Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Stabil og empatisk aflaster søges til 9-årig grinebidder

Om ordningen:

Centralt i Brønshøj bor en 9 årig dreng med sine forældre og sin storebror. Drengen er diagnosticeret med autisme og er uden sprog. Fysisk er han tæt på aldersvarende, han kan gå, løbe, hoppe og tumle.

Drengen er glad og nem at være sammen med. Som aflaster vil du få til opgave at underholde og aktivere ham i form af aktiviteter i det fri, hygge på legepladsen, en tur på trampolinen eller ture i centeret.

Drengen er ble-bruger og der vil derfor være personlig pleje i et begrænset omfang.



Hvem er du?

Vi søger en aktiv og empatisk aflaster, som vil gøre en forskel for Brønshøjs gladeste lille dreng og hjælpe ham og hans familie til en nemmere hverdag. Du er frisk på ture ud af huset og at finde ’’jeres’’ rytme.

Du behøver ikke en specifik uddannelse, men jobbet kræver at du er stabil og sætter en ære i at arbejde med høj faglighed. Som person er du initiativrig, frisk og aktiv. Du er fleksibel ift. placering af vagter, ligesom du er tålmodig og kan indgå i en 1:1 kontakt med drengen.

Et kørekort vil blive betragtet som en fordel, men er ikke et krav.



Ansættelse og vagter:

Vagterne er placeret i weekender svarende til 24 timer pr. måned.



Det virksomheden tilbyder

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA og er derfor sikret en række grundvilkår. Du bliver aflønnet på løntrin 12, hvilket svarer til en grundløn på 136,80 kr/timen samt tillæg efter kl 17 og i weekenden.



Ansøgning og kontakt

Ansøg stillingen hurtigst muligt, vi kalder nemlig løbende til samtale.

Vi ser frem til at høre fra dig!




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.