Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Speciallægepraksis i øre-næse-hals søger sygeplejerske, 35-37 timer pr. uge.

Har du lyst til at arbejde i en speciallægepraksis med både kliniske, operative og administrative opgaver? Har du et godt overblik, kan håndtere et højt patient-flow og er interesseret i at tilegne dig specialiseret faglig viden, så er du måske vores nye sygeplejerske?

Du skal være uddannet sygeplejerske og erfaring inden for øre-næse-hals-specialet, både fra hospital og privat, er en fordel.

Øvrige kvalifikationer der vægtes højt er sygeplejefaglige kernekompetencer, effektivitet, sygeplejefaglig integritet, engagement, patientvenlighed og gode samarbejdsevner. Det forventes du er vant til at have med patienter at gøre og har en solid sundhedsfaglig tilgang til patienter, arbejdsgange og instrukser.

Dine kompetencer

  • Uddannet sygeplejerske
  • Gerne øre-næse-hals erfaring, men er ikke et krav
  • Gerne erfaring fra operationsgang eller ambulatorium, men er ikke et krav
  • Du skal have gå-på-mod og være interesseret i at lære nyt
  • Kunne håndtere højt patient-flow. Speciallægen ser 30-35 patienter om dagen, sv.t. 10-12 minutter pr. konsultation
  • Gode IT- og PC-kundskaber
  • Have kendskab til NIR eller selvstændigt kunne sætte dig ind i NIR om fx hygiejne, instrumenthåndtering og sterilisering.

Dine opgaver efter oplæring

  • Efter oplæring håndtere udvalgte patientgrupper selvstændigt, fx øredrænbørn, børn med nedsat hørelse, svimmelhed, allergiinformation, ørerens med sug og brug af øremikroskop
  • Assistere til mindre operationer i fuld narkose (øredræn, mandler og polypper) samt til anden mindre kirurgi i lokalbedøvelse. Der er operationsdag hver 14. dag
  • Udføre kliniske undersøgelser, fx høreprøver, diverse øremålinger, priktest og spirometri, svimmelhedsundersøgelser med specialiseret udstyr (VNG og vHIT), udlevering af søvnregistreringsudstyr mv.
  • Booking, tidsbestilling og visitering af patienter pr. telefon sammen med sekretær. Der er telefontid 2 timer dagligt
  • Hjælpe speciallægen ved konsultationer med undersøgelse, klargøring af instrumenter, håndtering af biopsier og podninger og eventuelt skrivning i lægesystem
  • Information til patienter og forældre om fx operation og bedøvelse
  • Klargøring af patienter med selvstændig start af konsultationer og udfyldning af standardnotat efter skabelon
  • Holde styr på instrumenter, beholdninger og bestille varer
  • Administrative opgaver efter behov med kvalitetssikring, logbog, instruksudarbejdelse

Klinikken tilbyder

Klinikken har bl.a. fokus på evidensbaseret behandling, medarbejderudvikling og uddannelse inkl. kurser samt selvstændig håndtering af patienter efter kvalifikationer og kompetencer. Klinikken ligger i lægehus i Albertslund med 4 praktiserende læger og deres personale, og der er fælles faciliteter med disse. Klinikken er delvist nyrenoveret og med nyt, moderne udstyr. Klinikken ligger 200 m fra S-togsstation og butikker. IT-system er Novax. Se www.ønhalbertslund.dk

Vilkår

Ugentlig arbejdstid er 35-37 timer pr. uge efter aftale. Arbejdstid er med mødetid daglig fra kl. 8 til ca. 15:45 efter fastlagt rul, fredag til 14 og en sen dag om ugen (torsdag) fra 9 eller 9:30 til kl. 16:45. Løn- og ansættelsesvilkår efter skriftlig kontrakt. Der tilbydes sundhedsforsikring og 6 ugers ferie. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Er dette noget for dig, så send hurtigst mulig motiveret ansøgning, CV, eksamensbevis og gerne referencer til: kanthonsen@gmail.com

Har du behov for yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede på 61330411 eller pr. e-mail: kanthonsen@gmail.com

Mvh.

Øre-næse-halslæge Kristian Anthonsen

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.