Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialiseret plejefamilie til pige på knap 14 år

Er I en godkendt, erfaren plejefamilie med gode samarbejdsevner, og kan I skabe trygge og strukturerede rammer for en snart 14-årig pige?
Så kan det være jer, vi søger i Center for Familiepleje.

Pigen er glad for at være sammen med sine venner, og hun kan lide at sidde på sit værelse og lave kreative ting. Hun er glad for heste, men går aktuelt ikke til ridning. Hun er lige nu velplaceret skolemæssigt på en skole, hvor hun bliver rummet af hendes skolekammerater.

Pigen er fagligt placeret noget under gennemsnittet for alderen. Hun har svært ved at acceptere andres grænser og acceptere krav. Hun udviser en risikoadfærd og en lav grad af selvindsigt med seksualiserende adfærd i en grad, der er farlig for hende selv og kan være til gene for andre.

Pigen har behov for tæt opsyn, tydelige og forudsigelige rammer, hvor hendes adfærd via tæt guidning kan korrigeres. Som plejefamilie skal I kunne arbejde med pigens seksualiserende adfærd og risikoadfærd. Jeres hjem kan være det rigtige for pigen, hvis I kan rumme hendes udfordringer, skabe tryghed og en struktureret hverdag med hjælp til følelsesmæssig regulering. Vi forventer, at I har kendskab til unge piger og psykiske vanskeligheder.

Pigen har været anbragt i sin nuværende plejefamilie i en længere årrække. Vi forventer fortsat kontakt og aflastning hos denne plejefamilie en gang månedligt.

Mht forældrene forventer vi, at der skal være samvær med far en gang månedligt, et dagsbesøg eller en overnatning, og med mor 1en gang månedligt, nogle timer eller et dagsbesøg. Der er et godt samarbejde mellem nuværende plejefamilie og forældrene.

Om jer  

  • I bor på Sjælland.
  • I har ikke mindre eller jævnaldrende børn. 
  • I skal være indstillet på at køre pigen til samvær.  
  • I har gode samarbejdsevner og er indstillet på et samarbejde med pigens netværk.  
  • I er godkendt som plejefamilie til høj eller højeste belastning (gerne specialiseret plejefamilie). 
  • I bliver en del af Københavns Kommunes gruppe af specialiserede plejefamilier, dvs. en af jer bliver ansat fuld tid på plejeopgaven og skal derfor gå hjemme.

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent, som I har kontakt med regelmæssigt. Som specialiseret plejefamilie får I også fast psykologisk supervision. Samtidig får I relevante efteruddannelseskurser, og I bliver en del af en netværksgruppe, hvor I kan møde andre specialiserede plejefamilier og få inspiration og faglig sparring. 

I får ligeledes mulighed for at deltage i Center for Familieplejes brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner. Se vores kursusudvalg her.

Mere information
Du kan få flere oplysninger hos familieplejekonsulent Helle Petersen på 2687 0018.

Ansøgningsfrist senest fredag den 3. juli 2020.

Send din ansøgning mærket "HP/2020-87" sammen med plejetilladelse og socialrapport til:
familieplejen@sof.kk.dk
Eller til:
Center for Familiepleje 
Svendborggade 5, 3. sal  
2100 København Ø

Du kan også søge via nedenstående link.

Om Center for Familiepleje  
Center for Familiepleje er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en videnbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser og temaaftner, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores videnscenter og kursusvirksomhed. Læs mere om os på: centerforfamiliepleje.kk.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.