Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialeansvarlig overlæge i geriatri, Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

Ved Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge, er en nyoprettet stilling som specialeansvarlig overlæge i geriatri ledig til besættelse fra 01.12.2020 eller snarest derefter.

Stillingen er uden vagtforpligtigelse.


Geriatri på Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital ønsker at etablere det geriatriske speciale på hospitalet, initialt forankret under Medicinsk afdeling.

Der er hensigten at kick-starte specialets implementering med besættelse af fire speciallægestillinger (afdelingslæger, overlæger, specialeansvarlig overlæge) én bloc, således at funktionen kan etableres hurtigt. Der ansættes ligeledes to sygeplejersker med dedikeret funktion indenfor det geriatriske speciale.

Dette opslag skal derfor ses i sammenhæng med samtidige opslag af tre afdelingslæger/overlæger i geriatri ved Sjællands Universitetshospital.

Den geriatriske funktion ved Sjællands Universitetshospital
Der er tale om en ny-etablering af det geriatriske speciale og det vil derfor i vid udstrækning være det nye geriatriske team af læger og sygeplejersker, der skal implementere og udvikle specialet på Sjællands Universitetshospital.

Denne udvikling skal foregå i et samarbejde med Sygehusledelsen, afdelingsledelsen på Medicinsk Afdeling og andre relevante afdelinger (Akutafdelingen, Ortopædkirurgisk Afdeling og Neurologisk Afdeling).

Den geriatriske funktion vil organisatorisk bliver forankret under Medicinsk afdeling. Det påtænkes at etablere en i starten mindre sengeafsnitsfunktion, ambulante funktioner, herunder demensudredning, samt geriatriske funktioner målrettet patienter med hoftenære frakturer.

Den geriatriske funktion skal operere på tværs af traditionelle afdelingsskel. Det er ønsket, at den geriatriske funktion også tilser patienter på korttidsafsnittet (organiseret under akutafdelingen), her bl.a. medvirke til en udvikling af samarbejdet mellem sygehuset og primærsektoren.

Den geriatriske funktion vil også skulle deltage i sygehusets præ og post-graduate undervisningsforpligtigelser. Medicinsk Afdeling deltager i Hoveduddannelse i Geriatri.

Det forventes at det geriatriske team deltager i forskning og kvalitetsudvikling.


Invitation til møde om den Geriatriske funktion på Sjællands Universitetshospital
Da der er tale om en ny-etablering af specialet på Sjællands Universitetshospital, hvor specialet skal kick-startes fra grunden med et helt nyt hold af læger og sygeplejersker, inviterer vi til et informationsmøde for interesserede.

Mødet afholdes den 16/9 2020 i Sygehusledelsen (mødelokale 1) kl. 17 til 18 med deltagelse af sygehusledelsen og afdelingsledelsen fra Medicinsk Afdeling.
Tilmelding til mødet på saljo@regionsjaelland senest den 15.09.20 kl. 16.00

Om stillingen
Vi tilbyder
• En spændende innovativ stilling med stor mulighed for at præge den geriatriske udvikling på SUH
• En ansættelse, hvor du skal lede det geriatriske team
• En ansættelse på et hospital med gode og tætte samarbejdsrelationer mellem afdelingerne
• Ansættelse på en afdeling der prioriterer evidensbaseret behandling og forskningsbaseret udvikling samt præ- og postgraduat undervisning højt
• En ansættelse, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med det geriatriske team og med tætte samarbejdsrelationer bredt ud i organisationen, hvor det tværfaglige samarbejde vægtes højt
• Deltagelse i en dynamisk ledergruppe i Medicinsk afdeling
• En ansættelse på et stort Universitetshospital i rivende udvikling

Vi forventer at du
• At du er speciallæge i intern medicin:Geriatri med forsknings og udviklingserfaring
• Har lyst til at stå i spidsen for den nye geriatri på SUH
• Har gode samarbejdsevner og lyst til gennem samarbejde at opnå fælles resultater
• Tager del i patientbehandlingen som en naturlig del af at have det overordnede faglige ansvar
• Har interesse for fagets udvikling og evner at se muligheder fremfor begrænsninger
• Har øje for de gode patientforløb
• Vil sikre den høje faglige standard i specialets virke på hospitalet
• Har lyst til at undervise og deltage i den præ og postgraduate undervisning
• Er aktiv i afdelingens og fagets udviklingsarbejde og deltager i afdelingens ledelsesopgaver

Medicinsk Afdeling
Medicinsk afdeling er organiseret i en endokrinologisk sektion, en medicinsk gastroenterologisk –hepatologisk sektion, en intern medicinsk sektion og fremover også en geriatrisk sektion.

Afdelingen har tre sengeafsnit med overvejende gastromedicinske patienter på to sengeafsnit (M2 og M6) og intern medicinske patienter på det tredje sengeafsnit, M3, hvor de geriatriske senge tænkes oprettet.

Afdelingsledelsen består af den ledende overlæge og den ledende oversygeplejerske. Det endokrinologiske team består af 7 endokrinologiske speciallæger heraf en specialeansvarlig overlæge. Det gastroenterologiske team består af 15 speciallæger i gastroenterologi og hepatologi, heraf en specialeansvarlig overlæge og en lærestols professor. Der er 20 reservelægestillinger på afdelingen, heraf en HU-stilling i geriatri.

Medicinsk Afdeling varetager klinisk og teoretisk undervisning af medicinstuderende på 2. og 5 kandidatsemester og har 8 undervisningslektorater. Til afdelingen er knyttet et lærestolsprofessorat i medicinsk gastroenterologi ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.
Afdelingen deltager i speciallægeuddannelsen inden for en række specialer, inklusive et HU-forløb dedikeret til specialet geriatri.

Ansøger skal have været ansat som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale eller fagområde i en samlet periode på minimum 5 år, efter opnået speciallægeanerkendelse.

Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae og publikationsliste. Publikationer skal ikke medsendes, men både det lægefaglige udvalg og ansættelsesudvalget kan siden hen indhente op til 10 publikationer, som ansøgeren anser for at være de vigtigste.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 23.09.20

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Ole Hamberg på telefon 47 32 24 01 eller 40 15 55 98

Inddragelse af repræsentanter fra patientforum
Som led i strategien inddrages medlemmer af hospitalets patientforum i lederrekrutteringer. Det må derfor forventes, at der deltager en patient eller pårørende i samtaleudvalget.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.