Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sprogkonsulent - freelance underviser i dansk for udlændinge

Freelance danskundervisere søges i Københavnsområdet

Danskbureauet søger erfarne og kompetente undervisere i dansk for højtuddannede udlændinge.

Som freelance underviser hos Danskbureauet skal du have det godt med at arbejde selvstændigt og være fleksibel. Du får en række afvekslende opgaver rundt i både danske og internationale virksomheder i København og omegn, hvor du kommer til at undervise både én til én og mindre hold.

Du ansættes pr. opgave og aflønnes på timebasis. Vi har især brug for undervisere, som er disponible efter kl. 17.00 på hverdage og lørdag formiddag.

Det forudsættes at du er modersmålstalende. Vores undervisere har desuden alle som minimum en universitetsbachelor i et sprogfag eller en læreruddannelse med linjefag i dansk som andetsprog bag sig. Det forventer vi også, at du har. Der kan desuden indgå en intern oplæring i forbindelse med ansættelsen.

Er du interesseret, så send din ansøgning med det samme til jm@danskbureauet.dk

Jeg glæder mig til at høre fra dig,

Jacob Madsen / Danskbureauet


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her