Specialister til kontrolopgaver i tilknytning til CEBIS i den kommende Skattestyrelse

Har du drive og engagement til at sætte et betydeligt aftryk på samfundsøkonomien? Ønsker du at deltage i en målrettet indsats mod grænseoverskridende skattetænkning, skattespekulation og skatteunddragelse, hvor din arbejdsindsats kan betyde et mindre skattegab? Motiveres du af at lede efter uregelmæssigheder i store mængder data, som gør, at du kan identificere potentielle ulovligheder?

Analyseprojektet i CEBIS (Center for bekæmpelse af International Skatteunddragelse) afdækker og analyserer risici ved grænseoverskridende aktiviteter, som bevirker at Danmark unddrages skat. Projektet undersøger anvendelse af skattelykonstruktioner og afdækker grænsen mellem det lovlige og det ulovlige. CEBIS-analyse projektet indeholder en række del- og pilot projekter indenfor forskellige aktuelle emner.

Behandling af komplicerede sager samt kontrolopgaver
I et delprojekt med tilknytning til CEBIS-analyse, vil du få en bred vifte af opgaver, hvor du hele tiden vil blive udfordret. Dine primære opgaver vil være at behandle sager og udøve kontroller, der udspringer af udvalgte emner fra enten projektet eller SKATs øverste ledelse.

Du bliver tilknyttet et emne, hvor du sammen med dine dygtige kolleger (it-medarbejdere, specialister og kontrolmedarbejdere) identificerer emner til kontroller. Gennemførslen af kontroller tjener til at afdække aktører og handlemønstre indenfor emnet, og danner grundlag for analyser og rapporter. Skatteministeriet kan på grundlag af rapporterne igangsætte tiltag, der kan lukke de påviste muligheder for skatteunddragelse.

Da vi samarbejder på tværs af myndigheder og landegrænser, er det væsentligt, at du kan kommunikere både på dansk og på engelsk. Der kan forekomme udlandsrejser fx ved deltagelse i internationale fora. Vi arbejder tæt sammen med blandt andre Europol, OECD, EU og Verdensbanken.

Høj skatteretlig faglighed og analytisk tyngde som teoretisk ballast
Du har en relevant videregående uddannelse inden for skat, revision, jura eller lignende. Den afgørende faktor er, at du har en høj faglig viden på selskabsskatteområdet og/eller personskatteområdet, gerne erfaring med revision samt et godt kendskab til de formelle skatteregler.

Du skal ligeledes have interesse for og generelt kendskab til international skat for selskaber og/eller personområdet, herunder dobbeltbeskatningsaftalerne og de danske regler for subjektiv skattepligt. Kendskab til begge områder vil være en fordel – men er ikke et krav. Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring med at samarbejde med skattemyndigheder i andre stater via Dobbeltbeskatningsaftaler eller Tax Information Exchange Agreements (TIEA).

Som person har du en evne til at agere både korrekt og roligt i pressede situationer, herunder i komplicerede sager der kan indeholde ansvarspådragende forhold. Du arbejder analytisk og har næse for at gennemskue kreative løsninger. Du motiveres af at arbejde med sager, hverken du eller andre har prøvet før - også selv om sagen kan strække sig over længere tid. Du bidrager aktivt til at udvikle nye arbejdsmetoder, som gør os mere effektive og skarpere til at finde de relevante områder, der skal udtages til kontrol.

Din nye afdeling – International Skatteunddragelse
Du tilknyttes afdelingen International Skatteunddragelse, i fagområdet Særlig Kontrol. Området er i kraftig udvikling, og har stor politisk bevågenhed. Vi er fordelt på flere enheder, med hver deres daglige leder - og med forskellige geografiske lokationer både i Jylland og på Sjælland.

Vi har et fagligt og udviklende miljø, hvor du får engagerede, kompetente og hjælpsomme kollegaer samt et godt socialt miljø med en uformel omgangstone. Vi garanterer spændende og komplekse opgaver samt en varierende hverdag, hvor du selv er med til at planlægge dine arbejdsopgaver og skabe idéer til nye indgangsvinkler.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt yderligere relevant materiale senest 30. april via linket ”Søg stillingen”.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fungerende Funktionsleder Karen Wittrock på tlf. 72 37 32 22.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er SKAT, Helgeshøj Allé 9, 2630 Taastrup.

Skattestyrelsen
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.

Skattestyrelsens kerneopgave bliver at sikre nem og korrekt skattebetaling for borgere og virksomheder. Styrelsen forventes bemandet med ca. 3.300-3.500 medarbejdere og får kontorer i hele landet, herunder i København, Ribe, Høje Taastrup og Århus. Læs mere om Skattestyrelsen på http://www.fra1til7.dk.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

AC-konsulent til Region Hovedstadens Akut-beredskab

Administrationen

Albertslund
Har du en relevant akademisk uddannelse, og vil du være med til at sikre borgernes tryghed, når de kommer til skade eller bliver akut syge? Har du erfaring med kvalitets- og forbedringsarbejde? Så er du måske vores nye AC-konsulent. Vi søger en enga...
Indrykket:9. april 2018
Udløbsdato:9. maj 2018

Akademiker med flair for data og analyse til Ledelsessekretariatet (genopslag)

Koncern IT

Brøndby
Hvidovre, Rigspolitiet, Koncern IT Du arbejder med data, der skal anvendes til at sikre effektive processer på it-området i politiet. Jobbet er kendetegnet ved en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen, faglige udfordringer og en omskiftelig h...
Indrykket:10. april 2018
Udløbsdato:23. april 2018

RUC Uddannelse & Studerende søger to erfarne tal- og analysemedarbejdere

Roskilde Universitet

Roskilde
RUC Uddannelse Studerende søger to erfarne tal- og analysemedarbejdere til uddannelsesstatistik, kvalitetsarbejde og akkreditering til faste stillinger på fuld tid.Hvem er vi?RUC Uddannelseskvalitet og - strategi (RUKS) er én af 6 enheder i RUC Udda...
Indrykket:13. april 2018
Udløbsdato:30. april 2018

Fire naturvidenskabelige stillinger indenfor Dyreforsøg, Dyrevelfærd, og Veterinærmedicin til enheden for Dyrevelfærd & Veterinærmedicin, Glostrup

Fødevarestyrelsen

Brøndby
Har du lyst til faglige udfordringer? Vil du arbejde inden for områderne dyreforsøg, dyrevelfærd, og eller veterinærmedicin i et politisk, strategisk, vækst og kundeorienteret perspektiv. Så har vi stillinger til besættelse i Dyrevelfærd & Veterinær...
Indrykket:17. april 2018
Udløbsdato:1. maj 2018

Project Manager with good communication skills

Job-Link ApS

Job-Link is looking for a Project Manager with workingplace in Søborg. At first it will be a temp position, and if you do well, it will ends up in a permanent position. You will get the responsibility for differece projects - big and small ones - an...
Indrykket:14. marts 2018
Udløbsdato:11. maj 2018