Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SSP og fritidskoordinator til Ungdomsskolen

Holstebro Ungdomsskole søger pr. 1. november 2020 en SSP og fritidskoordinator. Der er tale om en stilling på fuld tid.

Ungdomsskolen er et tilbud til børn og unge mellem 13 og 18 år. Ungdomsskolen har base på Campus Sct. Jørgen, men har aktiviteter over hele kommunen.

Vi arbejder ud fra værdigrundlaget:
Anerkendelse – Troværdighed – Fællesskab – Tryghed – Nysgerrighed.

SSP har til formål at forebygge, at kriminalitet og misbrug opstår og udvikler sig blandt børn og unge (6 – 24 år) samt opbygge et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børn og unges dagligdag.
Indsatsområder er primært rettet mod kriminalitetsforebyggende tiltag på tværs i kommunen og sker i tæt samarbejde med skoler, sagsbehandlere, politi, ungdomsklubber og øvrige samarbejdspartnere. Desuden er der stor fokus på forældreinddragelse og netværksarbejde.

Som vores nye SSP og fritidskoordinator skal du primært varetage drift og udvikling af SSP-området. Dette sker i samarbejde med ledelsen af Ungdomsskolen, hvor der er flere snitflader mellem både opgaver og medarbejdere. Som SSP og fritidskoordinator vil du også være en del af teamet omkring Ungdomsskolens fritidsundervisning og klubaktiviteter i hele kommunen.

Din uddannelsesmæssige baggrund og erfaringer skal kunne sættes i spil i forhold til stillingen. Vi er åbne for forskellige profiler, men pædagogisk uddannelse er en fordel. Tidligere erfaring med SSP og Ungdomsskolearbejde vil ligeledes være en fordel. Interesse for ungdomskulturer er et krav.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Kan gøre gode ideer bedre
  • Kan danne netværk
  • Kan skabe overblik
  • Kan organisere og koordinere
  • Kan Indgå i dialog på alle niveauer
  • Kan kommunikere
  • Kan analysere, reflektere og handle
  • Kan håndtere en udstrakt grad af selvforvaltning
  • Kan sætte ting i gang og gøre dem færdige
  • Kan være en del af en organisation hvor humor er i højsædet

Ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold aftales i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2020.
Stillingen er en fuldtidsstilling, og der forventes stor fleksibilitet fra ansøgere omkring arbejdstider, da stillingen indeholder arbejde både i aftentimer samt weekender og ferier.

Ansøgningen
Sendes elektronisk via Holstebro Kommunes hjemmeside.
Ansøgningsfristen er fredag, den 18. september 2020, kl. 08.00.

Yderligere information
Ungdomsskoleinspektør: Søren Hinrichsen, tlf. 9611 67 51/24 83 95 72.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.