Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialområde Autisme søger pædagog, ergoterapeut eller Social og sundhedsassistent

Rindbæk Hus 1, Hedensted søger nye kollegaer pr. 1. december, hvoraf 1 stilling som ergoterapeut er et barselsvikariat.

Er du pædagog, ergoterapeut eller social - og sundhedsassistent og har du lyst til at samarbejde med borgere med autisme? 

Vores afdeling har i 2020 gennemgået en række forbedringer og forandringer  - spændende opgaver som også involverer mange kompetencer og erfaringer inden for det sundhedsfaglige område.

Er du en af vores nye medarbejdere, som i samarbejde med dygtige engagerede kollegaer, vil være med til skabe forandring og forbedring?

Hvad forventer vi af dig?

  • At du med afsæt i hverdagen, kan arbejde målrettet og struktureret med sundhedsfaglig dokumentation og delmålsarbejde
  • At du er nysgerrig, undrende og undersøgende af natur og være med til at sikre borgernes trivsel
  • At du har et godt overblik og finder med lethed konstruktive løsninger
  • At du har sans for at navigere mellem faglighed, medmenneskelig omsorg og etiske hensyn
  • At du understøtter borgerens selvbestemmelsesret og har respekt for deres personlige integritet
  • At du kan være kreativ i løsningerne med respekt for borgerene og opmærksom på deres ønsker
  • At du har den rette indstilling til et godt teamsamarbejde, hvor man er loyal overfor teamets beslutninger, er i mødekommende og initiativrig med masser af gå på mod
  • At du er loyal overfor den faglige retning og trufne beslutninger
  • At du har en robust psyke og kan bevare overblikket og træffer beslutninger – også i pressede situationer
  • At du kan lide at arbejde ud fra faktuel viden, og du bruger denne viden systematisk
  • At du har kørekort.

Arbejdsopgaverne:
  • Individuel 1:1 bostøtte i borgerens lejlighed og støtte til aktivitetsopgaver
  • Dokumentation i sundhedsmodulet, delmål og risikovurderinger i Sensum
  • Teamsamarbejde med udgangspunkt i borgerens handleplan
  • Samarbejde med pårørende, sundhedsprofessionelle, borgerens hjemkommune samt andre relevante samarbejdspartnere

Det kan vi tilbyde dig:
  • At blive en del af et stærkt fagligt miljø med gode kolleger
  • Uddannelsen i "Autismepilot" - hvis du ikke allerede har den
  • Løbende vejledning og supervision fra Specialområde Autismes konsulentafdeling
  • Kurser i fx konflikthåndtering og resultatdokumentation
  • En arbejdsplads, hvor vi sætter fokus på alt det, vi kan sammen

Du bliver del en af en ambitiøs afdeling, som arbejder ud fra Specialområde Autisme fælles faglige fundament. Målet med det er at sikre en metodisk, fagligt begrundet praksis, som altid sætter borgeren i centrum

Vores målgruppe:
Rindbæk er en afdeling under Specialområde Autisme, Region Midtjyllands tilbud til målgruppen voksne med autisme, hvor vores kerneopgave er at tilbyde og videreudvikle de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme.

Her bor borgerne i egen lejlighed og de er i alderen 18-70. Alle er mobile, men mange har et begrænset eller intet verbalt sprog og de kan kun i et begrænset tidsrum beskæftige sig selv.
Derfor arbejder vi meget med struktur på hverdagen og genkendelighed i opgaverne, så de kan være så selvstændige som muligt i deres hverdag. Nogle af borgerne har også behov for at udvikle strategier for at håndtere utryghed og frustration.

Ansøgningsfristen er den 08. november (midnat.)
Det forventes at der afholdes samtaler den 11. november og 2. samtale den 13. November.

Har du yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Janni Larsen afdelingsleder Rindbæk Hus 1, på telefon: 20 34 76 26 .

Løn- og ansættelsesvilkår: Der er tale om faste stillinger med løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem din faglige organisation og Region Midtjylland, med ansættelse indtil videre ved Rindbæk Hus 1.






















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.