Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialpsykolog til Psykiatrisk Center Glostrup

Dit ansvarsområde og arbejdsopgaver
Stillingen vil primært være tilknyttet det ambulante Akutteam, der hører under Akutmodtagelsen. Der vil også være ad hoc-udredningsopgaver på centrets stationære afsnit. Desuden kan der blive tale om tilknytning til det lokale DAT kompetenceteam på Glostrup.

Akutmodtagelsen består af en åben akutmodtagelse og et observationsafsnit med 10 senge. Akutteam og ECT-funktion er forankret i Akutmodtagelsen. I det ambulante akutteam behandles alle typer af psykiske lidelser.

Formålet er at hjælpe de patienter der med intensiv støtte kan undgå indlæggelse eller blive udskrevet hurtigere.

Som specialpsykolog i psykiatri giver stillingen dig rig mulighed for at bruge din specialviden. Vi har især behov for din viden inden for diagnostik, psykologiske test, krisesamtaler samt psykoterapeutiske færdigheder inden for DAT.

Psykologopgaverne i det ambulante akutteam består af støttende samtaler og vurdering af psykopatologi med henblik på stillingtagen til videre henvisning. Det typiske forløb i det ambulante akutteam er på 2-3 måneder. Du kommer til at arbejde tæt sammen med læger og plejepersonale. I Akutenheden er der desuden ansat en specialpsykolog og 2 psykologer.

En tilknytning til det lokale DAT-team indebærer, at man 1 dag ugtl. har 2 individuelle samtaler og deltager i DAT-teamets konference. DAT behandlingen tilbydes patienter med hyppig genindlægges og lavt funktionsniveau.

I arbejdsopgaverne indgår også deltagelse i psykologgruppens opgaveløsning på tværs af Psykiatrisk Center Glostrup, som bl.a. omfatter supervision af tværfagligt personale, af psykologers og lægers kliniske arbejde, krisesamtaler i Akutmodtagelsen og debriefing,

På Psykiatrisk Center Glostrup bliver du en del af en arbejdsplads med højt fagligt niveau, hvor der ugentligt er undervisning i afsnittet og på de øvrige matrikler. Der er faste

psykologmøder.

Om Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup er et center med ca. 170 senge fordelt på 2 matrikler i Glostrup og Brøndby samt 3 ambulante matrikler på Gammel Kongevej, H.J. Holstvej og Ishøj Storcenter. Vi har bl.a. følgende enheder:

  • Akutenheden
  • Intensive og åbne døgnafsnit
  • Mange ambulante enheder – herunder psykiatriske ambulatorier, OPUS-teams, FACT-teams og psykoterapeutisk ambulatorium
  • Specialiserede enheder indenfor fx ADHD og autisme, oligofreni, kompliceret skizofreni og ældrepsykiatri
  • Velrenommeret forskningsafdeling med tre neuropsykiatriske professorater i skizofreni og affektive sindslidelser
Optageområdet udgør ca. 320.000 borgere.

Udredning, behandling, uddannelse og forskning varetages af ca. 720 dygtige medarbejdere.

Psykiatrisk Center Glostrup er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitetshospital.

Løn- og ansættelsesvilkår
Følger gældende overenskomst.
Ansættelse: 1.6.2021 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist: 16.4.2021

Ansøgning sendes via linket her på siden og stiles til:

Klinikchef Nicolai Stig Renstrøm (nicolai.stig.renstroem@regionh.dk)

Chefpsykolog Birgitte Bechgaard (birgitte.bechgaard@regionh.dk)

Arbejdsgiver: Region Hovedstadens Psykiatri

Adresse: Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup?

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.