Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialarbejder til vandløbsvedligeholdelse


Brænder du for et job ”i åen” med masser af frisk luft og udfordringer? Kan du bevare overblikket og er god til at koordinere og prioritere arbejdsopgaver, så er det måske dig, vi har brug for.

 
Park og Vej søger erfarne medarbejdere til vandløbsvedligeholdelse til fuldtidsstillinger på 37 timer. Stillingerne ønskes besat til sæsonstart senest 1. maj. Der kan evt. aftales tidligere ansættelsesdato afhængig af opgavemængden.
 
Mødested er ved Miljøpatruljen på Katmosevej 4, som er en del af afdelingen Park og Vej, i Viborg Kommune. Miljøpatruljen har to primære arbejdsområder hos Park og Vej. Det ene er at varetage kommunens driftsopgaver med vandløbsvedligeholdelse og det andet er som beskæftigelsesafdeling i samarbejde med Viborg Kommunes Jobcenter. Som beskæftigelsesafdeling tilbydes borgere arbejdsprøvning, ressourceforløb, virksomhedspraktik, afklaring mm. Der tilbydes stillinger i begge af de to arbejdsområder hos Miljøpatruljen.
 

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En stilling på en spændende arbejdsplads som er under stor udvikling
  • Mange varierende opgaver med stor indflydelse på egen arbejdsplanlægning
  • En arbejdsplads som ligger vægt på god trivsel og gode ordnede forhold for alle medarbejdere
  • En arbejdsplads hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk
  • En arbejdsplads hvor vi lægger vægt på nogle sociale arrangementer hen over året
  • Gode muligheder for efteruddannelse og kurser så du kan udvikle dig i stillingen
     
Sådan vil jobbet være. Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af nedenstående:
  • Manuel vandløbsvedligeholdelse
  • Vandløbsvedligeholdelse med grødeskærerbåd
  • Bekæmpelse af invasive arter som fx bjørneklo og japansk pileurt
  • Almindelig grøn vedligeholdelse af naturarealer
  • Hjælpe med forefaldende opgaver på tværs i organisationen

Hvad forestiller vi os om dig?
  • Du har kendskab til vandløbsvedligeholdelse
  • Du er tålmodig, empatisk og kan møde folk i øjenhøjde, da du vil møde mange forskellige personligheder
  • Du har kørekort, minimum kat. B (også gerne trailerkort)
  • Du er i god fysisk form, da arbejdet indimellem foregår i forskellige terræn
  • Du kan bruge en smartphone eller tablet, da alle arbejdsbeskrivelser og registreringer er digitale
  • Du er positiv og deltager aktivt i at skabe et godt arbejdsmiljø
  • Du kan samarbejde i teams, men har også evnen til at arbejde selvstænd

Lidt om os:
Park og Vej er i en rivende udvikling, og er en af landets førende kommunale driftsafdelinger - både når det gælder teknik og maskiner, men også administrativt og økonomisk. Vi er politisk styret og underlagt klare krav for effektivisering og udvikling, så det er vigtigt, at du ser dig selv som en del af udviklingen.
 
Park og Vej foretager bl.a. vedligeholdelse og pleje af kommunens veje og grønne områder, så borgerne og virksomhederne får en positiv oplevelse. Det stiller krav til os, og ansøgeren skal være med til at få dagligdagen til at fungere optimalt. I Viborg Kommune arbejder vi med værdierne Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed og Mod.
 
Ud over de almindelige driftsopgaver, kan arbejdsopgaverne være alsidige, da der hele tiden kommer nye, anderledes og spændende opgaver.
 
Viborg Kommune har indført ”røgfri arbejdstid” og Park og Vej har desuden en alkoholpolitik. Det betyder at du hverken må ryge eller indtage alkohol i det tidsrum, du er på arbejde.
 
 
Løn og Ansættelsesforhold:
Ansættelsesforhold og løn fastsættes individuelt efter gældende overenskomst med 3F (OK 40.01).

Vi søger pt sæsonansatte, da arbejdsopgaverne er sæsonbetonede. Hvis du gør det godt, er der mulighed for genansættelse gennem flere sæsoner.
Afhængig af kompetencer og arbejdsopgaver kan der efter sæsonen være mulighed for fastansættelse.
 
Mødetid og sted: kl. 7.00 -15.25 (7.00 -13.20 fredag), Katmosevej 4, 8800 Viborg.
 
Kan du genkende dig selv i beskrivelsen, så skynd dig at sende en ansøgning.
 
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.