Speciallæge til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser

Vil du være speciallæge i et dagafsnit for patienter med anoreksi og bulimi?
 
Psykiatrisk Center Ballerup søger snarest muligt en speciallæge i psykiatri eller tilgrænsende specialer med lyst til faglig udvikling indenfor spiseforstyrrelsesområdet.
Dagafsnittet er en del af et stepped-care behandlingstilbud til voksne med spiseforstyrrelser og er en del af det samlede spiseforstyrrelsesområde.
Erfaring med behandling af spiseforstyrrelser er en fordel, men ikke et must.
Der vil være mulighed for kompetenceudvikling indenfor behandling af spiseforstyrrelser via kurser samt studiedage på forskellige spiseforstyrrelsesafsnit.
 
Landets største område for spiseforstyrrelser
1. maj 2018 flytter dagafsnittet fra Gentofte til Psykiatrisk Center Ballerups matrikel, hvor hele behandlingen af voksne med spiseforstyrrelser i Region Hovedstadens Psykiatri samles.
Fusionen er i fuld gang og du kan se frem til at arbejde i et præmieret nybyggeri i landets største afdeling for spiseforstyrrelser.
 
Du bliver en del af det fusionerede spiseforstyrrelsesområde
Dvs. en 120 mand stærk gruppe af erfarne fagprofessionelle, der arbejder med fælles visitation, udredning, klinik baseret forskning og stærkt fokus på forløbsledelse og gode overgange. 
 
Forskningsfokus
I de kommende år vil forskning i spiseforstyrrelser blive prioriteret højt på Psykiatrisk Center Ballerup. I ambulatoriet vil du bidrage til at implementere PROLED, vores nye 10-årig forskningsdatabase med all comer inclusion samt arbejde tæt sammen med vores forskningsansvarlige overlæge Jan Magnus Sjögren. Spiseforstyrrelsesområdet er et strategisk prioriteret område i Region Hovedstadens Psykiatris forskningsstrategi.  
 
Om dagafsnittet
Dagafsnit for Spiseforstyrrelser en en specialiseret enhed, som varetager behandlingen af alvorlige spiseforstyrrelser, ofte med komorbiditet.
Dagafsnittet er opdelt i to afsnit, der hver tilbyder intensiv ambulant dagbehandling. Du kommer primært til at arbejde på det ene af afsnittene, som tilsammen ledes af en afsnitsledende overlæge og en afdelingssygeplejerske. Behandlingen inkluderer spisetræning og psykoterapi.
Ambulatoriet arbejder kontinuerligt med forbedringer og er i en dynamisk proces med effektivisering af arbejdsgange. Vi arbejder med en systematisering af den diagnostiske udredning og symptomkvantificering for at blive rustet til kliniske forskningsprojekter.
I ambulatoriet er der ansat ca. 30 medarbejdere: Læger, psykologer, sygeplejersker, diætister, fysioterapeuter, socialrådgivere, køkkenassistenter og administrativt personale.

  • Vi arbejder overvejende ud fra en kognitiv og dialektisk adfærdsterapeutisk referenceramme. Arbejdet med patienterne foregår både individuelt og i grupper.
  • Vi prioriterer arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde højt med direkte kommunikation og respekt for hinandens faglighed.
 
Du bliver en del af speciallægegruppen på Psykiatrisk Center Ballerup
Du bliver del af en ambitiøs og engageret gruppe kolleger - både indenfor spiseforstyrrelsesområdet og de andre psykiatriske sub-speciale på Psykiatrisk Center Ballerup. Der er en god stemning, man lytter til hinanden, lærer af hinanden og bringer faget og centret videre.
 
Du bliver en del af Psykiatrisk Center Ballerup
Et moderne hospital med ca. 600 ansatte med hoved-funktioner indenfor akut modtagelse, døgn-, dag- og ambulant behandling. Psykiatrisk Center Ballerup har specialfunktioner inden for behandling af spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri. Vi arbejder tæt sammen med Herlev Hospital bl.a. via udbygget tilsynsfunktion og undervisning. Vi har præ-og postgraduat uddannelse på alle niveauer. 
 
Tværgående funktioner
Du bliver en del af Speciallæge i Front eller bagvagtslag og deltager i fælles undervisning, supervision og Diagnostisk Enhed.
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos:
Afsnitsledende overlæge Susanne Vinkel Koch, tlf. 3864 5240 e-mail: susanne.vinkel.koch@regionh.dk
Klinikchef Louise Behrend Rasmussen tlf. 3864 5171 e-mail louise.rasmussen.11@regionh.dk
 
Ansøgningsfrist d. 2. marts 2018 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 6. marts 2018.
Ansøgning med relevante uddannelsesdokumenter søges via link. 
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:6. februar 2018
Udløbsdato:5. marts 2018

Speciallæge til Psykiatrisk Center Ballerups nye Akuthus

Akut modtagelse, Ballerup

Albertslund
PC Ballerup åbner i foråret 2018 dørene til vores nye Akuthus, som kommer til at huse 10 åbne og 11 lukkede senge, ECT funktion, udkørende Akutteam og døgnåben Akutmodtagelse. Det bliver et hus med en stærk dagsorden i forhold til udvikling, kvalite...
Indrykket:26. januar 2018
Udløbsdato:26. februar 2018

Overlæge til Kardiologisk Sektion - Medicinsk Enhed - Hvidovre Hospital

Medicinsk Enhed 36.

Vil du være med til, at gøre en forskel på et akuthospital, hvor innovation og patientsikkerhed er i centrum, og vil du bidrage til den faglige udvikling af en hjerteafdeling ? Så er det dig vi søger til vores hjerteafdeling på Amager-Hvidovre Hospi...
Indrykket:12. februar 2018
Udløbsdato:23. februar 2018

Overlæge søges til OPUS team Valby, PC Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup

Brøndby
Overlæge søges per 1 6-2018 til OPUS team Valby, PC Glostrup Hvad tilbyder vi? Vil du være med til at udvikle et OPUS hus på H J Holst vej sammen med erfarne opus kolleger fra i alt 3 OPUS teams, så grib denne enestående chance! Der bliver rig mulig...
Indrykket:13. februar 2018
Udløbsdato:5. marts 2018

Neuroanæstesiologisk Klinik, Rigshospitalet/Glostrup søger overlæge med ansvar for kompetenceudvikling/uddannelse til Glostrupmatriklen. Stillingen er ledig til besættelse den 1. april 2018.

Neuroanæstesiologisk Klinik

Brøndby
Vi søger overlæge i anæstesiologi med bred anæstesiologisk erfaring. Ansættelsen vil være placeret i Neuroanæstesiologisk Klinik, Neurocentret, med primær tjeneste på Glostrupmatriklen. Er du indstillet på at arbejde som anæstesiolog i en spændende ...
Indrykket:14. februar 2018
Udløbsdato:2. marts 2018

Overlæge til Gynækologisk Klinik

Gynækologisk klinik

København
Juliane Marie Centret En stilling som overlæge i Gynækologisk Klinik er ledige til besættelse. Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2018 eller efter aftale. Overlægen vil have et klinisk arbejdsområde omfattende ledelse af invasiv gynækologisk ultraly...