Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SSA til nyt team hos pige på 18 år, mellem Horsens og Juelsminde

Ung kvinde på 18 med Spielmeyer-Vogt
Pigen er blind og har epilepsi. Hun kan derfor ikke være alene og har brug for hjælp døgnet rundt. Pigen lever efter et meget struktureret skema og har brug for guidning og hjælp til at få dagen til at fungere. Pigen bliver utryg, hvis du ikke har kontrollen og derfor søger vi en person, som kan arbejde struktureret og med en positiv og anerkendende tilgang.

Pigen bor i sin egen lejlighed ved siden af hendes forældre og søskende. Pigen går i skole 4 dage om ugen.

Pigen er vild med at være kreativ. Så du skal kunne se dig selv hjælpe hende med at lave perleplader, male, tegne, lave mad, handle ind og hvad der ellers er af huslige opgaver, når man bor alene. Pigen er meget social og holder af ture i naturen, i svømmehallen, biografen, caféture mm.

Fuld overvågning i 12 timers vagter
Pigen har grundet hendes epilepsi og sygdom brug for hjælp hele døgnet. Har pigen et epileptisk anfald om natten, skal hun ikke i skole og passes derfor hjemme den pågældende dag.

Dine arbejdsopgaver vil være meget varierende og du trives med, at arbejde 1-1, være tydelig, positiv og engageret. Du sætter en ære i at være med til at skabe et nyt team og skabe de bedste rammer og de sjoveste dage for pigen.

Rolig, selvstændig og kompetent SSA
Vi leder efter dig, der synes at det er spændende at arbejde indgående med en unge kvinde, der har brug for din faglige viden og professionelle omsorg.

Du skal kunne se dig selv i jobbet, hvor I er sammen hele tiden, samt at kunne være i jobbet i en længere periode. Pigen har brug for kendte hjælpere, og trives ikke med mange forskellige personer.

Du har formentligt erfaring med pasning af særligt plejekrævende mennesker fra enten privat hjem, sygehus eller lignende. Du skal kunne arbejde ud fra det døgnplejeskema pigen allerede har og trives med.

Det er vigtigt, at du er en holdspiller og har lyst til at arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer, din teamleder og pigens forældre. Selvom du får et samarbejde med dine kolleger, vil det meste af din arbejdstid foregå på egen hånd, hvorfor det også er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og trives med at arbejde alene.

Det er ydermere vigtigt, at du kan holde hovedet koldt i pressede situationer, samt handle hurtigt når det gælder.

Vagter og løn
Da vi skal starte et nyt team, vil der være mulighed for at blive ansat enten fuldtid eller deltid. Angiv venligst, hvor mange timer du søger i din ansøgning. Vagterne i ordningen hedder kl.06-18 og kl.18-06.

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og aflønnes derfor efter kvalifikationer.

Olivia Danmark tilbyder
? Et job hvor du indgår i et fast vagtrul, så du kender dine vagter i god tid
? Et nærværende og roligt arbejde
? Tilknyttet fast teamleder, der står for din oplæring og som du kan spare med
? Deltagelse på personalemøder, supervision, kurser og sociale arrangementer.

Ansøgning og kontakt
Tøv ikke med at sende din ansøgning i dag, da vi løbende kalder til samtaler og ansætter, når de rigtige er fundet.

Samtalerne bliver alt efter situationen afholdt fysisk eller over Google Meet. Dette aftaler vi individuelt.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Linda Kirkegaard på tlf. 88 88 71 71.

Vi ser frem til at høre fra dig.







Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.