Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialområde Autisme søger daglig leder til Botilbuddet Skovvejen

Er du optaget af at gøre en forskel for mennesker med autisme – er du vedholdende og trives i komplekse problemstillinger og har du lyst til i tæt samarbejde med fagligt engagerende medarbejdere og afdelingslederen, at sikre udvikling og fremdrift på Botilbuddet Skovvejen.

Så vil vi gerne se en ansøgning fra dig.

Om Botilbuddet Skovvejen:
På botilbuddet Skovvejen bor der borgere med behov for et specialiseret autismetilbud og henvender sig til borgere der indskrives i et midlertidigt tilbud §107, og til borgere der vurderes til at have et varigt behov for et højt specialiseret tilbud.
Tilbuddet er et helhedsorienteret tilbud, hvor stressreducering og kompensering går hånd i hånd med udvikling og afklaring. Der er fokus på at skabe højere trivsel for den enkelte borger og på det hele liv. Som led i dette er der for alle borgere et fokus på det aktive medborgerskab og på beskæftigelsesrettede indsatser og aktiviteter. Der tilbydes både fællesaktiviteter og 1:1 bostøtte i egen lejlighed, således der i de fysiske rammer tages hensyn til deres individuelle behov, forudsætninger og adfærd, der kan være relateret til en dom. Målet er, at borgerne udvikler hensigtsmæssige strategier til at håndtere de situationer og sociale sammenhænge de møder i deres dagligdag.

På Botilbuddet Skovvejen ligger vi særligt vægt på:

  • At det arbejdsmæssige fællesskab bygger på handlinger og værdiforståelse med respekt- og loyalitet for den fælles vision i Regionen Midtjylland og Specialområde Autisme.
  • At indsatserne tager afsæt i Specialområde Autismes menneskesyn, de faglige tilgange og metoder, som er i det faglige fundament.
  • At der er fokus på det aktive medborgerskab, og oplevelsen af at have selvbestemmelse i eget liv, da vi mener, at dette har afgørende betydning for borgernes udvikling og trivsel.
  • At der sammen med den enkelte borger tilrettelægges en hverdag ud fra bestillingen, og som der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og ressourcer.
  • At vi dagligt understøtter- og handler efter kerneopgaven og er med til at sikre et bæredygtigt arbejdsmæssigt fællesskab.
Du kan læse mere om Botilbuddet Skovvejen her: www.sau.rm.dk

Dine opgaver:
  • Daglig ledelse og sparring til medarbejdere og borgere.
  • Kontakt til teams og ledelse af team-, personale- og forbedringstavlemøderne.
  • Personaleansvar for ca. 15 medarbejdere.
  • Deltage i samtaler og statusmøder med borgerne. Herunder husmøder og aktivitetsudvalg.
  • Sikre kvaliteten og udviklingen af vores faglighed og dokumentation- og målarbejde.
  • Tæt samarbejde med pårørende og Autismefokus.
  • Tværgående samarbejde i sektorovergange med fx politi, kriminalforsorgen og retspsykiatrien.
  • Sikre opdatering og implementering i forhold til gældende lovgivning.
  • Arbejdsplanlægning, daglig koordinering og kontakt til Regionens vikarbureau.
I samarbejde med afdelingslederen står du i spidsen for en gruppe engagerende og reflekterede medarbejdere. Du bliver samtidig en del af en ambitiøs afdeling, som arbejder ud fra Specialområde Autisme fælles faglige fundament. Målet med det er at sikre en metodisk, fagligt begrundet praksis, som altid sætter borgeren i centrum. Du formår at udvikle og kvalitetssikre gennem sparring og med fokus på motivation og faglig refleksion. Du leder gennem dialogen med dine medarbejdere, og træffer beslutninger baseret på nuancerede perspektiver.

Din profil:
  • Du har en faglig relevant uddannelse som enten pædagog, ergoterapeut eller fagligt tilsvarende med interesse for ledelse.
  • Det er en fordel hvis du har ledelseserfaring, eller alternativt har varetaget særlige funktioner, der knytter sig til ledelsesområdet.
  • Du har viden og en bred praktisk erfaring med autisme og komorbiditet fra arbejdet med normalt eller højbegavende voksne inden for målgruppe. Eventuelt kendskab til borgere med dom til psykiatrisk behandling og koordinationsplaner.
  • Det er et plus, hvis du har kendskab til fagligt fundament i SAU og kan benytte metoderne Low arousal og LA2, og kan arbejde reflekteret med strukturerende pædagogiske metoder og kognitive metoder.
  • Du har en inddragende og anerkendende ledelsesstil, hvor du er villig til at gøre dialog og bidrager til den fælles arbejdsglæde.
  • Du er systematisk og kan lide at følge op på igangværende indsatser.
  • Du kan arbejde analytisk og udarbejde statusbeskrivelser baseret på data.
  • Du har overblik og kan træffe vigtige beslutninger – også i pressede situationer.
  • Du kan lide at være tæt på praksis og er nysgerrig på dine medarbejders handlinger i det daglige.
  • Du har gode kommunikationsevner – både mundligt og skriftligt.
  • Du har gyldigt kørekort.

Ansøgningsfrist og ansættelsesprocedure:
Ansøgningsfristen er den 17. januar 2021 kl. 23:59 og 1. samtale forventes afholdt den 22. januar 2021 mens 2. samtale afholdes d. 27. januar 2021. Imellem 1. og 2. udarbejdes en personprofil test.
Stillingen som daglig leder ønskes besat pr. 1. marts 2021

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til din gældende overenskomst og aftaler om NY løn.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder
Mette Seierup på tlf. 21663503






















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.