Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SSA til Intern Afdeling, Forsorgshjemmet Saxenhøj

Forsorgshjemmet Saxenhøj.
SSA til fast stilling i intern afdeling.
 
 
Forsorgshjemmet Saxenhøj er en kommunal boform jfr. Servicelovens § 110 for voksne hjemløse med mangeartede personlige, sociale og sundhedsfaglige problemer.
 
Arbejdstid 37 timer.
Arbejdstiden er dag- og aftenvagter og hver anden weekend i fast rul.
 
Arbejdet
Intern afdeling på Forsorgshjemmet Saxenhøj er modtageafdeling for hjemløse med komplicerede sociale og sundhedsfaglige udfordringer.
Forsorgshjemmet Saxenhøj arbejder efter den svenske psykoterapeut Per Revstedts Motivationsteori: Ingen er håbløs.
Ifølge denne metode har alle et ønske om at være konstruktive, aktive, målrettede og sociale.
Vi skal, i samarbejde med beboerne, indgyde engagement, håb, tiltro, respekt, forståelse og ærlighed. Dette med henblik på at styrke borgerens indre positive kerne, og dermed skabe grobund for at tage aktivt del i eget liv.
Borgeren bliver indskrevet, og der skal laves udredning og opholdsplan. Beboeren skal have motivationssamtaler, støtte og vejledning omkring sundhedsfaglige problemer og flere andre opgaver indgår i beboerens ophold på forsorgshjemmet.
Vi søger at skabe et trygt miljø og en god relation til borgeren. Gennem de motiverende samtaler søger vi, at styrke borgerens indre positive kerne.
Vi rummer og ser mennesket bagved f.eks. misbruget. Vi yder en støtte, der ansvarliggør borgeren, samt støtter op om borgerens muligheder for at ændre adfærd, og dermed leve et liv på egne præmisser. Herved skabes energi til at borgeren søger en positiv forandring i eget liv.
Nøgleordene hertil er: Relation – respekt – tryghed og tiltro til borgeren.
Vi arbejder på tværs af sundhedsvæsenet og i de kommunale forvaltninger om borgerens udfordringer.

Personlige kompetencer:
Har interesse i at arbejde med socialt udsatte borgere.
Kender egne grænser godt og respekterer andres.
Har empati, situationsfornemmelse, velvilje og samarbejdsevner med et positivt livssyn.
Fleksibel og være ”den faste klippe i det oprørte hav”. Du kan bevare overblikket i hektiske situationer, og have mange bolde i luften.



Faglige kvalifikationer:
Du er uddannet SSA. Erfaring i arbejdet med brugergruppen er en fordel.
 
 
Vi tilbyder:
Engagerede kolleger.
En rummelig arbejdsplads.
Et spændende og udfordrende arbejdsområde.
Oplæring og introduktion.
Faglig og personlig udvikling, herunder uddannelse i Per Revstedt’s Motivationsteori.
Systematisk supervision er et krav.
 
Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst.

Flere oplysninger: Stillingen er til besættelse fra den 1. Juni 2018.
 
Ansættelsessamtaler:  24. april 2018.
 
Ring meget gerne for yderligere oplysninger om stillingen til afdelingsleder Claus Bakke på tlf. 25 18 18 10.
Intern afdeling har åbent hus for potentielle ansøgere onsdag den 18. april fra kl 16 - 17
 
Ansøgningsfrist: Fredag den 20. april 2018 kl 12.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her