Specialist til kapacitetscenter udrustning

Vil du arbejde med tekniske løsninger indenfor beklædning, fodtøj og udrustning til Beredskabsstyrelsens og Forsvarets ansatte? Vil du arbejde som projektleder og teknisk sagsbehandler inden for samme områder? Vil du være med til at sikre at Beredskabsstyrelsens og Forsvarets medarbejdere - civile som militære ansatte - får den bedst mulige personlige udrustning?

Så er du måske på vej til et spændende og udfordrende job i Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI), hvor vi søger en ny kollega til Kapacitetscenter Udrustning. Udfordring og variation i opgaver, teamwork med gode kollegaer er alt sammen noget, vi kan tilbyde dig.

Om os

I Kapacitetscenter Udrustning har vi ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre anskaffelser inden for udrustningsområdet. Det vil sige at vores ansvarsområde strækker sig fra uniformer over fodtøj, arbejdstøj, hovedbeklædning, soveposer, idrætstøj, medaljer og meget andet. Vi er overordnet ansvarlige indenfor vores materielområde, og det betyder, at vi tilvejebringer det ønskede materiel, så det er til rådighed i den rette mængde, til rette tid og i rette kvalitet for Beredskabsstyrelsens og Forsvarets ansatte.

Vi er efterfølgende ansvarlige for drift af udrustningsgenstandene, herunder for materielsikkerhed og lagerstyring.

Om stillingen

Du bliver en del af et hold på 13 medarbejdere, der alle har anskaffelse, drift og udvikling af udrustning som fællesnævner.

Generelt er din opgave at være teknisk ansvarlig for et antal udrustningskategorier, så som hørebeskyttelse, beklædning og lign. specifikt rettet mod Forsvarets og Beredskabsstyrelsens medarbejdere.

Du skal derudover fungere som projektleder på materielanskaffelsesprojekter på udrustningskategorier inden for dit ansvarsområde, samt på andre lignende projekter. Derudover skal du kunne rådgive og vejlede Beredskabsstyrelsens og Forsvarets brugere i alle aspekter af de udrustningskategorier, der ligger inden for dit ansvarsområde.

En af dine primære opgaver vil være, at skulle fungere som teknisk ansvarlig for et antal udrustningskategorier, med henblik på at tilrettelægge og gennemføre anskaffelser inden for disse områder. Desuden skal du holde dine udrustningskategorier i drift, dvs. at behandle reklamationer, gennemføre behovsanalyser, tilsikre tilstedeværelsen af den nødvendige udrustning til rette tid og sted samt evt. udfasning af udrustning.

En anden af dine opgaver vil være at vejlede og rådgive brugerne i valg og brugen af udrustningsgenstandene inden for dit ansvarsområde. Du har leverandørkontakt og er løbende i tæt dialog med dem, med henblik på samarbejde, anskaffelse, reklamation og modifikation af udrustning inden for kategorien.

Du får en stor kontaktflade, internt i Beredskabsstyrelsen og Forsvaret, og vil blandt andet skulle samarbejde med andre tekniske specialister, operative enheder, indkøbere, handelsjurister og administrativt personale som en naturlig del af din opgaveløsning.

Der vil være lidt rejseaktivitet forbundet ved stillingen og kørekort til personbil er påkrævet. Der vil primært være tale om indenlands rejser til Beredskabsstyrelsen og Forsvarets øvrige etablissementer.

Du vil gennemgå et introduktionskursus, der umiddelbart giver dig et indblik i Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen, og derudover skal du løbende deltage i relevante kurser, der udvikler dine kompetencer.

Om dig

Du er uddannet ingeniør eller har anden relevant akademisk uddannelse, gerne med erfaring i opgaver indenfor anskaffelser og drift.

Du arbejder struktureret og er god til at prioritere mellem de daglige opgaver. Du skal både indgå i et effektivt teamwork med andre kollegaer, men skal også selvstændigt løse forskelligartede opgaver og sikre, at de bliver fulgt til dørs.

Du er god til at kommunikere, og kan formulere dig på skrift og tale såvel på dansk som på engelsk. Brug af IT-værktøjer er en selvfølge for dig, og erfaring med SAP/R3 vil være en stor fordel.

Det vil endvidere være en fordel, hvis du har kendskab til projektarbejde (Forsvaret anvender Prince 2), ligesom erfaring med forhandling og mødeledelse vil være et plus.

Har du en baggrund i Beredskabsstyrelsen og har du kendskab til processer og arbejdsgange i Beredskabsstyrelsen vil det blive vægtet højt.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten / Akademikere under IDAs og DdLs forhandlingsområde. Basislønnen udgør, afhængig af anciennitet, pr. måned 25.141,58 – 30.635,58 kr. og alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Kasper Riis på telefon 72 81 48 11.

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR konsulent Toke Rasmussen på telefon 32 66 59 91.

Der gennemføres løbende ansættelsessamtaler, og stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningsfristen er den 25. februar 2018.

Send motiveret ansøgning og CV via linket, hvor eksamenspapirer og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:29. januar 2018
Udløbsdato:25. februar 2018

Akademisk sagsbehandler til koordination, planlægning og opfølgning i Forsvaret

Civile stillinger

Kunne du tænke dig at arbejde med komplekse forretningsprocesser og brænder du for at arbejde med opfølgning og koordinering, er du måske vores nye sagsbehandler i Datasektionen ved Kapacitetsansvarlig Luftsystemer, Værnsfælles Forretningsområde i F...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:5. marts 2018

Flyteknisk ingeniør til Forsvarets helikoptere

Civile stillinger

Albertslund
Har du lyst til at komme ind under huden på Forsvarets helikoptere, så har vi jobbet til dig i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vi skal bruge en flyteknisk ingeniør til en nyoprettet stilling, som skal arbejde med drifts-, forsynin...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:1. marts 2018

Senior it-projektleder til Program- og Projektledelse

Civile stillinger

Albertslund
Er du fagligt stærk inden for it-projektledelse, har god personlig gennemslagskraft og befinder dig godt i spændingsfeltet mellem it og forretningsudvikling? Så er det dig, vi har brug for til Program- og Projektledelsen i Forsvarsministeriets Mater...
Indrykket:26. januar 2018
Udløbsdato:19. februar 2018

IT udbudskonsulenter til Forsvarets Strategiske Indkøbsafdeling

Civile stillinger

Vil du være med til at styrke det danske forsvar gennem gode aftaler på både civilt og militært materiel til vores soldater? Så er du måske vores nye kollega i en af Danmarks største og nok mest spændende offentlige indkøbsorganisation.Om os Forsvar...
Indrykket:26. januar 2018
Udløbsdato:19. februar 2018

Udbudskonsulenter til Forsvarets Strategiske Indkøbsafdeling

Civile stillinger

Vil du være med til at styrke det danske forsvar gennem gode aftaler på både civilt og militært materiel til vores soldater? Så er du måske vores nye kollega i en af Danmarks største og nok mest spændende offentlige indkøbsorganisation.Om os Forsvar...