Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SSA til hjælpeplanlægger til døgnplejen i Jægerspris

Er du fagligt engageret, brænder du for vores ældre borgere og ser du en tværfaglig indsats som uundgåelig i forhold til at skabe gode borgerforløb, så er jobbet som hjælperplanlægger i Døgnplejen lige noget for dig.

Vi søger en SSA der kan skabe tydelighed i planlægningen, der har et godt overblik og som kommunikerer med en anerkendende og løsningsorienteret tilgang til borgere, pårørende og andre samarbejdspartnere. Du skal fungere som fast hjælpeplanlægger i distrikt 2 team 2 når den faste planlægger i distriktet har fri og ferie.

Som hjælpeplanlægger i Døgnplejen i Jægerspris, bliver du en del af et tværfagligt team, der samarbejder med fokus på borgerens behov og ressourcer. Planlæggerne sikrer den daglige planlægning af både service- lov og sundhedslovsydelser og udarbejdelse af kørelister i distriktet.
Du vil blive en del af et team bestående af 3 andre planlæggere.
Vi vægter altid det gode samarbejde højt og hjælper hinanden i det daglige.
Du vil, den første tid, følge et nøje tilrettelagt introduktionsprogram, så du kan føle dig tryg og godt klædt på til stillingen.

Døgnplejen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og terapeuter, og vores indsatser er baseret på et stærkt samarbejde. Du bliver en vigtig del af en gruppe dygtige medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel hos borgeren.
Vi har et godt arbejdsmiljø – hvor der højt til loftet – og imellem os er der en sjov og uformel omgangstone.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads med fokus på faglig kompetence. Det er vigtigt for os, at kunne sende fagligt kompetent personale ud til de af vores borgere, som har behov for vores hjælp.
Vi arbejder tværfagligt og rehabiliterende og med fokus på sammenhængende borgerforløb.
Vi forventer at du har styr på den sundhedsfaglige dokumentation, og vi dokumenterer i den elektroniske omsorgsjournal CURA.

Hvis annoncen har vakt din interesse og du er:

  • Uddannet social- og sundhedsassistent.
  • Anerkendende i din kommunikation og understøtter, dialog, tillid og arbejdsglæde.
  • I stand til at planlægge og koordinere arbejdet med afsæt i borgerens mål.
  • Reflekterende i forhold til egen og andres praksis.
  • Bevidst om egen kommunikation og har gennemslagskraft.
  • Kreativ og kan tænke muligheder, for at opnå bedst mulig oplevelse for borgeren.
  • En god kollega, som betragter udvikling og inddragelse som afgørende for at opnå høj faglig kvalitet.
  • Du vil det gode samarbejde og tør være nysgerrig.
  • Fagligt engageret, villig til at udvikle dig og udfordre dig selv.

Hvis ovenstående har din interesse, så hører vi gerne fra dig.

Stillingen er på 32-37 timer med en mødetid kl. 7.00 som udekørende SSA og kl. 6.15 som planlægger og med weekendvagt hver 3. uge.
Stillingen er ledig til besættelse 1. januar 2021
Kørekort er en nødvendighed og der skal fremvises straffeattest inden ansættelse.

Ønsker du at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte distriktsleder Lene Hald Pedersen på tlf. 51 18 65 33 eller mail: lhape@frederikssund.dk

Frist
Søndag den 22. november 2020.
Vi afholder samtaler onsdag den 25. november 2020

Ansættelsesforhold
32-37 timer med en mødetid kl. 7.00 som udekørende SSA og kl. 6.15 som planlægger og med weekendvagt hver 3. uge.

Tiltrædelse
01. jan 2021

Kontakt
Distriktsleder Lene Hald Pedersen på tlf. 51 18 65 33 eller mail: lhape@frederikssund.dk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.