Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialist/Planner til produktionsstyring af Gældsstyrelsens inbound henvendelser

Er du analytisk stærk og har du flair for tal? Er du serviceminded og kan du holde mange bolde i luften? Har du erfaring med drift af inbound henvendelser? Så kan du blive vores nye kollega i Produktionsstyringskontoret i Gældsstyrelsen.

Lidt mere struktureret end de fleste
I Gældsstyrelsen har vi en central produktionsstyring. Det betyder, at vi centralt planlægger og følger op på de opgaver, som vores driftscentre arbejder med. Her sikrer vi også den centrale styring af vores inbound henvendelser.

For at understøtte vores drift bedst muligt, søger vi en skarp driftsanalytiker, der kan forestå produktionsstyringen af vores inbound henvendelser.

Hovedopgaverne er:

  • Planlægning på kort og langt sigt (møde- og kursusaktiviteter, fremmøde og fravær mv.)
  • Realtime-styring på dagen ud fra aftalte prioriteter, herunder daglig opfølgning
  • Rapportering af årsager til eventuelle afvigelser og dokumentation af uforudsete hændelser


Engageret med højt drive og positivt mindset
Du skal have viden omkring inbound henvendelser og en stærk dataforståelse, samt kunne håndtere og analysere store mængder af data, så du kan udarbejde relevante rapporter og opfølgninger til dokumentation og udvikling.

Det er afgørende, at du er imødekommende, fleksibel og kan arbejde med mange detaljer uden at miste overblikket. Du får en central rolle, hvor du skal kunne navigere blandt mange forskellige opgaver og i flere forskellige fora.

Du får en bred kontakt- og samarbejdsflade. Derfor er det essentielt, at du kan skabe gode relationer, og kommunikere på alle niveauer. og at du har et naturligt talent for at understøtte en effektiv koordinering mellem Gældsstyrelsens driftscentre, stabsfunktioner og øvrige kontorer.

Skriftligt materiale udarbejder du struktureret og forståeligt på trods af et komplekst indhold.

Du har erfaring med hurtigt at opbygge en god forretningsforståelse, og det er helt afgørende, at du naturligt tager ansvar, er resultatorienteret, selvkørende og har en eksekverende profil med fokus på kvalitet.

Det forudsættes at du er proaktiv, og kan gå ind i en inspirerende og konstruktiv dialog med ledere samt medarbejdere i forhold til at udvikle de eksisterende processer og finde nye veje.

Uddannelse og faglige kompetencer
Du har en relevant uddannelse hvor du har opnået stor talforståelse, måske en cand. merc, HD eller lignende.

Du har kendskab til Excel og SQL. Det er derudover en fordel, hvis du har kendskab til Teleopti og PowerBI.

Kontoret for Produktionsstyring kan blive din nye arbejdsplads
Vi vil være kendt for, at vi lykkes med vores opgaver, fordi vi er dedikerede og har viljen til hele tiden at udvikle os. Vi tager ansvar, vi samarbejder og har en god balance mellem udfordringer, ansvar og udvikling.

Du bliver en del af kontoret for Produktionsstyring, som er placeret i afdelingen Produktion og Styring i Gældsstyrelsen. Vi har til huse i Middelfart, som er Gældsstyrelsens hovedsæde.

Her står vi for den centrale produktionsstyring i alle driftscentre. Udover de opgaver, der ligger i kontoret for Produktionsstyring, varetager Produktion og Styring en portefølje af opgaver, herunder blandt andet projektledelse, processer, strategi og data og analyse.

Du vil referere til kontorchefen for Produktionsstyring.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Lene Munk Nørregaard Eriksen på lene.eriksen@gaeldst.dk eller 72372885 eller kontorchef Rikke Hedegaard Pedersen på rikke.hedegaard.pedersen@gaeldst.dk eller 72373884.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning sammen med CV, eksamenspapirer og evt. yderligere materiale senest 2. juli 2020 via linket ”Søg stillingen”.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 28 med tiltrædelse pr.1.september eller snarest derefter.

Der vil muligvis indgå en personanalyse samt en logisk test i ansættelsesforløbet. Forud for ansættelse foretages et restancetjek, for så vidt angår restancer til det offentlige samt indhentet straffeattest.

Ansættelsesområdet vil være Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din fysiske arbejdsplads bliver Teglgårdsparken, 5500 Middelfart.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Bor du ikke i forvejen i nærheden af Middelfart, kan du kontakte en bosætningskonsulent, som kender områdets skoler, lokalmiljø, ejendomsmæglere mv. Bosætningskonsulenten Anne Marie Klausen kan kontaktes på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og du kan læse mere på www.flyttilmiddelfart.dk.

Om Gældsstyrelsen
’Vi hjælper borgere og virksomheder med at betale deres gæld til det offentlige’

Gældsstyrelsens mål er, at så mange som muligt betaler deres gæld. Vi samarbejder med de offentlige kreditorer om at forebygge, at ny gæld opstår. Vi arbejder med klare præstationsmål og transparens. Det gør vi, fordi vi er drevet af at inddrive mest mulig gæld til det offentlige. Vi lykkes med vores opgave, fordi Gældsstyrelsens ledere og medarbejdere har en høj grad af faglig dedikation og stor viden på deres område.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Gældsstyrelsen på www.gaeldst.dk.
Du kan se en lille film om Gældsstyrelsen på dette link.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.