Kan du se dig selv være en del af et miljø præget af en vision om at gøre verden lidt bedre, ét menneske ad gangen? Og bænder du for at yde en god og omsorgsfuld pleje?
Vores vision
Vi tror på, at vi kan udfordre den gængse forestilling omkring rammerne for et plejehjem. Vi har sagt farvel til den traditionelle og institutionelle måde at tænke på – vi vil være stedet, hvor vi selv har lyst til at bo, hvis vi en dag får brug for støtte i hverdagen.
Derfor søger vi dig, der ligesom os, vil være med til at ændre forestillingen af et plejehjem. Vi søger dig, som vil være med til at sikre de bedste rammer for vores beboere gennem en faglig og hjemlig omsorg. Sammen skaber vi et sundt arbejdsmiljø og et hjem for vores beboere, ikke en institution.
Du er stolt af dit fag og har hjertet på det rette sted
Din høje faglighed skinner igennem ved alt, hvad du foretager dig. Du er observant og opsnapper straks, hvis der sker ændringer i borgernes mentale eller fysiske helbred – så du kan give dem præcis den pleje, de har behov for.
Og så elsker du samspillet med kolleger og samarbejdspartnere, der alle er gode til at få samarbejdet til at fungere, så alle hjælper, hvor der er brug for det.
Derfor er det vigtigt, at du er:
- Uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.
- Trives med helhedspleje og tager ansvar ift. at sikre at borgerne oplever høj og ensartet kvalitet i plejen.
- Har motivation og engagement.
Stillingen som aftenvagt er på 28 timer i enten 5/2 eller 7/7 vagtrul. Du bliver en del af et nyt og moderne koncept med personcentreret fokus på den enkelte beboer. Du skal være med til at gøre aftenerne gode og trygge for vores beboere i samarbejde med dine kollegaer.
Til at løfte opgaverne, sammen med dig, er vi et stærkt hold bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Vi anerkender og respekterer hinandens faglighed, viden og kompetencer - vi værdsætter alle et trygt og godt arbejdsmiljø, og sammen løfter vi i flok.
Vi tilbyder som arbejdsgiver mulighed for privat sundhedssikring for dig og dine børn, medarbejderfordelsprogram via Visma Logbuy og overenskomst med FOA.
Ansøgning
Hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre flere gode grunde til, at du skal søge stillingen, så kontakt Friboleder Mette Bjerre-Christensen på tlf. 61956782
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller senest 1. juni.
Der indkaldes løbende til samtaler, så send din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist d. 15 maj 2022.
Source: Ofir advertiser
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk