Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialister til bekæmpelse af menneskehandel til den kommende Skattestyrelse

Vil du være en af vores specialister inden for kontrol af svig og illegal økonomi? Har du interesse i og eventuel teoretisk viden om skat? Har du indsigt i økonomiske sammenhænge i regnskaber, budgetter og privatforbrugsberegning? Så er her muligheden for at gøre en synlig forskel for den danske velfærdsmodel og skatteborgerne. Vi søger aktuelt nye medarbejdere til vores enhed i Høje-Taastrup. 
 
I fagområdet Særlig Kontrol, hvor Skattesvig er en af to afdelinger, løser vi fortrinsvist vores opgaver i projekter. Vi har ansvaret for indsatsen med at begrænse skattegabet vedrørende ”kompleks svig” og imødegå skattesvig og organiseret økonomisk kriminalitet, herunder bandekriminalitet og menneskehandel. Dette sker i samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder. 
Afdelingen arbejder i det daglige tæt sammen med politiet og arbejdet udføres ved hjælp af analyser, udvikling af metoder og forskellige former for kontrol.   
 
Sagsbehandling - kontroller i et særligt miljø    
Som specialist bliver du en del af et team, der arbejder med samfundsbeskyttende aktiviteter mod skattekriminalitet.  
 
Din arbejdsdag vil bl.a. bestå af følgende arbejdsopgaver:     

  • Sagsbehandling ud fra en risikobaseret indsats, herunder:        
    • Gennemgang og analyser af regnskaber   
    • Privatforbrugsberegninger   
    • Pengestrømsanalyser   
  • Tværgående samarbejde med Skatteforvaltningens øvrige afdelinger 
  • Besvare bistandsanmodninger fra politiet (økonomiske beregninger)   
  • Yde sagkyndig bistand til politiet/anklagemyndighed   
  • Deltage i ransagninger og udgående aktioner     
  • Samarbejde med andre myndigheder  
  • Medvirke til at identificere mulige offerer  
  • Medvirkende til at identificere mulige bagmænd 
 

Du vil få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag, og opgaverne byder på en god vekselvirkning mellem stor selvstændighed samt faglig sparring. Du vil indgå i et fagligt samarbejde både med kollegaerne i din enhed samt kollegaerne i andre dele af organisationen. Du vil få mulighed for at oparbejde stor faglighed og opnå dyb indsigt på kontrolområdet.     
 
Robust, nysgerrighed og teoretisk velfunderet   
Du har formentlig, eller er ved at afslutte, en teoretisk uddannelse som fx cand.merc.aud., HD-R, skatterevisor, finansøkonom eller lignende. Har du allerede oparbejdet praktisk erfaring og tilegnet dig kompetencer inden for kontrol, skat og moms vil det være en fordel. Har du den rette personprofil, men mangler dele af de teoretiske kompetencer forventes det, at du indgår i uddannelsesforløb.   
 
Stillingen kræver, at du har arbejdet med opgaven tidligere, eller opgaver der relaterer sig til området om menneskehandel. At du er fleksibel da arbejdet består af udgående kontroller i hele landet. At du har modet til at dykke ned i komplekse kontrolsager for at afdække eventuel svig. Gode sprogkompetencer samt generelt gode formuleringsevner vil være en fordel for at skabe succes i løsningen af opgaverne.     
 
Du har gode samarbejdsevner, er effektiv og seriøs i din opgavevaretagelse. Du er robust og har personlig og faglig gennemslagskraft, så du professionelt kan håndtere de til tider tilspidsede situationer, der kan opstå.    
 
Skattesvig - din nye arbejdsplads     
Enheden i Høje-Taastrup, beskæftiger sig med flere opgaver inden for skattesvig og organiseret økonomisk kriminalitet, og du vil blive en del af et miljø, hvor vi løser opgaver i projekter, og hvor vi har et tæt indbyrdes samarbejde. Vi har et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger.    
 
Ansøgning og kontakt     
Send din ansøgning, cv, uddannelsespapirer samt yderligere relevant materiale via linket "Søg stillingen" senest 18. februar 2018. Der indkaldes til samtaler løbende.  
 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektchef René Mortensen på telefon 72 38 96 31.     
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Tiltrædelse snarest muligt. 
 
Dit arbejdssted bliver indtil videre Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Høje Taastrup.  
 
Om Skattestyrelsen
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet, hvor Skattestyrelsen er den ene. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.  
 
Skattestyrelsens kerneopgave bliver at sikre nem og korrekt skattebetaling for borgere og virksomheder. Styrelsen forventes bemandet med 3.300 – 3.500 medarbejdere og får kontorer i hele landet, herunder i København, Ribe, Høje Taastrup og Århus. Læs mere om Skattestyrelsen på http://www.fra1til7.dk. ;  
 
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her