
GENOPSLAG
Søg jobbet der giver mening og hvor du kan gøre en forskel, som social- og sundhedshjælper i den kommunale hjemmepleje, Sønderborg Kommune.
Hjemmeplejen Distrikt Nordals, Nørreled 31, Guderup, 6430 Nordborg søger pr. 01.06.2022 en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper i en fast stilling i nattevagt på 30 timer/ ugentligt. Som nattevagt er det alene faglært personale, der kan komme i betragtning.
Arbejdsrullet er 7-7, 7 dages vagt efterfulgt af 7 dages fri. Arbejdet i nattevagt kræver stor selvstændighed, da I er to nattevagter, der dækker hele distrikt Nordals.
I jobbet tager vi afsæt i værdierne Engagement, Dialog, Samarbejde og Anerkendelse, såvel i mødet med borgere, de pårørende, som i det kollegiale fællesskab, hvor der er et samarbejde på tværs af distriktsgrænserne, så man hjælper hinanden i spidsbelastede perioder.
Dine faglige kompetencer kommer i spil i komplekse borgerforløb fx hos borgere med kroniske lidelser, borgere med demens eller terminal plejeforløb.
Du vil som SSA også arbejde med uddelegerede sundhedslovsydelser. I arbejdet får du stillet en assistenttaske til rådighed med BT-apparat, termometer m.m.
Dokumentationen foregår via tablets/PDA evt. bærbar pc.
Vi har fokus på kompetenceudvikling, således at du har de rette kompetencer til opgaverne.
Distrikt Nordals består af 3 klassiske hjemmeplejegrupper og et rehabiliteringsteam, samt et nattevagtshold på 4 faste nattevagter. I alt er vi ca. 140 medarbejdere.
Du skal have kørekort, da transporten foregår i bil. Derudover forventer vi, at du er mødestabil og udviser fleksibilitet, er positiv og engageret i din tilgang i opgaveløsningen.
Vi har en spændende og aktiv arbejdsplads med borgeren i centrum, så hvis det giver mening for dig, så send os en ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og FOA – Fag og Arbejde.
Yderligere oplysninger fås ved direkte henvendelse til daglig leder: Helle Andersen mobil 27900440.
Ansøgningsfristen er den 27.05.2022.
Samtalerne forventes afholdt den 30.05.2022.
Ansøgningen skal sendes elektronisk via Ofir.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk