Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SSA og SSH til dag- og aftenvagter på Smedegade Plejecenter

Flere af vores dygtige medarbejder har valgt at læse videre til SSA, og vi mangler derfor medarbejdere i dag- og aftenvagter.
Smedegade Plejecenter en del af en klynge bestående af tre plejecentre i Slagelse Kommune.

Smedegade Plejecenter består af fire afdelinger med i alt 64 plejeboliger. De 10 ældreboliger, ligger i samme bygning som plejecentret. Der er to daglige ledere ansat på Smedegade. Der er to somatiske enheder, to skærmede enheder og en blandet somatisk/skærmet enhed.

Vi har brug for dygtige og engagerede medarbejdere, der sammen med de øvrige faggrupper på Smedegade kan arbejde for, at borgerne oplever, at de bor i eget hjem med alt, hvad det indebærer, men samtidig leverer sikker professionel pleje og behandling.

Den fælles kerneopgave og arbejdsfællesskabet er vigtigt for os, og det er derfor noget, vi taler meget om i dagligdagen, da det er vigtigt for at opnå en fælles forståelse.

Vi lægger som arbejdsplads vægt på at arbejde med, at vi i en travl hverdag har en god tone og respekt for hinanden.

Vi søger følgende kompetencer hos dig
At du

  • har fokus på faglighed og formidling heraf, i samspil med tværfaglige kollegaer
  • bidrager til at skabe trivsel for dig, kollegaer og beboere
  • er lyttende og åben overfor nye måder at tænke på og bidrager til udvikling af ældreområdet
  • naturligt indgår i det faglige fællesskab på plejecentret.

Arbejdstiden for aftenvagterne er 28 timer om ugen, og der arbejdes 3/2. Arbejdstiden for dagvagter kan være 32-37 timer om ugen, med arbejde hver anden weekend og mulighed for at holde en ekstra friweekend i det 12 ugers rul, som vagtplanerne udrulles i. For både aften- og dagvagter gælder det, at man enten arbejder i lige eller ulige weekender.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller vil høre mere om vores visioner og de opgaver, du skal løse, er du velkommen til at kontakte
  • daglig leder Berith Thonesen, telefon 24 89 12 26 eller
  • daglig leder Helle Juel Bech, telefon 20 40 71 08

Ansøgningsfrist
  • 28. februar 2021.

Send os en ansøgning, hvis du er interesseret i en stilling.

Vi indkalder løbende til samtaler, og du kan derfor forvente at blive indkaldt til samtale før ansøgningsfristens udløb.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.