Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Speciallærer til Møllehuset - En gruppeordning på Mølleholmskolen

Vil du være med til at skabe en læringsrig skoledag for 8 kvikke drenge med opmærksomhedsforstyrrelser i 1. og 2. klasse? Er du en dygtig og kreativ underviser i dansk og engelsk? Og brænder du for at arbejde i et fagligt stærkt fællesskab, hvor I inddrager bevægelsesaktiviteter og udvikler børnene både socialt og fagligt?

Så bliv en del af Møllehuset, hvor vi på grund af opnormering mangler en lærer, der skal være med til at:

  • Fange drengenes nysgerrighed med nærværende danskundervisning.
  • Understøtte udviklingen af børnenes dannelse.
  • Skabe en struktureret hverdag ud fra børnenes kompetencer.
Gruppeordningen Møllehuset
Møllehuset er en gruppeordning i indskolingen bestående af 8 drenge i alderen 7-9 år, der alle primært har diagnoser indenfor opmærksomhedsforstyrrelser – oftest med ADHD eller autisme spektrumsforstyrrelser. Fælles for eleverne er, at de har behov for struktur, tydelighed og genkendelighed – og frem for alt nærværende professionelle voksne.

Bliv en del af et engageret, nytænkende og ungt team
I Møllehuset kommer du til at blive en del af et ungt, dedikeret medarbejderteam på 3 pædagoger, og 1 matematiklærer, der alle bidrager med forskellige styrker og fagligheder. Vi arbejder tæt sammen og ser det tætte samarbejde og faglig sparring som essentielt for vores arbejde.  

Vi er nysgerrige, åbne og reflekterer sammen over praksis. Vi har en munter og humoristisk atmosfære med plads til alle. Den gode stemning skaber grobund for, at vi sammen har mod på at udvikle og tænke nyt sammen.

Vær med til at skabe kreative undervisningsformer for eleverne
Vi samarbejder omkring at skabe rammerne for en stabil og struktureret hverdag, der tilgodeser det enkelte barns behov. Møllehuset er sit eget lille hus, der er fuld af gode, pædagogiske aktiviteter. Vi har især fokus på idræt og bevægelse i dagligdagen. Det er derfor vigtigt, at du har interesse for at arbejde med fysisk aktivitet, som fx vores daglige gå- og cykelture. 

Undervisning der understøtter dannelse
Undervisningen og de socialpædagogiske aktiviteter er flettet sammen over hele dagen, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen omkring det enkelte barns udvikling af både de skolefaglige, personlige og sociale kompetencer.

Vi har brug for stærk faglighed, nærværende og aktiv danskundervisning, der fanger drengene på nysgerrighed og egen motivation. Vi arbejder pt. med Alkalær - men inviterer gerne dine læsesystemer indenfor.   

Vi arbejder læringsorienteret i bred forstand og ser læring i alle facetter af hverdagen. Det er derfor vigtigt, at du formår at få øje på udviklingspotentialerne i børnene og understøtter dem i at lykkes med at lære nyt – både gennem opløftende dansk og engelskundervisning, men også i dagligdagens andre læringssucceser.  

Du er … næsten verdensmester i socialt og relationelt arbejde
Det er vigtigt, at du brænder for at understøtte den sociale interaktion børnene imellem – og er knivskarp til at spotte og skabe deltagelsesmuligheder for eleverne. Du brænder for at tage del i arbejdet med at udvikle drengenes sociale kompetencer og evne til at begå sig blandt andre mennesker.

Du er en eftertragtet samarbejdspartner
Dine samarbejdsevner er i top. Du giver glædeligt en hjælpende hånd med, når behovet melder sig, og du formår samtidig at trække på dine kollegers styrker. Du ser det tætte forældresamarbejde som en fordel for børnenes trivsel. Det er samtidig vigtigt, at du har lyst til at blive en del af vores netværksskabende miljø, der er en del af vores fundament.  

Du strukturerer dagligdagen og har flair for positiv kommunikation
Det falder dig naturligt at skabe og indgå i en struktureret hverdag og ved, at det er forudsætningen for en velfungerende dagligdag. Du lægger vægt på en positiv tilrettevisende og anerkendende kommunikation, hvor du smidigt navigerer mellem forskellige kommunikationsformer. Du har lyst til at indgå i en narrativ bevidst tankegang, hvor du evner at tilbyde og støtte børnene i alternative fortællinger om sig selv.
    
Vi vægter høj faglighed
Du bliver en del af et eftertragtet fagligt fællesskab i Møllehuset. Der er nærværende høj faglig ledelse og supervision fra PPR-psykolog.  

Vi tager hånd om dig fra din første dag
I opstartsfasen bliver du tilknyttet en mentor, der sørger for at klæde dig på, så du kommer godt ind i jobbet, opgaverne og kulturen. 

Faglig profil
Er din faglige profil lige i øjet til at arbejde med målgruppen? Er du uddannet lærer i dansk, engelsk og måske musik, og har du hvad, der skal til for at lykkes sammen med os? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Vi er særligt nysgerrige på, hvad der driver dig i jobbet?

Ansøgningsfristen er torsdag d. 14. januar 2021
Vi holder løbende samtaler. 

Ansøgning, CV, og anden relevant dokumentation skal sendes elektronisk.

Yderligere oplysninger  
Jobbet er på 34 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. marts 2021 – med mulighed for tidligere opstart.
 
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse, indhentes der børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.
 
Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorte Ørbæk på 2014 9034. Du kan også læse mere om Mølleholmskolen på vores hjemmeside.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.