Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SSA til respiratorisk team i Glamsbjerg hos 6-årig pige med prinsessedrømme - genopslag

Glad 6 årig pige med maskebehandling og døgnovervågning
Pigen går i skole i 0. klasse, og hun elsker det. Hun skal overvåges 24 timer i døgnet grundet sin respiratoriske behandling, men også aktiveres i en sjov hverdag, hvor der både er plads til faste rutiner og spontanitet. På billedet ses pigen fx på sin trampolin i fuldt firspring.

Pigen er i døgndækkende NIV-behandling, hvilket betyder, at hun maskeventileres via en respirator. Hun er kognitivt aldersvarende, men har udover de respiratoriske problemer også udfordringer med hypotoni, syn og motorik, hvorfor der forefindes en del hjælpemidler i hjemmet. Pigen har gangfunktion, men er for en stor del af tiden siddende i sin kørestol, som hun også kører ræs i på legepladsen.

Familien består, udover pigen, af far og mor, samt 2 ældre søskende, og er bosiddende i Glamsbjerg på Fyn.

Social- og sundhedsassistent til 24 timers stilling
Vi leder efter en ny kollega, der vil være med til at løfte opgaven omkring denne fantastiske pige og som kan tage ansvar som respiratorisk hjælper. Den respiratoriske overvågning er din hovedopgave, men i hverdagen kommer samværet med pigen også til at betyde meget og få stor betydning for dagligdagen i jobbet.

Du skal kunne lide at lege, gerne være lidt kreativ, men din opgave er også at trække dig og ”være en flue på væggen” i familiens liv. At være til stede, og samtidig være usynlig er kunsten i dette job.

Erfaren social- og sundhedsassistent tilbydes:

  • Et selvstændigt og spændende arbejde med fokus på et komplekst sygdomsforløb
  • Fantastiske og engagerede kollegaer og et samarbejde i teamet med plads til sparring og vidensdeling
  • Mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt
  • Stor frihed i jobbet
  • Fast rulleplan med 12-timers vagter
  • En fast teamleder der er tilknyttet teamet, og som du vil være i tæt samarbejde med
Omsorg og ordentlighed er nøgleord i stillingen
Det er afgørende, at du har respekt for vigtigheden af jobbet og udviser handlekraft og overblik, idet pigen kan blive akut meget dårlig. Du skal udvise forståelse for de udfordringer, der er i at varetage et job i et privat hjem og kunne navigere i den balancegang dette medfører, med respekt for familiens værdier og i et tæt samarbejde med forældrene.

Du skal endvidere kunne sige ja til, at du er:
  • Ansvarsbevidst og stabil
  • Fleksibel og omstillingsparat
  • I besiddelse af en menneskelig respekt og robusthed
  • Rolig og kan tilsidesætte egne behov

Løn og vagtrul
Teamet består af 5-6 hjælpere, der varetager både dag- og nattevagter (07.00-19.00/19.00-07.00) alle ugens dage.

Vi kan tilbyde en stilling svarende til ca. 24 timer/uge. Der skal påregnes weekendarbejde hver 2. weekend. Der vil være grundig oplæring inden selvstændige vagter og efter du får mulighed for at deltage i Olivia Academy.

Som fastansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA og aflønnes efter erfaring og kompetencer.


Ansøgning og kontakt
Ansøg gerne stillingen hurtigst muligt, da vi løbende kalder til samtale, og ansætter uafhængigt af ansøgningsfristen.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Susanne Kiærskou Krüger på tlf. 88887171.

Vi ser frem til at høre fra dig.




Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her