Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Spring køen over! Bliv salgselev i Dagli'Brugsen Mejdal

 

Kick-start din salgskarriere i et stærkt sammenhold og godt socialt miljø. Som elev hos os får du fra dag 1 store muligheder for at komme på banen med gode ideer til, hvordan vi gør tingene.

Du lærer alt i butikken

Som salgselev arbejder du fuldtid i Dagli´ Brugsen Mejdal, hvor vi lærer dig, hvordan vi driver vores butik. Du får lov at prøve kræfter med det hele – det gælder alt fra opfyldning af varer og arbejde på lageret, til at tale med kunderne ved kassen.

I vores butik er vi 13 medarbejdere, hvor vi arbejder sammen om at skabe en butik, med fokus på friske varer, et bredt sortiment og god service. Det vigtigste for os i hverdagen er at butikken altid er salgsklar og vores service er helt i top.

Hos os lærer du at gå forrest i mødet med vores kunder, og du er helt med, når der sker noget fedt i Mejdal ved Holstebro. Du er på fornavn med de lokale kunder og giver gerne gode råd, når de skal vælge varer.

Få fede skoleophold

I løbet af de 2 år som elev er du på 8 skoleophold af 1 uges varighed med en masse andre elever. Vi sørger for det hele. I slutning af din elevtid er der mulighed for at komme på 1 uges studietur sammen med andre af Coops elever.

Her begynder brikkerne at falde på plads – og pludselig giver det mening, hvorfor I gør, som I gør i butikken. Men det handler ikke kun om at sidde på skolebænken. Der er også en masse fælles aktiviteter, der gør det let for dig at få nye venner på tværs af vores butikker.

Der er fokus på dig

Du får din egen målrettede uddannelsesplan, som vi følger op på hvert halve år. Og vi sørger altid for, at der er et tæt samarbejde mellem skolen og Dagli´ Brugsen Mejdal. Du får altså mere end en praktisk uddannelse. Du får en hverdag med fuld fart på – og en ualmindelig elevuddannelse med fokus på madglæde.

Hvad skal jeg kunne?

Du bliver hurtigt et kendt ansigt i Dagli'Brugsen Mejdal, så det er vigtigt, du har lyst til at engagere dig i vores kunder og de aktiviteter, vi har. Du kan måske også se dig selv som leder på sigt?Derudover:

  • Har du bestået HG2 eller HHX, gerne med 5 uger suppleret HGS-forløb. Du kan også have en EUX eller STX/HF/HTX, gerne suppleret med op til 10 ugers HGS.
  • Er du åben og villig til at lære.Og så har du let til smil og en positiv indstilling, der smitter
  • Er du serviceorienteret – det er det, vi lever af!

Interesseret?

For mere information, ring til Uddeler René Nielsen, på 97421117. Du sender din ansøgning via vores hjemmeside www.coop.dk ”Søg job” senest den 30 Juni 2018.

 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her