutte komplicerede forløb/borgersager og har derfor primært korte borgerforløb.
Som daglig leder for Akutteamet bliver du ansvarlig for, at der leveres akutsygepleje af høj faglig standard til borgere i hele Sønderborg Kommune. Akutsygeplejen vil i de kommende år være en del af udviklingen i det nære sundhedsvæsen og en stærk medspiller i samarbejdet mellem kommune og region. Lederen af Akutteamet har sammen med sine lederkollegaer, derfor en vigtig rolle i at medvirke til udvikling og vedligeholdelse af kompetencer i sygeplejen i Sønderborg kommune og i at medvirke til at koordinere og styrke samarbejdet på tværs i organisationen for at skabe sammenhæng for borgerne og sikre det gode borgerforløb.
Hjemme- og Sygeplejens kerneopgave er: Et værdigt liv, hvor dit potentiale er i spil.
Vores kerneopgave støtter op om Sønderborg Kommunes værdighedspolitik. Vi arbejder desuden ud fra
den rehabiliterende tilgang, som overalt er et fokus i mødet med borgeren. Vi arbejder målrettet med strategisk kompetenceudvikling for at sikre kvaliteten i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. I øvrigt er vores pejlemærker, i mødet med borgeren, vores værdighedspolitik.
Her kan du læse mere om Sønderborg Kommunes værdighedspolitik:
Værdighedspolitikken
Du får to ligeværdige ledelsesopgaver – faglig ledelse og personaleledelse. Du får medindflydelse på fremtidens akutsygepleje i Sønderborg Kommune
Vi søger en dynamisk leder, der:
- Er uddannet sygeplejerske, har ledererfaring, gerne diplomuddannelse i ledelse eller lignende evt. borgernær uddannelse
- Har bred klinisk erfaring fra både kommune og sygehus - gerne fra et akutområde
- Leder ud fra dialog, anerkendelse, samarbejde og engagement
- Er innovativ, udviklingsorienteret og bidrager med et højt informationsniveau til medarbejdere og samarbejdspartnere
- Er et engageret og empatisk menneske
- Er handlekraftig, god til planlægning og koordinering og har et godt overblik
- Viser vejen gennem tydelige mål og handlinger- også i det gode samarbejde med samarbejdspartnere
- Er tydelig og ordentlig i sin kommunikation og kan håndtere konfliktsituationer afbalanceret og
konstruktivt - Forstår at skabe forudsætninger for et sundt arbejdsmiljø gennem medinddragelse og
medindflydelse - Bidrager med sin faglighed til fortsat udvikling i Akutteamet og dermed også Hjemme- og Sygeplejen
- Er nærværende, synlig og til stede i hverdagene.
- Er i besiddelse af god humor
Vi tilbyder:
- En lederstilling med høj grad af indflydelse på både løsning af kerneopgaven og på egen
arbejdssituation - Et tværorganisatorisk lederteam med fokus på sikring og udvikling af driften. En organisation, der har som mål at lægge beslutningskompetencen så langt ud, som den kan bære
- En kommune, hvor vi anser professionelle relationer som afgørende for, om borgerne oplever god
kvalitet i den service, vi yder - Et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram herunder deltagelse i onboarding for nye ledere
- Et lederteam, der
- Er engagerede i faglig udvikling
- Vægter teamwork i ledergruppen
- Har fokus på ledelse af kerneopgaven og tværfagligt samarbejde
- En medarbejdergruppe, der
- Består af erfarne akut sygeplejersker
- Har en høj faglig standard med fokus på kerneopgaven
- Vægter åbenhed, ærlighed og samarbejde
- Bidrager med stort engagement og positiv tilgang
- Der brænder for fortsat udvikling af Akutteamet
Ansættelsesforhold:
Stillingen som daglig leder for Akutteamet ønskes besat 1. marts 2021
Løn i henhold til aftale mellem Dansk Sygeplejeråd og Sønderborg Kommune.
Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til distriktsleder Inge Bukart på telefon 27 90 62 75
eller e-mailadresse inbu@sonderborg.dk, hvor du også kan rekvirere funktionsbeskrivelse og
ledelsesgrundlaget for Sønderborg Kommune.
Ansøgningen skal være os i hænde den 14. januar 2021
Ansættelsessamtaler finder sted den 21. januar og den 27. januar 2021.
Inden 2. ansættelsessamtale udarbejdes en Garuda profil på de udvalgte ansøgere.