Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Speciallæge i psykiatri søges til Psykoterapeutisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center Ballerup

Vi søger en ny speciallægekollega til et stort og moderne psykoterapeutisk ambulatorium, hvor patienter behandles i pakkeforløb. Stillingen kan afhængigt af kvalifikationer besættes som overlæge eller afdelingslæge.

Psykoterapeutisk Ambulatorium
Psykoterapeutisk Ambulatorium varetager udredning og behandling af depressiv enkeltepisode, periodisk depression, PTSD samt emotionelt ustabil og evasiv personlighedsstruktur i pakkeforløb og varetager endvidere regionsfunktionen for PTSD for hele Region Hovedstaden.

Psykoterapeutisk Ambulatorium deltager i samarbejdet med obstetrisk afdeling på Herlev Hospital og Børne- og ungdomspsykiatrisk Center om det forebyggende arbejde vedr. gravide og barslende kvinder med psykiske lidelser.

Ambulatoriet er veldrevet og kendetegnes ved høj trivsel. Det er patientbehandling og faglighed, der sætter dagsordenen i samarbejdet og i vores selvforståelse.

Vi er i alt ca. 30 medarbejdere inklusiv 5 speciallæger i psykiatri opdelt i 3 teams med hver sin teamkoordinator samt et vekslende antal uddannelsessøgende yngre læger. Flertallet af medarbejderne er psykologer, og derudover er der ansat sygeplejersker og socialrådgiver.

Behandlingen foregår såvel individuelt som i grupper og omfatter hovedsageligt kognitiv adfærdsterapi, prolonged exposure, ACT og dialektisk adfærdsterapi i kombination med psykofarmakologisk behandling, netværksarbejde og socialfaglig bistand.

Ambulatoriet er veldrevet og kendetegnet ved kvalificerede og engagerede medarbejdere, en høj kvalitet i behandlingen og et godt arbejdsmiljø. Det er patientbehandling og faglighed, der sætter dagsordenen i samarbejdet og i vores selvforståelse.

Vi lægger vægt på et udviklende og tillidsfuldt læringsmiljø og afsætter tid til supervision, fælles journalaudit og undervisning. Det lægelige fællesskab spiller en vigtig rolle, og vi gør brug af hinandens kompetencer på tværs af teams.

Ambulatoriet har eget velfungerende sekretariat, der refererer til afsnitslederen.

Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup rummer et internationalt anerkendt forskningsmiljø inden for PTSD i Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, som indgår i et samarbejde med Psykoterapeutisk Ambulatorium om forskning indenfor dette område.

Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for alle Psykiatrisk Center Ballerups læger. Speciallægerne yder supervision i akutmodtagelsen med forskudt arbejdstid 1-2 gange om måneden (”Speciallæge i Front”).

Psykiatrisk Center Ballerup er et dynamisk center med mange specialiserede enheder og regionsfunktioner i både døgn- og ambulant regi, deriblandt Kompetencecenter for traumatiserede flygtninge, regionsfunktion for spiseforstyrrelser, Landsfunktion for døvepsykiatri og Recovery Skolen foruden de almene enheder som Opus-ambulatorier, FACT ambulatorier og ældrepsykiatrisk enhed.

Vi mødes ca. 6 gange årligt til speciallægemøder. og der er ugentligt både præ- og

postgraduat undervisning, hvor det forventes, at speciallægen aktivt deltager.

Centeret har mange uddannelsesstillinger i både psykiatri og almen medicin og speciallægen forventes at varetage hovedvejlederfunktion.

Centeret ser sig selv som en Campus, og der er spændende udviklingstiltag i horisonten, hvor vi skal huse både den regionale kompetenceudvikling i kognitiv metode og det nye center for psykiatrisk simulation.

Stillingen
Stillingen er tiltænkt funktion i team for svære personlighedsforstyrrelser.

Teamet er tværfagligt bestående af læger, psykologer, sygeplejersker og socialrådgiver og alle stillinger er besat i øvrigt.

Opgaverne er lægeligt arbejde i et tværfagligt samarbejde om patientforløbene, bestående af indledende vurderinger, diagnostisk udredning, udfærdigelse af behandlingsplaner, medicinsk behandling, pårørendesamtaler, udfærdigelse af attester og kommunikation med eksterne samarbejdspartnere samt deltagelse på behandlingskonference.

Der vil være mulighed for at speciallægen selv har psykoterapiforløb, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • Godt kollegialt og tværfagligt samarbejde
  • Mulighed for kompetenceudvikling ved supervision og videreuddannelse
  • Monofaglige lægemøder
  • Stort ugentligt undervisningsprogram
Hvem er du?

Vi søger en speciallæge i psykiatri, som:

  • har interesse for arbejdet med svære personlighedsforstyrrelser og det psykoterapeutiske område
  • vil bidrage til det gode, lægelige fællesskab og læringsmiljø
  • forstår at arbejde tværfagligt
  • kan efterleve organisationens værdier om ansvar, respekt, faglighed og udvikling med patienten i centrum
Vi forventer, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt med gode lægelige kompetencer iht de 7 lægeroller
  • Har fokus på og forståelse for aktivitetskrav og accept af rammerne i et pakkeforløb
  • Bidrager med faglig viden og uddannelse af kolleger
  • Søger at dygtiggøre dig og har fokus på at dine kompetencer svarer til funktionen
  • Trives i tæt teamsamarbejde og sætter pris på kollegial sparring
Mød nogen af os

Hør vores overlæge Danilo Brito fortælle om Borderline diagnosen og behandlingen i denne Podcast:

https://soundcloud.com/psykiatri-fonden/interview-overlaege-danilo-i-psykoterapeutisk-ambulatorium-og-behandler-af-patienter-med-borderlin

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid og ønskes besat pr. 1. november 2020 eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Lægeforeningen.

Ansøgningsprocedure
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsledende overlæge Nadia Lyhne Trærup Andersen på Nadia.lyhne.andersen@regionh.dk.

Ansøgningsfristen er den 18. september 2020, kl. 12.00

Ansøgning, CV og relevante dokumenter sendes via link andet sted på siden.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse. Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer fra udvalgte tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

Læs mere om centret: http://www.psykiatri-regionh.dk/pc-ballerup-job


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.