header background shadow

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!

Stillingen kan ikke længere søges via Ofir.
SAU Tværgående

Specialområde Autisme søger kvik kontorelev

SAU Tværgående

Har du lyst til en uddannelse som kontorelev. Er du opsøgende på viden, besidder du faglig nysgerrighed, og har du vilje til at komme i mål med det du sætter dig for?
Så er det måske dig, der kan blive vores nye kontorelev og blive en del af en arbejdsplads, hvor vi er ambitiøse i forhold til vores faglighed og opgaveløsning?

Vi søger dig som er klar til at begynde kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration pr. 1. april.

Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud målrettet voksne med autisme. Vi er en organisation med mere end 400 medarbejdere fordelt på 25 afdelinger over hele regionen.
Du får arbejdsadresse i Hinnerup.

Du bliver en del af Sekretariatet, som består af 25 medarbejdere med mange forskellige faglige baggrunde. Sekretariatet har til opgave at understøtte alle ledelseslag i organisationen, ligesom sekretariatets rolle er at binde enderne sammen, skabe overblik og altid se helheden i alle opgaver. I sekretariatet er vi vant til at arbejde tværfagligt, og det falder os naturligt at få noget fra hånden og få tingene til at glide. I sekretariatet tænker vi strategisk, er hele tiden på forkant og udvikler smarte løsninger til gavn for hele organisationen.

Lidt om uddannelsen
Uddannelsen varer to år og veksler mellem praktik på arbejdspladsen og teori på handelsskolen og du afslutter uddannelsen med en fagprøve. Vi lover dig et alsidigt og spændende uddannelsesforløb med mangeartede opgaver og udfordringer. Du får en bred uddannelse, der omfatter forskelige administrative opgaver omkring sagsbehandling, økonomi og løn & personale. Din lyst og vilje vil blive belønnet i mængden og arten af opgaver. Du får et bredt samarbejde på tværs af hele sekretariatet, og du skal trives i samarbejdet med andre.

Vi forventer at vores nye elev
  • er stærk i både skriftlig og mundtlig dansk
  • har flair for tal
  • har lysten og viljen til at udvikle sig fagligt og personligt
  • er udadvendt, servicemindet og god til at samarbejde
Hvad kan du forvente af os
  • en alsidig of spændende kontoruddannelse med masser af udviklingspotentiale
  • et arbejdsmiljø med høj faglighed og specialiseret viden
  • en arbejdsplads med højt til loftet og godt humør
  • at blive en del af fællesskabet med andre elever i Region Midtjylland
Ansættelseskriterier
Du skal have bestået enten EUX, HG, HHX eller en almen gymnasial uddannelse suppleret med et EUS/HGS- forløb og opfylde fagniveaukravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration.
Er du over 25 år, og har startet dit grundforløb efter d. 1. august 2015, skal vi bede dig medsende dine realkompetencevurderinger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen følger overenskomsten med HK om elevlønninger

Yderligere oplysninger
Vi synes du skal gå ind og læse mere om Specialområde Autisme på www.sau.rm.dk.
Du er også velkommen til at kontakte elevansvarlig Mette Andersen på tlf. 7847 6308 (træffes ikke i uge 7).

Vi glæder os til at modtage din ansøgning inden d. 26. februar, hvor du medsender dokumentation for fagniveaukrav og evt. realkompetencevurdering. Vi forventer at afholde samtaler d. 15. marts.




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos ofir.dk
 
Praktisk information
Indrykningsdato
03-02-2017
Udløbsdato
26-02-2017
Job-ID
329694478
Jobbets adresse

SAU Tværgående

Samsøvej 33

8382Hinnerup

Danmark

Virksomhedens beliggenhed

Beregn rute-/rejseplan

Fra:
Til:
Om virksomheden