Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sprogligt stærk Kvalitetskoordinator

Competencia søger en erfaren kvalitetskoordinator til international virksomhed i Køge.

Som primære kompetencer skal den nye kvalitetskoordinator kunne begå sig på dansk, engelsk, tysk og fransk, have teknisk flair samt besidde et godt overblik og evnen til at indgå i et harmonisk team af dygtige kollegaer.

Virksomheden er en solid spiller på det internationale marked, og har eksisteret i mange år. Medarbejderstaben udgør ca. 50 på lokationen i Danmark, og mange har været der i årtier. Der er derfor en høj grad af know-how kombineret med en innovativ holdning, som gør det muligt at bibeholde positionen som førende på det internationale marked indenfor sit felt.

Organisatorisk er stillingen placeret med reference til Vice President International, og i dagligdagen arbejdes der tæt sammen med Operation Managers og Managing Directors på forskellige europæiske lokationer.

Om jobbet

Kvalitetskoordinatoren yder rådgivning til samtlige internationale afdelinger i forhold til lovmæssige krav, design, fremstilling, marketing og anvendelse af produkterne.

Vi forventer ikke produktkendskab, men derimod teknisk forståelse på et niveau, hvor man kan sætte sig ind i de grundlæggende funktioner i anvendelse af produkterne. Der vil være grundig oplæring.

Stillingen vil indebære ca 20-30 rejsedage pr. år primært til øvrige afdelinger i Europa og enkelte til USA.

Primære arbejdsopgaver

• Funktionsledelse på tværs af teams og faggrupper med henblik på at sikre overholdelse af overensstemmelsesstandarder og lovkrav

• Strategisk indflydelse på udviklingsaktiviteter

• Koordinere indsatsen med eksterne test- og certificeringspartnere

• Udvikle reguleringsstrategier samt gennemførelsesplaner for forberedelse og indsendelse af nye produkter

• Styring og fastsættelse af kriterierne for opstart af ISO-proces i samarbejde med internationale Managing Directors og Operation Managers

• Ansvarlig for at certificeringskontrol og revisioner afvikles og sikre at forinspektion og efterinspektion gennemføres.

• Forberede lovgivningsmæssigt materiale til indsendelse og sikre aktualitet, nøjagtighed, fuldstændighed og overholdelse af lovgivningsmæssige standarder

• Kommunikere lovgivningsmæssige oplysninger til relevante europæiske afdelinger for at sikre, at oplysninger fortolkes korrekt

• Sikrer, at produktvalideringer er aktuelle og håndhæves

• Deltage i budgetoverholdelse for certificeringsomkostninger til nye certificeringer og certificeringsfornyelser

• Research af nye tendenser vedrørende industrielle bestemmelser.

Om dig

Du har sandsynligvis en bachelorgrad og derudover erfaring indenfor produktcertificering.

Du har organisatoriske færdigheder kombineret med stærke analytiske evner, som sætter dig i stand til at styre processerne med sikker hånd.

Du er erfaren i at fortolke detaljerede forbruger- og markedsoplysninger og i stand til at oversætte markedskrav og kunders behov til et klart og detaljeret sæt produktkrav.

Du har stærke lederskabskompetencer med evnen til effektivt samarbejde ligesom du kan multitaske og bevarer overblikket som ansvarlig for flere samtidige projekter.

Ansøgning

Ansøgning og CV sendes til kat@competencia.dk

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi indkalder løbende til interview, og annoncen slettes når vi har fundet den rette kandidat.

Vil du høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte headhunter Katharina Henckel Lindqvist på telefon 61694241.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Competencia

Competencia Rekruttering er certificerede specialister i at finde de bedst egnede profiler primært indenfor: Salg, Reklame, Adm. & Økonomi samt Bygge & Anlæg.

Læs om stillingen her:

http://competencia.dk/kvalitetskoordinator/

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her