Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialeansvarlig sygeplejerske i gastroenterologi og hepatologi til Medicinsk sengeafsnit B , Regionshospitalet Randers

Medicinsk sengeafsnit B er et stort sengeafsnit med speciale i Lungesygdom, gastro-, hepato-, og reumatologi. Vi har tilknyttet 3 specialklinikker samt et medicinsk korttidsafsnit. Sengeafsnittet er normeret til 31 senge.

Vi søger nu en specialeansvarlig sygeplejerske, der kan være med til at udvikle sygeplejen indenfor gastro-, og hepatologi i Randers.

Er du en engageret og udviklingsorienteret sygeplejerske, der ønsker at være med til at styrke den faglige kvalitet og de kliniske kompetencer i det gastroenterologiske/hepatologiske speciale, samt sikre at vidensgrundlag udvides og ny viden implementeres i praksis? Som specialeansvarlig indgår du i tæt samarbejde med den specialeansvarlige sygeplejerske i lungemedicin, afdelingssygeplejerskerne, udviklingssygeplejersken og afsnittets overlæger.


Vi forventer at du:

  • Har gode kommunikative og relationelle evner
  • Kan inspirere, motivere, undervise og vejlede kollegaer i den faglige udvikling
  • Har fokus på udvikling af den faglige og patientoplevede kvalitet
  • Er opsøgende på nyeste viden og formidling af denne
  • Har en kreativ og innovativ tilgang til klinisk praksis
  • Arbejder målrettet med evidensbaseret klinisk praksis

Ansvars -og kompetenceområde:
  • Ansvars- og kompetenceområde som i stillings- og funktionsbeskrivelse for sygeplejersker
  • Udvikle specialets sygeplejefaglige vidensgrundlag og kliniske kvalitet
  • Medansvarlig for hensigtsmæssige patientforløb
  • Vidensformidling internt, på tværs af afsnit og eksternt
  • Samarbejde mono- og tværfagligt i kliniske team samt tværsektorielt
  • Støtte og initiere forsknings – og kvalitetsudviklingsprojekter
  • Medvirke til implementering af ny viden og procedurer i praksis
  • Identificere problemer/spørgsmål i forbindelse med sygepleje og behandling til drøftelse med afdelingssygeplejersken med henblik på udviklingstiltag
  • Initiere og deltage i udarbejdelse af standarder og problemorienteret plan, checklister og procedurer vedrørende sygepleje til afsnittets patientkategori
  • Afdække undervisningsbehov, i samarbejde med afdelingssygeplejersken

Kvalifikationer:

Min. 2 års erfaring. Relevant videreuddannelse er en fordel og ellers forventes interesse for videre uddannelse. Der vil være mulighed for at søge finansiering gennem hospitalets puljemidler.


Vilkår for udførelse af funktionen:

Møde én gang månedligt med afdelingssygeplejerske efter forudgående fastsat tid og dagsorden.

Deltage i specialerelaterede kurser og møder.

Administrative dage efter aftale.

Du vil skulle påregne 4-6 vagter på en 4 ugers plan samt weekendvagt hver 4. weekend. Du vil primært have din arbejdstid i sengeafdelingen.

Stillingen er med et gennemsnitlig ugentligt timetal på 37 timer. Stillingen ønskes besat  1. januar 2021 eller efter aftale.

Har du lyst til at høre nærmere, er du meget velkommen til at kontakte:
Afdelingssygeplejerske Kristina Toft Bygballe tlf. 7842 1871 eller
Afdelingssygeplejerske Lotte Grøn tlf. 7842 2851

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der skal gøres opmærksom på at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.

Ansøgningen skal sendes via link "søg job/send ansøgning"

Ansøgningsfrist senest den 23. november 2020

Vi holder ansættelsessamtale d. 26. + 27. november 2020.


















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.