Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialeansvarlig overlæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialeansvarlige overlæge til PET-center Sygehus Sønderjylland.

 

Stillingsbeskrivelse:

?Specialeansvarlig overlæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin til nyoprettet PET-center på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa?

?

Tiltrædelsesdato:

1. juni 2021 eller efter aftale med 37 timer pr. uge.

?

?Vil du være med til at skrive historie i Sygehus Sønderjylland under visionen ”Din tilfredshed – Vores stolthed”? - så er muligheden der nu!

 

Sygehus Sønderjylland skal have PET-CT indkøbt, implementeret og opstartet i 2021. Vi starter med 1 PET-CT skanner og der er allerede planlagt med nr. 2.

 

Du får mulighed for at være med i vores nye PET-center fra starten og dermed være med til at skabe, planlægge og udvikle din og PET-centrets dagligdag og faglighed. Sygehus Sønderjylland har aktuelt ingen klinisk fysiologisk eller nuklearmedicinsk funktion, så du får rig mulighed for at sætte din faglighed i spil, som den faglige leder af PET-funktionen, samt når der skal tilrettelægges patientforløb og samarbejdes med de kliniske afdelinger.

 

Så går du rundt med entreprenørgener og brænder efter at arbejde dedikeret med PET-CT, så er dette stillingen for dig. Du vil være den første af mindst 2 nuklearmedicinere i det fremtidige PET-center og vil komme til at deltage i fremtidige ansættelser til funktionerne i PET-centret.

 

Afdelingsbeskrivelse:   

Det nye PET-center på Sygehus Sønderjylland kommer til at ligge i ny bygning, der er under opførelse. Ledelsesmæssigt kommer det nye PET-center til at være en del af afdelingen Røntgen og Skanning, Aabenraa.

Røntgen og Skanning er en afdeling med tre geografisk adskilte afsnit. Samarbejdsstrukturen er kendetegnet ved tværfaglige teams og det enkelte afsnit ledes af en afsnitsledelse bestående af en overlæge og en (i Aabenraa 2) afdelingsradiograf(er). Afdelingsledelsen varetages af en ledende radiograf og en ledende overlæge.

Afsnit Sønderborg producerer omkring 75.000 undersøgelser. I Sønderborg findes i dag følgende kliniske specialer: Ortopædkirurgi, ØNH, Intern Medicin med stor vægt på lungemedicin, Onkologi, Anæstesiologi, Dagkirurgi, Neurologi, Skadestuefunktion. Sygehus Sønderjylland, Sønderborg er Sygehus Sønderjyllands specialsygehus. Afsnittet modtager et betydeligt antal henvisninger fra praksis, Dansk Gigthospital samt diverse ambulatorier fra hospitalsvæsenet i Region Syddanmark.  Afsnittet udfører konventionelle undersøgelser, mammografiscreening, UL, CT, MR, CT- og UL-vejledte interventioner. Neurologien flytter til Aabenraa medio 2021.

Afsnit Aabenraa producerer omkring 118.500 undersøgelser. Sygehus Sønderjylland, Aabenraa er Sygehus Sønderjyllands akutsygehus. I Aabenraa findes i dag følgende kliniske specialer: Urologi, Ortopædkirurgi, Parenkymkirurgi, Karkirurgi, Plastikkirurgi, Mammakirurgi, Intern Medicin, Anæstesiologi, Pædiatri, Obstetrik og Gynækologi samt Level 2 traumemodtagelse. Afsnittet udfører konventionelle undersøgelser inkl. gennemlysning, mammadiagnostik og intervention, UL, CT, MR, CT- og UL-vejledte interventioner.

Afsnit Tønder producerer omkring 23.000 undersøgelser i form af konventionelle undersøgelser, CT og MR. Der findes Medicinsk Dagklinik og skadeklinik. Sygehus Sønderjylland, Tønder er Sygehus Sønderjyllands Sammedagssygehus. Derudover fungerer afdelingen med ambulante patienter fra såvel almen praksis som speciallægepraksis, samt mammografiscreening. Afsnit Tønder radiografbemander også 2 røntgenrum på Sundhedscenter Haderslev.

