GENOPSLAG
Søg jobbet der giver mening og hvor du kan gøre en forskel, som social- og sundhedsassistent i den kommunale hjemmepleje, Sønderborg Kommune.
Hjemmeplejen Distrikt Nordals, Nørreled 29, 6430 Nordborg søger pr. 01.01.2021 eller snarest muligt en social- og sundhedsassistent i en fast stilling i dagvagt i NORD gruppen på 32 timer/ ugentligt, vi er fleksible i forhold til timetallet.
I jobbet vil du arbejde med helhedspleje i borgerens hjem, hvor vi tager afsæt i værdierne Engagement, Dialog, Samarbejde og Anerkendelse, såvel i mødet med borgere, de pårørende, som i det kollegiale fællesskab.
Dine faglige kompetencer kommer i spil i komplekse borgerforløb fx hos borgere med kroniske lidelser, borgere med demens eller terminal plejeforløb.
Du vil også arbejde med uddelegerede sundhedslovsydelser eksempel medicindispensering, insulingivning og sårpleje, i arbejdet får du stillet en assistenttaske til rådighed med BT-apparat, termometer m.m.
Dokumentationen foregår via håndholdt PDA, tablets og bærbar pc, og fortrinsvis i borgerens hjem.
Vi har fokus på talentudvikling, og det betyder, at du kan dygtiggøre dig personligt som fagligt. Der er planlagt spændende kompetenceforløb på bl.a. Fælles sprog III, demens, I sikre hænder, socialpsykiatri og tidlig opsporing.
Der er løbende muligheder for at byde ind på ledige funktioner som fx praktikvejleder, demensvejleder eller dokumentationsvejleder.
Transporten foregår i enten bil eller på el-cykel.
Distrikt Nordals består af 3 klassiske hjemmeplejegrupper og et rehabiliteringsteam, hvor vi er ca 140 medarbejdere.
Du skal have kørekort, samt være fleksibel, positiv og engageret i opgaveløsningen.
Vi har en spændende og aktiv arbejdsplads med borgeren i centrum, så hvis det giver mening for dig, så send os en ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og FOA – Fag og Arbejde.
Yderligere oplysninger fås ved direkte henvendelse til leder: Kirsten Bachmann, mobil 2790 0455
Ansøgningsfristen er den 15.01.2021
Samtalerne forventes afholdt den 20.01.2021
Ansøgningen skal sendes elektronisk via Ofir.