Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialkonsulent til forskningsstøtte på Nykøbing F. Sygehus

Center for Epidemiologisk Forskning, Nykøbing F. Sygehus søger en specialkonsulent med tiltrædelse snarest eller senest d. 1. april 2020.
Om os

Fundamentet for Nykøbing Falster Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer. På Nykøbing Falster Sygehus er forskning prioriteret højt på tværs af alle afdelinger. Forskningen foregår i samarbejde med andre forskningsinstitutioner i Danmark og med forskere fra både ind- og udland.

Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing Falster Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som akutsygehus med højeste faglighed og service, og som forskningsenhed og uddannelsessted. Stillingen er placeret i Center for Epidemiologisk Forskning ledet af professor Elsebeth Lynge.

Arbejdsopgaver

Stillingen som specialkonsulent omfatter forskerservice i forbindelse med ansøgninger om ekstern finansiering, rapportering til bevillingsgivere, rekruttering af videnskabeligt personale, organisering af møder, oprettelse af ansøgninger og indhentning af tilladelser og bilagsmateriale, indhentning af medforfattererklæringer og upload af artikler, økonomistyring samt ad hoc sagsbehandling.

Konkrete arbejdsopgaver

  • Vejledning af videnskabelige medarbejdere i specifikke ansøgningsprocedurer og formelle krav samt hjælpe med at udforme og redigere projektbeskrivelser, budgetter, samarbejdserklæringer og CV til de ansøgte virkemidler

  • Løbende afrapportering til bevillingsgivere i samarbejde med økonomiansvarlig

  • Økonomistyring, herunder flerårig budgetlægning og opfølgning i samarbejde med økonomiansvarlig

  • Submission af ansøgninger og videnskabelige manuskripter

  • Rekruttering af videnskabelige medarbejdere

  • Udformning af grafik til ansøgninger og videnskabelige manuskripter

Dine kompetencer

  • Du har en akademisk uddannelse

  • Du er initiativrig, tager ansvar, er fleksibel og kan selvstændigt planlægge dit arbejde

  • Du er struktureret og systematisk i din arbejdsform

  • Du har en god forståelse for tal og økonomi

  • Du er en god formidler, både skriftligt og mundtligt

  • Du har erfaring med forskningsstøtte både i Danmark og internationalt

  • Du er god til at samarbejde med mange mennesker på og uden for sygehuset

Vi tilbyder

  • Et ansvarsfuldt og udfordrende job i et spændende hus i rivende udvikling

  • Indblik i forskning og beslutningsprocesser

  • Plads til udvikling og selvbestemmelse

  • En fleksibel arbejdsplads

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker efter overenskomsten for akademikere i Regionen. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer.

Praktisk information

Spørgsmål til stillingen kan rettes til

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.