Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SSA vikar med lyst til relationsarbejde søges til rummeligt retspsykiatrisk sengeafsnit



Skal du være en del af et sengeafsnit med fokus på fællesskab, faglighed, forebyggelse og fornyet håb? Og har du lyst til at gøre en vigtig forskel for patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser i en af landets bedste psykiatriske afdelinger?

Så har vi lige nu, fra 1. august 2020 eller snarest herefter, en ledig plads på holdet som vikar for SSA i 1 år (32-37 timer) på Retspsykiatrisk Sengeafsnit R1, 5. etage ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg.

Da vi søger stillingen midt i ferietiden, vil der være mulighed for at komme til virtuel ansættelsessamtale, så du ikke skal afbryde ferie for dette.

Tid til relationerne
På R1 fokuserer vi mere på mennesket end diagnose og dom. Da vores patienter ofte er hos os i 3-5 år eller længere, har man mulighed for at skabe vigtige og dybe relationer til patienterne. Du har derfor en unik mulighed for at udvikle fortrolighed, skabe håb og opbygge tillid hos mennesker, som ofte har haft det svært.

Du er med hele vejen på patientens udviklingsrejse og vil opleve de mange små sejre, som opstår i et behandlingsforløb, der kan strække sig over mange år.

De rette rammer
De dybe relationer kan skabes på mange måder, men vi forsøger at have optimale rammer til det. Vi går bl.a. ture i vores smukke omgivelser ved Søndersø, tager en tur på løbebåndet sammen med patienterne (hvis man har lyst!) og afholder grillaftner i gårdhaven. Og så får vores patienter selvfølgelig serveret deres livret på deres fødselsdag – noget vi kan gøre, fordi vi har egen kok på afsnittet.
  
Se evt. afdelingssygeplejerske Poul Rask Mortensen fortælle om vores dejlige placering lige ved Søndersø i Viborg.
https://www.facebook.com/psykiatrienregionmidtjylland/videos/500623864080579/

Arbejdet består selvfølgelig ikke kun af grillaftner og livretter. Vi hjælper og motiverer også patienterne til at ændre deres liv gennem miljøterapi, medicin og kognitive samtaler, så de kan finde og fastholde alternativer, der forebygger kriminalitet. Du vil også få mulighed for at hjælpe patienter med bl.a. at genetablere kontakt til familie og venner eller hjælpe dem med misbrugsbehandling.

Knapt så meget drama i dagligdagen
Og så lægger vi meget vægt på rettidig og tilpasset indgriben, så vi får løst evt. problemer, inden de vokser sig store. Derfor er vores hverdag heller ikke så dramatisk, som medierne måske ofte fremstiller den til at være. 

Gode kollegaer gør forskellen
Gode relationer er ikke kun noget vi dyrker med patienterne. Det er også noget vi har kollegaerne imellem. Der er en god energi på afsnittet – noget som udspringer af en kultur, der både er fleksibel og konstruktiv.

Og så er vi lidt af en blandet landhandel med både nyuddannede kollegaer og kollegaer med masser af erfaring i bagagen. Det giver god mulighed for sparring og støtte - både i hverdagen og når vi oplever tilspidsede situationer.

Vi hjælper dig godt ind i dit nye job
Det er vigtigt for os, at vores nye kollega får en god start. Derfor tilbyder vi et solidt introduktionsforløb, der planlægges efter din erfaring.

Og så er det selvfølgelig også vigtigt for os, at du bliver ved med at trives og udvikle dig i dit arbejde. Derfor er supervision og gruppemøder en fast del af arbejdsplanen for alle, så du aldrig kommer til at stå alene med en udfordring eller bekymring.

Er Retspsykiatrisk Sengeafsnit R1 det rigtige for dig?
Hvis du er interesseret i at bruge din plejefaglige baggrund og dine personlige kompetencer til at lære den enkelte patients livshistorie at kende og finde frem til de helbredende hemmeligheder, der kan opstå i relationen mellem jer, så kunne R1 godt være noget for dig.

Du må også gerne være god til at bevare overblikket i akutte situationer, kunne udvikle meningsfulde mestringsstrategier til vores patienter og have lysten til at være en aktiv del af fællesskabet på R1. Derudover er det vigtigt, at du evner at rumme mennesker med komplekse udfordringer og kan sætte grænser, når der er brug for det.

Fleksibel vagtplan giver plads til familieliv og fritid
Vi benytter app'en MinTid for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte. Du har altså selv mulighed for at lægge vagtønsker ind og dermed tilpasse arbejdet til familieliv og fritid.  Du skal regne med at arbejde hver anden weekend.

Hør kollegaerne fortælle om deres arbejde i Regionspsykiatrien Midt
Hvis du gerne vil have et bedre indblik i arbejdet som sygeplejerske hos os, har vi samlet 3 små film, hvor vores medarbejdere fortæller lidt om deres arbejde og arbejdspladsen:
 

 
Har du spørgsmål til jobbet, afdelingen eller andet?
Så er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Poul Mortensen, 78474153 eller poul.mortensen@ps.rm.dk for yderligere information.

Interesseret i jobbet?
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os endelig en ansøgning via linket med eksamensbevis og CV.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til den gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en godkendt autorisation.


Ansøgningsfristen er 5. juli 2020.

Vi holder ansættelsessamtaler mandag 13. juli 2020 om eftermiddagen, evt. via video efter nærmere aftale.
 
Indkaldelserne sker via mail og SMS  i uge 28-2020.

Vi ser frem til at høre fra dig.

PS Særligt om Corona forebyggelse.
Ansættelsessamtalen gennemføres i et lokale med god plads mellem de fremmødte.
Der vil være mulighed for alternativ deltagelse via video. Dette kan aftales nærmere.


Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside
http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt






















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.