Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialeansvarlig overlæge, Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi

Om Medicinsk Afdeling  

Medicinsk afdeling er en veldrevet afdeling med høje kvalitetsmål og resultater. Der ydes årligt 65.000 ambulante konsultationer heraf 20% som telekonsultation. Afdelingen modtager ca. 6.500 indlæggelser. Afdelingens specialer er gastroenterologi, reumatologi, hæmatologi samt lungemedicin. Til disse specialer er specialeansvaret for hele Sygehuse Lillebælt forankret. Herudover er endokrinologi repræsenteret.  Medicinsk Diagnostisk Center og et Akut Visitations Afsnit (AVA) er tilknyttet afdelingen. Der er ansat 40 speciallæger og ca. 32 yngre læger i uddannelsesstillinger. Afdelingen deltager i den lægelige præ- og postgraduate uddannelse, herunder i uddannelsen af speciallæger i Intern Medicin: Gastroenterologi, Lungemedicin, Reumatologi, Endokrinologi og Hæmatologi, almen medicin samt onkologi.

Afdelingen er meget optaget af virkeliggørelsen af idéen om Fælles populationsansvar og tværsektorielt samarbejde med almen praksis og det kommunale område.

Der er fælles medicinsk vagt (for- og mellemvagt) med afdelingen for Hjertesygdomme, selvstændig medicinsk bagvagt og overlæger i beredskabsvagt. Herudover er der speciallæge tilstede hverdage indtil kl. 20 og lørdage i dagtiden. Afdelingen har desuden forpligtigelser til på psykiatrisk hospital at tilse patienter som samtidig har en somatisk lidelse.

Inden for det gastroenterologiske speciale, er der 5 overlægestillinger, 1 afdelingslægestilling samt 2-3 årsværk for hoveduddannelseslæger tilknyttet. Medicinsk gastroenterologi og hepatologi, Sygehus Lillebælt har ambulatorie på Vejle Sygehus og Kolding Sygehus. Speciallæger fra Vejle Sygehus har på skift tjeneste på Kolding Sygehus.

Vejle Sygehus har et integreret endoskopiafsnit, hvor der foretages alle former for øvre og nedre endoskopier inkl. koloskopi i propofol-sedation samt kapselendoskopi. Derudover har vi udstyr til ultralydsscanning og fibroscanning. Cirroseklinik er under udvikkling.

Til sengeafdelingen er der tilknyttet et daghospital, hvor vi håndterer patienter med intensive/komplekse ambulante forløb. Patienter med inflammatoriske tarmsygdomme med behov for kirurgi, håndteres af Organkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus.

Herudover har vi tæt samarbejde med afdelingens Diagnostiske Center.

Afdelingen er forskningsaktiv, især inden for inflammatorisk tarmsygdom.

Du kan læse mere om sygehuset her og om Medicink Afdeling her.

Vores tilbud

  • Du bliver en del af ledelseskollegiet på en innovativ Medicinsk Afdeling, der konstant sætter patienten først og igennem det opnår hurtige og gode patientforløb med høj patient- og medarbejdertilfredshed
  • Du får mulighed for indflydelse på eget ansvars- og ledelsesområde, f.eks. patientsikkerhed, organisation, uddannelse, fagområder eller indførelse af ny teknologi eller behandlingsmodaliteter
  • Du vil være en del af det tværfaglige miljø i gastroenterologisk ambulatorium
  • Du får et givende arbejde med store krav til personlige og faglige kompetencer 

Vi forventer, at du   

  • Er eksponent for høj faglighed
  • Kan dokumentere ledelseserfaring- og resultat
  • Kan se dig i Sygehus Lillebælt´s virksomhedsgrundlag: Patienten først, patientsikkerhed og patientinddragelse som omdrejningspunkterne for enhver funktion i Sygehus Lillebælt
  • Er energisk, engageret, visionær og fleksibel
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde, der har fokus på høj faglighed, forskning og patienten i centrum
  • Deltager i kvalitetsikring af behandling
  • Indgår i relevante samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt   

Kvalifikationer 
Stillingen ønskes besat med speciallæge i intern medicin: gastroenterologi/hepatologi.

Ansøgningen skal udformes, så det er muligt at vurdere erfaring og uddannelse inden for de 7 lægeroller, faglig medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremme, akademikerrolle og professionalisme. Der vil ske faglig bedømmelse i henhold til Region Syddanmarks vejledning herom.

Se funktionsbeskrivelsen for stillingen her.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Foreningen af speciallæger (FAS).  Stillingen ønskes besat den 1. februar 2021 eller efter aftale.

Vagt 
Overlægens deltagelse i beredskabsvagter vil blive drøftet i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Ansættelsessamtale
Afholdes den 26. november 2020.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Ejler Ejlersen, tlf. 7940 6375 eller pr. mail Ejler.Ejlersen@rsyd.dk    
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 23. november 2020 via nedenstående link.  
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.