Specialiserede sagsbehandlere til Bolig & Beskæftigelsesenheden

Har du lyst til at gøre en indsats for socialt udsatte og psykisk sårbare voksne, så søger Bolig & Beskæftigelsesenheden to specialiserede sagsbehandlere – til en fast stilling og et barselsvikariat.  
 
Bolig & Beskæftigelsesenheden er en bydækkende enhed i Socialforvaltningens Borgercenter Voksne, der arbejder for at støtte udsatte borgere i at være en del af samfundet på egne og samfundets betingelser, hvor vores bidrag især omhandler bolig og/eller beskæftigelse.  
 
Lidt om os:  
Bolig & Beskæftigelsesenheden blev oprettet i maj 2016, og vi er en enhed med godt 115 medarbejdere. Vi er en god blanding af sagsbehandlere, boligrådgivere, mentorer og gadeplansmedarbejdere, som i det daglige drager stor nytteværdi af hinanden. Vi har mange fælles berøringsflader og en særlig interesse i bolig og/eller beskæftigelse, og da vi er mange, er der brug for at være på flere adresser. Vi har en base på Svanevej i København NV og en base i Spaniensgade på Amager. Som hovedregel arbejder man ud fra den ene adresse, men der vil være dage, hvor der vil være brug for at tage til møder mv. i den anden base.  
 
Hvad vil blive dine arbejdsområder?  
Sagsbehandlergruppen, der er på i alt 10 medarbejdere, er i det daglige arbejde opdelt i to grupper: seks specialiserede sagsbehandlere og fire sagsbehandlere. 
 
Den specialiserede sagsbehandlergruppe:  
I stillingen som specialiseret sagsbehandler er der særlig fokus på fastholdelse i egen bolig. Du skal medvirke til, at flere udsatte borgere, herunder også de unge (18-25 år) får eller fastholder deres bolig. I det daglige betyder det, at der vil være stor fokus på borgere, der er i restance med deres husleje og derved i fare for at blive smidt ud af lejligheden. Dette foregår i samarbejde med boligrådgiverene. Dine arbejdsopgaver vil være en blanding af administrativt sagsbehandlerarbejde kombineret med kontaktskabende aktiviteter for at få fat i borgerne og få lavet en hurtig afklaring af handlemuligheder. Herunder koordinering og sagsbehandling i fogedsager, hvor borgere risikerer udsættelse af bolig. Fastholdelse af boligen beror ofte på koordinering af hjælp ved husordenssager, motivationssamtaler og afklaring af borgernes sociale situation.  
 
Derudover er der et særligt fokusområde, som handler om de helt unge. Her skal du i tæt samarbejde med nogle af vores mentorer og/eller børne/unge-området være med til at sikre, at der støttes op om de unge, så boligen fungerer og fastholdes på sigt, så den unge kan koncentrere sig om andre ting fx beskæftigelse/uddannelse. Der er løbende samarbejdsmøder med SSP+ og børne/unge-området.  
I enheden indgår vi projektet – helhedsorienteret indsats for unge, aktuelt med to specialiserede sagsbehandlere. Målet med projektet er at etablere en fælles funktion på tværs af forvaltningerne, hvor udsatte kan få rådgivning og vejledning om uddannelse og job. Den fælles funktion skal også sikre, at den helhedsorienterede og koordinerende indsats på tværs af kommunens forvaltninger styrkes.  
 
Sagsbehandlergruppen:  
Sagsbehandlergruppen arbejder med sagsbehandling i forhold til boligproblemstillinger, men derudover arbejder de også med at yde generel rådgivning og vejledning til borgere som henvender sig, eller til kolleger der har brug for støtte til hvilken indsats, der kan/skal ydes i forhold til specifikke problemstillinger. Sagsbehandlingen indenfor dette område indebærer en høj grad af koordinering af den socialfaglige indsats, bl.a. koordinering af motivationssamtaler og afdækning af borgernes sociale situation. Der arbejdes med lovområder indenfor Aktivloven, Pensionsloven og Integrationsloven, samt Forvaltningsloven m.fl. Arbejdsopgaverne her er mangfoldige og til tider lidt uforudsigelige, hvilket bidrager til en spændende og varieret arbejdsdag.  
 
