Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialarbejder til FW

Aircraft Maintenance på Fighter Wing Skrydstrup søger en specialarbejder med en bred erfaring inden for vedligehold, service og forefaldende arbejde.

Om os

Fighter Wing Skrydstrup udgør basen for de danske kampfly. Fighter Wing Skrydstrups hovedopgave er at opreholde det danske afvisnings- og fotorekognosceringsberedskab samt at deltage i internationale opgaver, med henblik på at indsætte de danske kampfly i luftoperationer.

For at kunne holde et højt fagligt niveau, deltager Fighter Wing Skrydstrup desuden løbende i en lang række internationale øvelser. I forbindelse med disse opgaver har Aircraft Maintenance bl.a. ansvaret for udførelsen af en stor del af den planlagte vedligeholdelse, der skal gennemføres på den danske F-16 flåde.

Aircraft Maintenance hører organisatorisk til under Aircraft Maintenance Squadron, og består af en planlægningsafdeling og 5 værksteder. Vores opgaveportefølje omfatter primært større vedligeholdelsesarbejde, vask og maling af F-16.

Om stillingen

Stillingen er en civil stilling på manuelt funktionsniveau, hvor du vil være med til at sikre, at vedligeholdelsesarbejdet på F-16 foregår så smidigt som muligt. Det vil være dig, der tager dig af de ting, som gør det muligt for vores værksteder at udføre deres opgaver effektivt.

Dine opgaver vil til forveksling ligne en viceværts opgaver, men vil ikke omhandle bygningsmassen. Opgaverne vil spænde fra service til vedligeholdelsesopgaver. Serviceopgaverne består f.eks. i at flytte udstyr, rydde sne, feje, rydde op, køre ting på genbrugsstationen, og andre ting, som er med til at gøre arbejdet nemmere for værkstederne.

På den vedligeholdelsesmæssige front, vil du komme til at udføre brugereftersyn på vores flyshelters, fylde olie på vores oliepåfyldningsaggregater og hydraulikanlæg, hjælpe med til at vaske fly, sikre dig, at der bliver udført eftersyn på enhedens tilknyttede udstyr samt en masse andre ting. Kort sagt vil du komme til at udføre opgaver af praktisk karakter.

Om dig

Du er ikke bange for at tage fat. Der er ingen opgaver, der er for store eller for små til dig, og du har en god sans for service. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændig, og at du tager ansvaret for dit eget område. Du vil få udleveret en telefon, og på daglig basis vil der blive ringet til dig med opgaver, som du skal løse.

Derfor skal du til en hvis grænse selv kunne prioritere i de indkomne opgaver. Stillingen kræver ikke faglige kvalifikationer, men det vil være et krav, at du har kørekort til personbil, gaffeltruckcertifikat samt erfaring med at køre traktor. Det vil desuden være et krav, at du ubesværet kan betjene de mest gængse programmer på en computer, herunder også gerne SAP.

Ved ansættelsessamtalen vil der blive lagt stor vægt på din grad af selvstændighed.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for rengøringsassistenter og specialarbejdere m.fl. i staten mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministreriets og Offentlige Ansattes Organisationer- Det statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Lønnen udgør pr. måned 21.568,33 kr. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Ved ansættelse i Forsvaret er der mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte SSG Børge Jensen telefon 7284 9313, e-mail: FW-AM-007@mil.dk.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Bettina Sønderhøj på telefon 7281 9154.

Ansøgningsfrist: 22. februar 2018. Jobsamtaler forventes gennemført umiddelbart efter ansøgningsfristen. Stillingen forventes besat d. 1. marts 2018.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her