Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SSA til Center for længerevarende Botilbud - Kobbelgaarden 3, Voksenservice

Vil du være med til at værdiskabe, hjemliggøre og rehabilitere på området for udviklingshæmmede? Vil du være med til at vedligeholde og udvikle dine sundhedsfaglige kompetencer i et fagligt levende miljø med borgere og mange pædagogiske kollegaer? Interesserer specialpædagogik dig? Så læs videre nedenfor.
 
Vi søger en kompetent og udviklingsparat assistent, som har lyst til kontinuerlig udvikling af egen personfaglighed, kompetencer og borgermiljøet.
 
Kobbelgaarden 3, som består af 40 lejligheder, er et bosted for personer over 18 år med vidtgående og varig nedsat funktionsevne. Medarbejderne er organiseret i fire teams, som også arbejder sammen på tværs.
 
Dine arbejdsopgaver
Som social- og sundhedsassistent på Kobbelgaarden 3 vil du få stor indflydelse og ansvar samt mange spændende udfordringer/opgaver. Først og fremmest skal du løse sundhedsfaglige opgaver, herunder sikre den medicinske administration og drift – samt bidrage til at de sundhedsfaglige opgaver understøtter og supplerer de pædagogiske og aktivitetsmæssige opgaver. Der vil også være meget borgernært arbejde, hvor der skal skabes høj forudsigelighed, anvendes støttesystemer samt navigeres via flere forskellige sanser og kommunikationsveje for at skabe bedst mulig kontakt, forståelse og relation.
 
Du vil blive tilknyttet et af vore fire teams og få ansvar som kontaktperson for op til 2 borgere, med dertil hørende plan- og målarbejde, hvor inddragelse af borgeren har høj prioritet. Du vil i samarbejde med en kontaktpersonmakker skulle sikre, at der fagligt dokumenteres og udarbejdes opfølgningsmateriale til vores samarbejdspartnere på Myndighedsområdet og at der regelmæssigt afvikles statusmøder. Endvidere vil du skulle bidrage til et bæredygtigt og udviklende samarbejde med borgernes pårørende, som er meget vigtige for at borgerne har gode ophold på Kobbelgaarden 3.
 
I dagligdagen består opgaverne primært i at yde støtte/hjælp til borgerne, løse sundhedsfaglige opgaver (herunder regelmæssigt dosere medicin), praktiske opgaver og indgå i aktiviteter/ledsagelse. Dertil kommer samvær med borgerne, understøttelse af deres døgnrytmer samt pårørendekontakt m.m.
 
Vores forventninger til dig

   • Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har lyst til at arbejde med udviklingshæmmede
   • Du har erfaring med løsning af sundhedsfaglige opgaver, herunder samarbejde med læger, hospitalsvæsen, anvendelse af FMK, medicindosering o.lign.
   • Du kan arbejde konfliktnedtrappende og bevare roen, når borgerne reagerer i afmagt
   • Du vægter høj faglighed, faglig refleksion og rådslagning m.m. i dit arbejde
   • Du er god til skriftlig dokumentation og tager ansvar/bidrager kollegialt i dette arbejde
   • Du har en positiv fagpersonlig tilgang til borgerne og pårørende – og du er nysgerrig
   • Du er kollegialt opmærksom; imødekommende, reflekterende, tillidsfuld, kan arbejde struktureret og loyalt mod indgåede aftaler
   • Du har kørekort og vil lære at køre i vores busser.

 
Du vil blive introduceret grundigt til de medicinske/sundhedsfaglige opgaver og den pædagogiske tilgang – og der vil være gode muligheder for sidemandsoplæring, løbende kollegial sparring og kompetenceudvikling.
 
Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Peter Jensen på hverdage kl. 8-15, 4199 4841 eller mail peter.jensen@fredericia.dk.
 
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal forevises ved ansættelse.
 
Der er tale om en fast stilling på 32-37 timer ugentligt (kan aftales nærmere) i skiftende arbejdstider dag/aften samt hver anden weekend. Vi har aldrig lukket, hvilket betyder arbejde også på helligdage samt ved diverse højtider.
 
Tiltrædelse 1. april 2018 eller efter aftale.
 
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på https://fredericia.dk/om-kommunen/job-hos-os/saadan-soeger-du.
 
Ansættelsessamtaler afholdes 26. februar 2018.
 
Ansøgningsfrist d. 18. februar 2017.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her