Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SSP søger ny medarbejder

SSP organisationen udbyder en stilling til snarlig ansættelse.

SSP arbejder kriminalitetsforebyggende og med generel forebyggelse, hvilket skal være med til at sikre, at alle børn og unge får et godt børne- og ungedomsliv - et liv uden større sociale vanskeligheder, kriminalitet eller misbrug.
SSP arbejder med alle børn og unge i Helsingør Kommune i alderen op til 25 år. SSP er organisatorisk forankret i kommunens Center for Børn, Unge og Familier (BUF).

Jobbet:
Vi søger en medarbejder til at indgå i vores faste SSP team. Som SSP konsulent ska du dermed facilitere forskellige typer af arbejdsopgaver. Du vil i jobbet primært:

  • Have særligt fokus på organisering og afvikling af vores opsøgende arbejde omkring ungegrupper, institutioner og andre fokusområder i hele kommunen.
  • Have særligt fokus på projektarbejde med enkelte eller grupper af unge.
  • Have et tæt samarbejde med boligområderne, skoler og institutioner.
En stor del af arbejdet vil handle om to-kulturelle unge, og derfor vil der blive lagt vægt på kendskab til dette arbejdsfelt.

Vi forventer at du besidder flere af nedenstående kompetencer:
  • Har en pædagogisk eller anden socialfaglig uddannelse.
  • Kan indgå i et team med høj faglighed og samtidig er i stand til at arbejde selvstændigt.
  • Kan formidle erfaringer, oplevelser og evaluere såvel mundtligt som skriftligt.
  • Er fleksibel og omstillingsparat – klar til at arbejde uden for normal arbejdstid.
  • Besidder kulturel rummelighed, inkluderende værdisæt.
  • Erfaring i arbejdet med flerkulturelle unge og forældre.

Vi tilbyder:
  • Et spændende job med høj grad af medbestemmelse og medindflydelse.
  • Et alsidigt arbejde med mulighed for at gøre en forskel for børn og unge.
  • Kollegasparring i et udviklingsorienteret miljø med stolte tværfaglige traditioner.
  • En udfordrende og udviklende arbejdsplads til at udvikle den pædagogiske praksis.

Stillingen er normeret til 32-37 timer og med tiltrædelse snarest muligt. Op til 50 % af arbejdstiden ligger efter kl. 17 og i weekender. Du refererer til et lederteam af SSP leder og souschef.

Løn
Sker efter gældende faglig overenskomst og reglerne for Ny løn.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger kontaktes SSP leder Mikkel Müller på tlf. 25 31 19 50.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er d. 18.februar 2018.
Ansættelsessamtalerne afholdes mandag d. 26. februar 2018.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her