Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Speciallæge søges til 1-årigt vikariat i geriatrisk afsnit, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus #Pladstildig

Speciallæge søges til 1-årigt vikariat i geriatrisk sengeafsnit. Stillingen er ledig til besættelse 1. august 2020 eller efter aftale.

Geriatrien på Holbæk Sygehus har et sengeafsnit med 24 sengepladser. Afsnittet modtager patienter overvejende fra Akutafdelingen med geriatriske problemstillinger. Afsnittet har et godt tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter og diætist, der fast kommer i afsnittet og varetager udvidede opgaver.

Under den geriatriske specialeansvarlige overlæge hører også et rehabiliteringsafsnit med 14 sengepladser, hvor der primært ligger fase 2 apopleksipatienter. På det rehabiliterende afsnit varetages behandlingen i samarbejde med en geriater og en neurolog.

Desuden findes et geriatrisk ambulatorium, hvor der varetages udredning af geriatriske problemstillinger, herunder demens og fald, samt opfølgning efter indlæggelse. Ambulatoriet varetager desuden vippelejefunktion på sygehuset. Ambulatoriet har regionsfunktion.

Geriatrien er en del af en stor medicinsk afdeling, hvor der findes speciallæger i kardiologi, nefrologi, reumatologi, endokrinologi, medicinsk gastroenterologi og infektionsmedicin. Der er i medicinsk afdeling et godt tværspecialiseret samarbejde, hvor der er god mulighed for at inddrage de andre specialer i udredning og behandling af geriatriske patienter.

Medicinsk Afdeling er i dag landets største og det muliggør at der lægges vægt på koordinering og sammenhængen på tværs af specialerne. Geriatrisk afsnit varetager vigtigt og specifikke opgaver som led i den akutte intern medicinske indsats.

Ansøgerprofil

Til at varetage opgaver på det akut geriatriske afsnit søger vi en speciallæge med interesse for den akutte geriatri. Da afsnittet både har tilknyttet yngre læger i uddannelsesstillinger og medicinske studenter, vil interesse for undervisning være en fordel.

Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er et lokalt forankret akutsygehus for områdets beboere. Sygehuset har egen sygehusledelse og indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og Sygehusene i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Sygehusets vision

Vores vision er at tilbyde patienterne sammenhængende og relevante forløb med høj patientoplevet kvalitet. Vi ser os selv som et ambitiøst og veldrevet akutsygehus i konstant udvikling, der gerne vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme.

Forskning

Holbæk Sygehus satser på velfungerende forskningsmiljøer indenfor disse områder, og Sygehuset har i den forbindelse etableret Forskningens Hus.

Vi har fokus på at fastholde Holbæk Sygehus som en attraktiv og fagligt udfordrende arbejdsplads og et eftertragtet uddannelsessted, der tiltrækker de rigtige medarbejdere. Det er her vi imødeser din aktive indsats.

Lidt om afdelingen

Medicinsk Afdeling varetager medicinske grenspecialer i kardiologi, medicinsk gastroenterologi, endokrinologi, nefrologi, reumatologi, geriatri og apopleksi-rehabilitering, og afdelingen råder over 165 sengepladser, en række specialespecifikke ambulatorier samt dialyseafsnit.

Medicinsk Afdeling varetager klinisk og teoretisk undervisning af lægestuderende, og har p.t. fire kliniske lektorer, en postgraduat lektor og to professorer.

Medicinsk Afdeling har et relativt nyetableret medicinsk fællesambulatorium, der varetager behandling af patienter med behov for udredning i samarbejde mellem flere specialer. Sygehusets klinisk biokemiske afdeling har en fremskudt post i det medicinske fællesambulatorium, og Sygehusets radiologiske afdeling tilbyder drop-in løsninger til billeddiagnostiske undersøgelser.

Stillingsfunktion og kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med speciallæge med speciale i geriatri eller geriatri:intern medicin.

Vi forventer at du

  • Har interesse for den akutte geriatri
  • Er engageret og udviklingsorienteret
  • Har gode evner til samarbejde og ser nye muligheder

Lægestaben i det geriatriske afsnit er p.t. normeret til 6 speciallæger og 4 Yngre Læger i introduktions- eller hoveduddannelsesforløb.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen indgår i Medicinsk Afdelings 22 skiftede bagvagtslag fra hjemmet.

Yderligere information om stilingen kan fås ved henvendelse til

Specialeansvarlig overlæge Solvejg Henneberg Pedersen på telefon 2492 0882 eller ledede overlæge Carsten Askov-Hansen på telefon 5948 4501.

Medicinsk Afdeling anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgning, med bedst mulig dokumentation, forholde sig konkret til de syv kompetencer.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.