Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialpædagogisk medarbejder med flair for det kreative til STU, CSU-Slagelse

Fastansættelse op til 37 timer.

Er du vores nye kollega på STU, CSU-Slagelse?
Vi søger snarest muligt en kollega til vores STU afdeling. Du har erfaring og kender gruppen af unge, som visiteres til en STU. Din primære opgave er at undervise STU elever på stamhold og i kreative og praktiske fag.

Du har fokus på relationer og vores elevers trivsel, læring og motivation. Din opgave er at fastholde og udvikle elever i et differentieret og individuelt STU-forløb. Vi lægger stor vægt på at give eleverne kompetencer til at mestre livet så selvstændigt som muligt, og give dem udfoldelsesmuligheder med faglig fordybelse i en række fag og aktiviteter. STU forløbet på 3 år skal desuden afklare eleverne i forhold til jobmuligheder på arbejdsmarkedet gennem fælles- og individuelle praktikker. I vores fællespraktikker arbejder du fx på en virksomhed sammen med en lille gruppe elever.

Din faglige profil
Du

  • er lærer, pædagog eller har en anden relevant uddannelse måske med en specialpædagogisk eller neuropædagogisk overbygning
  • har kompetencer og erfaringer med undervisning i kreative fag. Gerne med erfaringer i billedkunst, ler og raku, glas eller/og kompetencer i metal- og træværksted evt. med ”maskine” bevis. Vi råder over fuldt udstyrede værksteder samt laserskærer og smedje
  • kan undervise på stamhold i ADL (almindelig daglig læring) og understøtte den praktikforberedende undervisning
  • er motiveret til at undervise elever med sociale problematikker med kognitive og/eller adfærdsmæssige udfordringer
  • kan dokumentere selvstændigt i forhold til mål og evaluering.

Dine personlige kompetencer
Du
  • er imødekommende og empatisk
  • besidder faglig autoritet og er ansvarsbevidst
  • udstråler ro, overblik og situationsfornemmelse
  • motiveres af tålmodigt at udvikle elevers personlige-, sociale- og faglige kompetencer
  • er struktureret i din undervisning med en tydelig kommunikation.

Vi forventer, at du som kollega
  • kan fungere, navigere og motivere eleverne i en ofte uforudsigelig hverdag
  • er en refleksiv og innovativ sparringspartner
  • kan skabe troværdige og vedholdende relationer med elever, pårørende og samarbejdspartnere
  • bidrager med godt humør og er grundlæggende positiv.

Hos os møder du
En tværfaglig personalegruppe som står klar med sparring, og et Center der giver dig mulighed for faglig indsigt og efteruddannelse.

Vi prioriterer nærvær, smil, humor, imødekommenhed og et højt fagligt niveau. Vi arbejder i Slagelse kommune ud fra en recovery orienteret tilgang med fokus på elevernes livskvalitet, mestring, udvikling og læring.

Vores STU er i en pædagogisk udviklingsproces, som du bliver en vigtig del af. Du får en spændende mulighed for at medvirke med dit personlige aftryk i forankringen af nye pædagogiske strukturer og i teamsamarbejdet.

Når du søger
I din ansøgning må du gerne fremhæve, hvad der især motiverer dig til dette job og for arbejdet med målgruppen. Desuden vil vi også gerne høre lidt om forløb, som har været særligt succesfuldt i forhold til dit arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Fast stilling på op til 37 timer om ugen og med vilkår i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat senest 1. januar 2021.

Flere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte
  • afdelingsleder Henrik Grum for at høre mere om stillingen på tlf. 58 57 57 60 eller mobil 51 56 36 90.

Ansøgningsfrist
Ansøgning og bilag skal fremsendes elektronisk og være Slagelse Kommune i hænde senest
  • mandag den 23. november kl. 8.00

Ansættelsessamtaler
Samtaler afholdes den 25. og 26. november 2020.

Der vil blive indhentet referencer, børne- og straffeattest inden ansættelse.

CSU Slagelse (Center for Specialundervisning) er en velfungerende virksomhed under Center for Handicap & Psykiatri i Slagelse kommune. Centret består af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), undervisning i retspsykiatrien i Slagelse, en kommunikationsafdeling for borgere med tale-, høre-, og synsnedsættelser, en afdeling for rehabilitering efter hjerneskade og hjernerystelse samt neuropsykolog, arbejdsliv konsulenter og en kursusafdeling med fokus på ordblindhed, matematik, læsning og skrivning for voksne.

Vores formål er at støtte personer med funktionsnedsættelse i at afhjælpe, mestre eller kompensere for deres udfordringer med henblik på at kunne deltage meningsfuldt i eget liv og i samfundet. CSU Slagelses indsatser tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, motivation, håb og ønsker.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.