Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SSA eller Pæd. ass. til Bo- og støttetilbud Centervej

 

Ledige stillinger hos Bo- og støttetilbud Centervej.

2 stillinger på 30 timer- SSA eller pædagogiske assistent.

Arbejdssted: Døgntilbud, Bo og støttetilbud Centervej, afd. 7-17 - Centervej 7-31, 6000 Kolding.

 

Arbejdstid: fordelt på dag- og aftentjeneste, weekendarbejde hver 2. weekend.

Ansættelsestidspunkt: 01.02.2021

Hvad kan vi tilbyde:

  • et dynamisk og spændende miljø
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, godt arbejdsmiljø og humor
  • Gode muligheder for at udvikle kompetencer
  • samarbejde på tværs af afdelinger og tværfagligt
  • supervision

Funktioner:

Du skal kunne

  • Arbejde ud fra de vedtagne instrukser/retningslinjer/aftaler/planer.
  • Være forandringsparat
  • Følge, dokumentere og rapportere delmål og status på SENSUM.
  • Arbejde sammen med andre og flere borgere
  • Arbejde med løbende tilpasning af snævre dagligdags strukturer, der skaber genkendelighed og forudsigelighed.
  • Være indforstået med praktisk arbejde og personlig pleje
  • Være selvstændig, initiativrig, ambitiøs og refleksiv i dit arbejde
  • Bidrage til det gode arbejdsmiljø igennem humor, respekt for forskellighed og tillid
     

Kvalifikationer:

Vi søger dig der har:

  • En sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse
  • Kendskab til og/eller interesse i det socialpædagogiske område
  • En rolig, solid, empatisk og tydelig personlighed.
  • Et menneskesyn der bygger på tanken om ligeværd og refleksion over egen praksis.
  • Tydeligt kommunikerende og klar til at give og modtage sparring
  • Gode samarbejdsevne
  • Evt. vejleder for elever, dog ikke et krav.

 

Hvem er vi:

 

Centervej 7-17 er en afdeling under Bo- og støttetilbud Centervej, der er et kommunalt botilbud jf. Servicelovens § 85, tidligere 108. Faggruppen på Centervej, består af pædagoger, ergoterapeuter, ssa, pædagogiske assisenter og omsorgsmedhjælpere. Vi er 25 fastansatte og en afdelingsleder.

På adresserne bor der 21 voksne mennesker, med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, fordelt i 3 forskellige huse af 7 borgere.

Centervej 7-17 er kendetegnet ved at have en kompleks beboergruppe med mennesker med forskellige diagnoser. Udviklingsalderen er 2– 6 år og her er flere alvorlige problemstillinger i form af bl.a. vanskelige epilepsier og store fysiske handicaps m.m.

Målgruppen kommunikerer på forskellige niveauer, så kommunikation foregår verbalt, mede lyde, mimik og brug af kropssprog. I arbejdet ligger derfor en vigtig tolkeopgave implicit. Arbejdet i Centervej 7-17 er derfor præget af meget pædagogik og en del plejearbejde.

Med udgangspunkt i borgerens nærmeste udviklingszone er målet, at borgerne mestre mest muligt selv eget liv ved at udvikle og/eller vedligeholde borgernes individuelle kompetencer.

 

I Socialforvaltningen har vi en klar vision: ”Selvværd og Sammenhæng - i alt hvad du siger og gør”. Det er en vision, som vi kan opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens leveregler, som er: 1) Tal et sprog alle mennesker forstår, 2) Alt indenfor din radar er dit ansvar, 3) Det er borgerens plan/aftale, 4) Sæt fællesskabet i spil, 5) Gå borgeren i møde.

 

Løn: efter gældende overenskomst

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Afdelingsleder Tonni Kinastovski på telefon 23 30 20 07 eller Organisationsleder Michael K. Kristensen på telefon 29115818

Ansøgning til: send ansøgning via ”send ansøgning”-knappen.

Ansøgningsfrist: 10.12.20

Ansættelsessamtaler: forventes afholdt 18.12.20


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.