Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SSA søges til dagvagt

Køge Kommune vil vi gerne give vores borgere et godt og indholdsrigt liv. Som en del af vores udekørende team, er du med til at bidrage til netop dét, ved bl.a. at møde borgerne i deres eget hjem.

I Team Syd Lerbæk Torv, er vi pt. ca. 45 medarbejdere, og vi søger netop nu en SOSU-assistent til dagvagt.

Et team i rivende udvikling

Vi har fokus på tillidsbaseret styring, har opstartet DigiRehab og arbejder med socialkapital - velkommen til Team Syd Lerbæk Torv! Vi er ét af i alt syv udekørende teams, der hver dag hjælper Køge Kommunes borgere i eget hjem. Vi er et cykeldistrikt om dagen, men kører i kommunens biler om aftenen. Antallet af ruter og afstanden mellem borgerne er varierende, og vi bestræber os på at planlægge dem med størst mulig hensyntagen til ønsker.

Hos os står vi sjældent stille. Samtidig med at vi løser vores daglige kerneopgave hos borgerne, arbejder vi med at slippe fagligheden fri i mødet med borgeren.
Vi tror på, at det vil skabe den bedste arbejdsplads, der danner grobund for det fagligt stærke og omsorgsfulde møde med borgeren.

Vi har i 2020 opstartet projektet DigiRehab, hvor vi – sammen med udvalgte borgere –  træner små øvelser i deres eget hjem, 20 minutter to gange ugentligt. Øvelserne instrueres via den iPad vi har med under armen, når vi kommer på besøg hos borgeren.

Hvem er vores nye kollega?

Vi søger dig, som er uddannet SOSU-assistent. Du bliver motiveret af at være en del af et team fuld af fagligt engagerede kollegaer. Du vil indgå i den daglige drift i vores udekørende teams og vil sammen med dine kollegaer skulle sikre, at vores borgere får den omsorg og pleje, de har brug for.

Vi forventer, du:

  • Kan varetage, og tage ansvar, for plejen hos komplekse borgere i eget hjem
  • Har erfaring med at varetage delegerede sygepleje opgaver
  • Evner hurtigt at indgå i en tillidsfuld relation med borgeren og et respektfuldt samarbejde med både borgeren, pårørende og kollegaer
  • Har gode samarbejdsevner og prioriterer det tværfaglige samarbejde højt
  • Har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver kombineret med evnen til at navigere i en til tider uforudsigelig hverdag
  • Kan sætte din faglighed i spil og kontinuerligt opdaterer din faglighed
  • Har et indgående kendskab til faglig dokumentation, samt kommunikation via IT og kan bruge det aktivt i din hverdag. Vi anvender i dag Vitae DXC omsorgssystem og anvender smartphone og PC til dokumentation.

Vi tilbyder

Hos os vægter vi faglighed, udvikling og et godt kollegialt fællesskab højt. Du får en udfordrende og varieret hverdag, og vi sørger for, en planlagt introduktion ud fra dine kvalifikationer og behov. Medbestemmelse og selvstændighed er nøgleord her hos os, og du vil få frihed til - og ansvar for - at udføre dine opgaver i samarbejde med dine nærmeste kollegaer. Humor værdsætter vi meget højt, og vi har derfor en uformel omgangstone og plads til grin og hygge i vores arbejde.

Som SOSU-assistent skal du arbejde hver 3.weekend. Det ugentlige timetal kan være mellem 30-37 timer alt efter dine ønsker. Vagterne ligger fortrinsvis i dagvagt. Stillingen er ledig fra 1.3.21 eller snarest derefter.

Du kan læse mere om Køge Kommune på www.koege.dk og følge os i vores facebookgruppe ”Køge Kommune”. Du kan også finde os på de sociale medier under #slipfaglighedenfri

Ansøgning og kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Helle Wehrs på telefon 56676745.

Ansøgningsfrist den 5.3.2021

Vi forventer at holde samtaler i uge 10

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.