Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialpædagog

Drømmejobbet
Danske Diakonhjem, Bofællesskabet Fjordbo (Gråsten) søger specialpædagog.

Vil du være en del af et bofællesskab, som ligger i et naturskønt område - og direkte i vandkanten og nær skov? Her bor 16 skønne voksne, med betydelig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og med behov for varig specialpædagogisk støtte og sundhedsfaglig pleje.

Som medarbejder i Fjordbo bliver du en del af Danske Diakonhjem som er et privat alternativ til det offentlige, med udspring i det kristne menneskesyn, samt fra Eden Alternative tankegangen.

Vi udvikler os hele tiden i stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Vi ser altid mennesket først. Du bliver en del af et fagligt stærkt hold med et godt sammenhold. Hverdagen er præget af højt humør og et godt psykisk arbejdsmiljø.

Vi søger en uddannet specialpædagog på ca. 34 timer. Arbejdstiden er fortrinsvis aften og hver anden weekend.

Fjordbos tilgange og metoder i hverdagen vil være: Diakoni, Eden Alternative, anerkendende pædagogik, neuropædagogik og KRAP. Du skal være villig til efteruddannelse i disse. Vi lægger stor vægt på at udvikle fællesfaglighed - og gøre brug af hinandens erfaringer.

I den specialpædagogiske indsats der her er tale om, skal du kunne tilrettelægge specialpædagogiske mål. Du skal kunne agere i og overfor udad-reagerende adfærd, samt lave handlingsplaner der forebygger og giver livskvalitet. Du skal kunne handle stabilt over for ustabile handlingsmønstre og adfærd. Det er vigtigt at du kan skabe stabile systemer som sikrer forudsigelighed for den enkelte Fjordboer. I vores specialpædagogiske tilbud vil Fjordboerens mulighed for at opsøge "ustrukturerede sociale sammenhænge" søgt minimeret.

Vi lægger vægt på at du:

  • Arbejder anerkendende, systematisk og er en faglig dygtig specialpædagog.
  • Har gode evner til at formulere dig fagligt og er præcis i din faglige dokumentation.
  • Kan indgå et fællesfagligt team.
  • Er psykisk robust og at du er personligt engageret i dit arbejde og har erfaring med arbejdet med udadreagerende adfærd.
  • Er en varm og omsorgsfuld person.
  • Er loyal overfor det diakonale værdigrundlag.
  • Har lyst til at komme ud i naturen sammen med beboerne.
  • Er en god rollemodel og sparringspartner - også i forhold til studerende.
  • Trives i en mindre organisation, hvor vi hver dag hjælper hinanden for at nå i mål
  • Kan lide et familiært, inkluderende arbejdsmiljø
  • I særlig grad er optaget af et godt samarbejde med dine kollegaer og ledelsen.
  • Har sat dig ind i danske diakonhjems værdisæt og tjekket facebooksiderne inden du sender en ansøgning og evt. kommer til samtale.

Du kan følge Fjordbo på Facebook: Danske Diakonhjem Fjordbo.

Der må påregnes skiftende arbejdstider og vi tilstræber at være en fleksibel arbejdsplads i forhold til arbejdsplanlægningen.

Har vi fanget din interesse - så læs mere om vore værdier og metoder her:
http://www.xn--bofllesskabetfjordbo-k0b.dk/fileadmin/groupuid/102/dokumenter/Bofaellesskabet_Fjordbo.pdf
www.diakonhjem.dk/vaerdier

Ansættelsestidspunkt: Snarest muligt
Løn i henhold til indgået aftaler mellem kommunernes landsforening og SL.

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 1. juli
Samtaler: Fredag d. 3. juli

Yderligere oplysninger kan indhentes hos forstander Andreas Nielsen på mail: ani@diakon.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.