Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SSA eller pædagog til Bostederne Nygårdsvej og Sjællandsgade

Vil du være vores nye kollega?
 
Bostederne Nygårdsvej og Sjællandsgade søger en engageret Social- og Sundhedsassistent eller pædagog hurtigst muligt.
Stillingen er på 30 timer med skiftende arbejdstider – dag, aften og hver 2. weekend samt evt. nattevagter ved sygdom, ferie osv. Den nuværende tjenesteplan indeholder fortrinsvis dag – og aftenvagter på Nygårdsvej, men vi arbejder på tværs i husene, så du skal også være interesseret i at arbejde på Bostedet Sjællandsgade.
 
Hvem er vi?
Nygårdsvej og Sjællandsgade er bosteder under serviceloven §85 og boligloven §105. Nygårdsvej tilbyder støtte mellem kl. 8:00 -22:00 til 9 beboer med dobbeltdiagnose, dvs. både en sindslidelse og evt. et aktivt misbrug. Sjællandsgade tilbyder støtte i hele døgnet til 12 beboer
 
Bostedernes primær formål er, at skabe rammer for beboerne så de får mulighed for at blive understøttet i mestring af eget liv. Opgaverne løses af anerkendende, empatiske, vidende og kontaktstærke medarbejdere, der skaber udviklende og lærerige oplevelser sammen med beboerne.
 
Hvad er arbejdsfunktionen?
Du skal via nærvær og motivationsarbejde understøtte og udvikle vores beboers kompetencer, så de bliver i stand til at have et hverdagsliv, så tæt på det almindelige som muligt, der understøtter selvstændighed og højere livskvalitet. Du skal støtte beboerne med kost, hygiejne, rengøring, tøjvask, lægebesøg osv. Man skal således være indstillet på, at der vil vær en del praktisk arbejde.
 
Du skal være rodfæstet under pres og have en relationel målgruppeforståelse, der sætter dig i stand til at navigere på egen hånd, og du skal have evnen til at vurdere, hvornår du skal vælge den ene faglige strategi frem for en anden.
 
Du skal kunne italesætte din faglighed i dialog med kollegaer og samarbejdspartner, og dokumentere dine observationer og refleksioner gennem IT faglige redskaber, samt arbejde med resultatdokumentation i et samarbejde med kollegaer og myndighed.
 
Stillingen stiller krav om erfaring inden for personlig pleje og medicin håndtering.
 
Vi forestiller os, at du har følgende profil:

   • Uddannet Social- og Sundhedsassistent eller pædagog – der har bredt kendskab til medicinhåndtering samt støtte til personlig pleje
   • Vi forventer, at du er faglig kompetent til at indgå i arbejdet med en spændende, men til tider også vanskelig og udfordrende borgergruppe.
   • Har fokus på beboerne og støtte dem i struktur og rammer
   • Kan observere og reflektere over egen praksis
   • Kan formulere sig skriftligt og anvende IT
   • Kan fastholde og udleve beslutninger
   • Er praktisk orienteret
   • Kan kende balancen mellem sjov og alvor
   • Det er endvidere en fordel, at man ikke er fordomsfuld, men rummelig samt at man har humoristisk sans og et personligt overskud 


Vi tilbyder:

   • Et udforende og afvekslende job med en kompetent og engageret personalegruppe.
   • Et åbent og uformelt arbejdsmiljø
   • Supervision
   • En rigtig god og spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor der er rigeligt at se til, men hvor arbejdet bliver gjort med glæde.  
   • Løn i henhold til overenskomsten, herunder Ny løn.

 
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
 
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

 
Yderlige oplysninger om Bostederne Nygårdsvej og Sjællandsgade findes på http://www.bostoetten.esbjergkommune.dk
Du er ligeledes velkommen til at kontakte afdelingsleder Birgitte Christiansen for yderlige oplysninger på tlf. 76 16 36 11
 
Ansøgningsfrist d. 9.februar 2018.
 
Der er planlagt ansættelsessamtale i uge 8.
 
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her