Røntgen og Skanning er uddannelsessted for læger, radiografer og sekretærer.

 

Arbejdsopgaverne i Røntgen og Skanning, Aabenraa er bl.a.:

Den specialeansvarlige overlæge forventes at varetage alle faglige opgaver tilknyttet PET-CT-funktionen. Beskrivelser af PET-CT varetages i et tæt samarbejde med afdelingens radiologer. Endvidere forventes et tæt samarbejde med ledelse, PET-fysiker og kvalitetsorganisation samt øvrige medarbejdere i PET-centret.

 

Alle afdelingens speciallæger har, som kliniske vejledere, et delansvar for den lægelige videreuddannelse i afdelingen.

 

Vi forventer, at du:

  • Har dansk speciallægeanerkendelse i klinisk fysiologi og nuklearmedicin
  • Er en rigtig god kollega, der vil og kan bidrage med et fagligt højt niveau i hele det radiologiske spektrum
  • Har sociale kompetencer der faciliterer et godt arbejdsmiljø, psykisk og fysisk, og ser værdien i at arbejde tværfagligt
  • Meget gerne har forskningserfaring og her igennem vil bidrage til at styrke forskningen i afdelingen
  • Arbejder professionelt med speciallægens 7 roller for derigennem at udvikle dig som speciallæge og bidrage til afdelingens udvikling samt de yngre lægers videreuddannelse
  • Har lyst til at skabe et velfungerende PET-center i Sygehus Sønderjylland i tæt samarbejde med ledelse, medarbejdere og samarbejdspartnere.

 

Vi tilbyder:

Fastansættelse som specialeansvarlig overlæge i en dynamisk organisation, hvor de værdier der vægtes, er dem der ligger i gode relationer og høj faglighed. En afdeling der kontinuerligt arbejder hen imod at være den bedste, målt på organisatorisk, faglig og patientoplevet kvalitet.

 

Sygehus Sønderjylland har stort fokus på forskning sammen med Syddansk Universitet og har forskerstøtteordning via sygehusets Lærings- og Forskningshus. Der vil derfor være rig forsknings- og udviklingsmulighed i afdelingen og ansættelsen kan for den rette ansøger også indeholde funktion som forskningsleder for afdelingen. Har du allerede forskningstilknytning i form af lektoransættelse eller lignende vil dette også kunne tilpasses i ansættelsen. Faglig udvikling via efteruddannelse vægtes højt i afdelingen i form af blandt andet relevant deltagelse i råds- og udvalgsarbejde, samt kurser, kongresser og årsmøder.

 

I afsnittene har vi etableret tværfaglige teams, der understøtter ovennævnte mål og aktivt inddrager personalet i at nå vore målsætninger. Afsnittenes teams deltager i udarbejdelse af patientforløb på tværs af afdelinger og afsnit. Herved har personalet direkte indflydelse på at etablere de mest optimale forløb til glæde for vore patienter.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøger bør i ansøgningen forholde sig til de 7 lægeroller og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for disse kompetencer.

Der kan aftales hjemmearbejdsstation.

 

Stillingens organisatoriske placering:  

?Den nærmeste overordnede er afsnitsledelsen i Røntgen og Skanning, Aabenraa.  

 

Yderligere oplysninger:  

Kan indhentes hos:

Afsnitsansvarlig overlæge Jens Bonde-Petersen, tlf.: 7997 5110 / 2365 8682

Jens.bonde-petersen@rsyd.dk

 

Ledende overlæge Henrik Skjellerup Struckmann, tlf.: 7997 5005 / 5182 7590

hss@rsyd.dk

 

Ansøgningen:

Sendes elektronisk. Ansøgningen bedes vedlagt udfyldt Skema til brug ved bedømmelse af lægefaglige kompetencer (overlægebedømmelse), se http://www.videreuddannelsen-syd.dk/dwn660020

 

Ansøgningsfrist:

Onsdag den 17. februar 2021.

?

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 22. februar 2021 i Aabenraa. 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.