Selv om grupperne arbejder med forskellige opgaver, er der mange overlap, og der er i grupperne stor lyst til at hjælpe hinanden med at få løst opgaverne. Grupperne holder faggruppemøder sammen hver anden uge, hvor opgaverne fordeles.  
 
Lidt om dig:  
  • Du kan lide at arbejde med målgruppen og har kendskab til målgruppens udfordringer. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med målgruppen tidligere og har viden om psykisk sygdom og/eller misbrug  
  • Du har et godt kendskab til den sociale lovgivning, er uddannet socialformidler eller socialrådgiver eller tilsvarende uddannelse  
  • Du lægger stor vægt på samarbejde og kollegial sparring på tværs af faggrænser 
  • Du har gode sproglige og kommunikative kompetencer såvel skriftligt som mundtligt 
  • Du finder det spændende at arbejde i en enhed, hvor politiske fastlagte mål styrer indsatsen   
Hvis du vil vide mere om stillingerne, kan du kontakte  
Afdelingsleder Signe Kempff-Thestrup på 6037 9275 eller områdechef Susanne Søgaard Grøn på 2673 4899.  
 
Ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden er på hverdage og som udgangspunkt 37 timer ugentligt, men særlige ønsker om nedsat tid ned til 32 timer om ugen imødekommes. Derudover er der flekstid.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag d. 25. april 2018 
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 17.   
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Sagsbehandler til Borgercenter Børn og Unge Bispebjerg

BBU Bispebjerg

Kan du lide en spændende hverdag med høj grad af indflydelse og ansvar? Så er det dig, vi søger som sagsbehandler i BBU Bispebjerg. Borgercenter Børn og Unge (BBU) Bispebjerg søger en sagsbehandlerkollega til en fast stilling i Skolegruppen med tilt...
Indrykket:28. marts 2018
Udløbsdato:23. april 2018

Myndighedssagsbehandler på hjemmetræningsområdet i Borgercenter Handicap

Børn HUF og hjemmetræning

Vil du hjælpe københavnske børn og unge med handicap til at få mere livskvalitet og øget selvhjulpenhed? Er du ambitiøs, tænker du helhedsorienteret, og er du nysgerrig på at finde løsninger sammen med andre? Så er du måske den nye kollega, vi søger...
Indrykket:28. marts 2018
Udløbsdato:22. april 2018

Koordinerende sagsbehandlere til Jobcenter København

CAB Afdeling 8

Har du lyst til at være med til at sætte dit præg på landets største jobcenter? Vil du udvikle dig i en travl og spændende stilling som koordinerende sagsbehandler? Ønsker du at være på en dynamisk arbejdsplads? Jobcenter København søger koordineren...
Indrykket:5. april 2018
Udløbsdato:1. maj 2018

Myndighedssagsbehandlere til Børnegruppen i Borgercenter Børn og Unge Brønshøj-Husum-Vanløse

BBU Brønshøj-Husum-Vanløse - Børnegruppe

Har du lyst til at blive en del af en velfungerende og ambitiøs gruppe, der arbejder for at hjælpe socialt udsatte børn og deres familier om at finde løsninger, der bidrager til selvhjulpenhed og social mobilitet? Borgercenter Børn og Unge, Brønshøj...
Indrykket:5. april 2018
Udløbsdato:23. april 2018

Sagsbehandler til børneområdet i Borgercenter Handicap

Børn Autismeteam

Ønsker du at være med til at skabe en positiv forandring for børn med funktionsnedsættelse? Så er du måske den sagsbehandler, vi mangler. Børneområdet i Borgercenter Handicap søger en dygtig og ambitiøs sagsbehandler til vores team Tættere på famili...
Indrykket:9. april 2018
Udløbsdato:24. april 2018