Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SSA søges til pige med senhjerneskade, Deltid

Har du som SSA lyst til at prøve en ny måde at arbejde på?
Ung pige, som er 17 år og bor på Amager, har brug for hjælp til 12-timers vagter. Nanna er en ung pige på 17 år, der har brug for hjælp døgnet rundt, til både praktiske opgaver som personlig pleje og sondemad samt kontakt og hyggelige opgaver.

Du får mulighed for at arbejde med kendte SSA-opgaver i et privat hjem, hvor der er tid til de enkelte opgaver.

Arbejdsdagene hos Nanna er varieret, da du både arbejder i hjemmet og er med i skole.

Både hjemme og i skolen får Nanna træning fysisk og kognitivt og udvikler sig med små skridt.

Nannas Familie
Nanna bor på Amager sammen med sin mor, far, hund og kat. Nanna har også 2 storesøstre og hun nyder tid og hygge sammen med sin familie, som er omkring Nanna, både i hverdagen og weekenden.

Forældre og team har et godt samarbejde, hvor sparring, lidt sjov og en hjælpende hånd ved behov, er en del af hverdagen.

Dagvagter
På dagvagt møder du kl. 08.00-20.15.

På hverdage køres du sammen med Nanna i skole. Skoledagen består af samvær i klassen og træning med fysioterapeut.

Om eftermiddagen er du i hjemmet sammen med Nanna, hvor der er mulighed for samvær, så du sammen med Nanna f.eks. hører musik, ser en film, spiller eller andet. Nanna er både på sit værelse og sammen med sin familie i resten af huset.

Vågne nattevagter
På nattevagt møder du kl. 20.00-08.15.

Når du møder, gøres Nanna klar med det sidste til natten og herefter er det opgaver som bleskift, sondemad, og lejring efter behov gennem natten og fokus på de små ting, der hjælper Nanna til at sove godt og roligt. Når du er på nattevagt, opholder du dig i Nannas område af huset.

Historien om Nanna
I starten af 2016 faldt Nanna pludseligt om i skolen og fik hjertestop. Hun blev genoplivet og var igennem et langt genoptrænings forløb flere steder i Danmark. Nanna har fået en sen hjerneskade og kom hjem igen i 2017. Hjemmet er bygget om og indrettet hensigtsmæssigt til Nanna.

Fysisk fromåen

Nanna skal have hjælp til alt og hun har ikke noget sprog men kommunikere nonverbalt ved lyd.

Fast stabilt team
Du bliver en del af et godt og fleksibelt team på 6 SSA'er, Du møder dine kollegaer i 15 minutter ved hvert vagtskifte, med mulighed for faglig sparring. Derudover er der løbende p-møder, hvor hele teamet mødes med Teamleder.

Vagter i fast rul eller som vikar
Alle vagter er på 12.25 timer og er både dag og nattevagter. Den ledige stilling er på 10 vagter over en 6 ugers periode. Der er behov for hjælp til ekstravagter ved sygdom og ferier. Der vil være mulighed for ansættelse på færre vagter, hvis dette ønskes. Skriv gerne i din ansøgning, hvor mange vagter du er interesseret i.

Hvis du har et job i dag med friuger eller fleksibel arbejdstid, og du føler, at du har overskud til at tage et ekstravagter af denne art, så lad mig endelig høre fra dig, da vi også søger vikarer.

Olivia tilbyder

  • God oplæring
  • Gode kollegaer som hjælper med byt af vagter og sparring.
  • Samarbejde med en god familie.
  • Teamleder som kender Nanna og teamet og som er klar med støtte og sparring.
  • Fleksibilitet og mere frihed, da vagterne er lange.
  • Tilbud om kurser.
Vi søger dig som er SSA
Vi søger dig, som har lyst til, at prøve, at arbejde på en anden måde som SSA. Du vil aktivt hjælpe Nanna, så hun får en god dag med struktur på opgaverne, træning, rolig kontakt og have fokus også på de små ting, som gør en forskel i hendes hverdag.

Det passer dig godt, at der på vagten løbende er opgaver samtidig med, at du i perioder, trives med ro og egen tid. Hvis du har erfaring med børn og/eller genoptræning, vil det være et ekstra plus, men er ikke et krav.

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår og får løn svarende til din erfaring og kompetencer som Social- og sundhedsassistent.


Ansøg og kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Charlotte Wehaage Carslen.

Vi kalder løbende til samtale, så skriv til os allerede i dag eller ring til os.

Vi glæder os til at høre fra dig.








Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.