Spændende stilling som ECT behandler ved sengeafdelingen for affektive lidelser S3 – Regionspsykiatrien Gødstrup

Har du lyst til et udfordrende job på en attraktiv arbejdsplads, hvor du har stor mulighed for at præge kulturen og de gode samarbejdsrelationer, og vil du være en vigtig brik i et tværfagligt team - så er det måske DIG, vi søger ved Regionspsykiatrien Gødstrup.
Vi søger en sygeplejerske til at indgå i vores faste ECT behandlerteam med tiltrædelse den 1. februar 2023 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er en fast stilling på 20-25 timer eller efter aftale. Du vil primært indgå i dagvagt på hverdage og weekendarbejde hver 3. weekend. De dage der ikke er ECT behandlinger, indgår du i den daglige pleje af indlagte patienter på afdelingen.
S3 er et specialiseret døgnafsnit, som varetager udredning og behandling af affektive lidelser og personlighedsforstyrrelser. Vi varetager behandling med ECT og TMS. Desuden har vi 2 specialiserede pladser til behandling af spiseforstyrrelser. Afsnittet har 28 senge.
I ECT teamet behandler vi både indlagte og ambulante patienter fra hele Regionspsykiatrien Gødstrup. Behandlingerne foregår på dagkirurgisk afdeling.
Arbejdsopgaver:
- Psykiatrisk sygepleje, i forhold til kommunikationen med den enkelte patient
- Varetage ECT behandlingen og være assisterende
- Indgå i det tværfaglige teamsamarbejde, fagligt og socialt
- Koordinerende opgaver
- Deltage i den daglige pleje af patienterne
Vi tilbyder:
- Grundig introduktion og certificering i ECT
- Gode kollegaer med lyst til et godt samarbejde
- Et fagligt udfordrende job
- Indflydelse på egen vagtplan
Din profil
- Autorisation som sygeplejerske
- Klinisk erfaring både i forhold til psykiatri og somatik
- Desuden vil flair for instrumentiel sygepleje og IT være en fordel
- Engagement og energi
- Evner at have mange bolde i luften i en hverdag, som er præget af et til tider højt tempo med krav om hurtig omstilling
Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Jonna Halkjær tlf. 3052 1268.
Du kan læse mere i stillings- og funktionsbeskrivelsen her.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 6. januar 2022.
Ansættelsessamtaler afvikles løbende.
Psykiatrien i Region Midtjylland
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge med ca. 3200 ansatte, hvor Regionspsykiatrien Gødstrup er en af disse. I Region Midtjylland tilstræber vi høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi modtager mere end 250.000 ambulante besøg og behandler over 30.000 patienter årligt.
Regionspsykiatrien Gødstrup varetager udredning og behandling af alle voksenpsykiatriske lidelser, primært i den vestlige del af Region Midtjylland. Vi er ca. 350 medarbejdere, og vi behandler ca. 5.000 borgere om året. Vi behandler primært borgere i den vestlige del af Region Midtjylland, langt de fleste ambulant. Der er 67 sengepladser i afdelingen.
Psykiatriens vision er "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser". Vi tror på, at mennesker med psykisk sygdom er vigtige medspillere i egen behandling, og at den enkelte patient skal inddrages i størst muligt omfang.
Gødstrup er placeret godt syv kilometer vest for Herning centrum. Den midtjyske by byder på et rigt kulturliv med spændende musik-, teater- og museumsoplevelser, ligesom mulighederne inden for idræt og motion også er mange. Infrastrukturen i området er veludviklet med bl.a. Århus-motorvejen, som giver en køretid til Århus på knap en time.
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk