Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Spirehuset søger en uddannet barselsvikar til vores vuggestueafdeling og 2 Ressourcepædagoger 1. april. 2018


Hvem er vi:

Spirehuset ligger på Vestergårdsvej 16A i Glostrup. Vi er en integreret institution, og her går 96 børn med mange forskellige nationaliteter. Vi arbejder hver dag på at skabe de bedste betingelser for vores børn og deres trivsel, udvikling og læring.

Spirehuset er i en udvikling og forandringsproces, hvor omdrejningspunktet for vores fremtidige arbejde er at skabe og udvikle en høj kvalitet i vores kerneopgave. Her får du muligheden for at være med til at udvikle vores institution sammen med kollegaer og ledelse.

Vi sætter overlæggeren højt for fremtiden i Spirehuset, og derfor søger Vi pædagoger med en stærk faglig integritet og et respektfuldt menneskesyn, da Spirehuset skal opleves som et mangfoldigt og nærværende dagtilbud for vores børn og forældre.

Hvad tilbyder Vi:

Vi tilbyder en mulighed for at være med til at præge vores fremtidige pædagogiske fundament, med udgangspunkt i hvad vi ved fra forskningen skaber høj kvalitet i et dagtilbud. Spirehuset er lige nu i gang med et spændende projekt med socialstyrelsen, som vores nye medarbejdere også bliver en del af. I Spirehuset får du en arbejdsplads som er optaget af livsduelighed og chancelighed for alle vores børn. Vi tilbyder faglig sparring, og rum for faglige refleksioner, og en ledelse tæt på praksis, der brænder for opgaven.



Fælles forventninger til stillingerne er at:

-Du besidder stærke relations-kompetencer

-Du er nærværende og optaget af, at børns sprog udvikles igennem vores nærvær, og i de interaktioner som finder sted i vores relationer med børnene

-Du ser børns adfærd og reaktioner tæt forbundet med den kontekst de indgår i

-Du er faglig stolt, og du værdsætter og bidrager til faglig refleksion og dokumentation

-Du forstår vigtigheden af pædagogisk struktur og organisering

-Du har fokus på børneperspektivet og optaget af at arbejde med børnenes spor

-Du glæder dig til at arbejde med den nye styrket læreplan

-Du er optaget af at arbejde med dannelse og æstetik

-Du er nysgerrig og du tør udfordre og give feedback på den pædagogiske praksis

-Du er optaget af at skabe og udvikle, udfordrende og stimulerende læringsmiljøer

-Du er optaget af at skabe trivsel og glæde

-Du er professionel og tydelig

Det forventes, at vores nye kollegaer ser forældrene som vores tætte samarbejdspartnere, og at de opleves som en del af vores hus. Derudover har vi fokus på at arbejde med familien som en helhed og har herigennem et tæt tværfagligt samarbejde.

Forventningerne til vores barselsvikar i vuggestuen er at:

-Du brænder for vuggestuepædagogik

-Du skal kunne se det ”særlige i det almindelige”

-Du er et empatisk, omsorgsfuldt menneske som udstråler ro, varme og tilgængelighed

-Du sætter ord på alle handlinger, både dine egne og børnenes

-Du har faglig indsigt i vuggestuebørns sproglige, motoriske og kognitive udvikling

-Du ser alle hverdagssituationerne som lærende og værdifulde

Forventninger til vores kommende ressourcepædagoger:

Som ressourcepædagog skal du sammen med det øvrige personale i dagtilbuddet, medvirke til at skabe læringsmiljøer der fremmer trivsel, udvikling og læring for alle børn.

Vi søger 1 ressourcepædagog til børnehaven og 1 ressourcepædagog til vuggestuen. Jeres arbejde er i praksis og I vil indgå i arbejdet på en stue og på tværs i institutionen.

Du skal have en interesse i at arbejde med børn og familier i udsatte positioner og have et særligt blik for at udvikle inkluderende læringsfælleskaber samt indgå i et ressourceorienteret forældresamarbejde. Derudover forventes der at du orienterer dig inden for den nyeste forskning og er i stand til at dele din viden med det øvrige pædagogiske personale.

Centrale opgaver for ressourcepædagogerne:


  • Pædagogisk arbejde i praksis
  • Udarbejde underretninger, indstillinger og handleplaner

  • Deltage i møder med forældre (også den svære samtale)

  • Indgå i tværfagligt samarbejde

  • At byde ind til en forbedret, anderledes og hurtigere indsats i forhold til børn i udsatte positioner

  • Tovholder på faglig udvikling i henholdsvis vuggestuen og børnehaven i tæt samarbejde med ledelsen



  • Ønsker du at vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte Institutionsleder Heidi von Barner på: 24916057 eller daglig leder Miriam Pedersen 29470533.

    Alle 3 stillinger er på 37 timer pr. uge og aflønnes efter gældende overenskomst med BUPL



    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her