Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Stærk chef til sektionen Patientinddragelse i Center for It, medico og telefoni (CIMT)

Vil du være med til at udvikle sundhedsteknologiske løsninger, som skaber værdi for patienter og borgere? Har du erfaring som chef for it-udvikling? Så har vi et spændende job som sektionschef i Patientinddragelse.

Fremtidens sundhedsvæsen skal understøtte at borgere tilbydes en behandling i eller tættere på eget hjem, ligesom borgerne skal tilbydes løsninger, der øger deres mulighed for indflydelse på deres forløb i sundhedsvæsenet.

Region Hovedstaden og Region Sjælland er gået sammen om en fælles elektronisk patientjournal Sundhedsplatformen, som også omfatter digitale løsninger til patienterne.

Du får som chef for sektionen Patientinddragelse ansvaret for at udvikle og vedligeholde Sundhedsplatformens digitale løsninger til borgere i Østdanmark. Borgerne tilbydes gennem Min Sundhedsplatform (MinSP) adgang til løsninger, som f.eks. videokonsultationer, Patient Reported Outcome (PRO) skemaer, adgang til prøvesvar og overblik over aftaler i hospitalsvæsenet.

Sundhedsplatformen har et stort potentiale i at forbedre og udvikle nye løsninger i MinSP, og her får du mulighed for et tæt samarbejde med hospitaler og sygehuse, men også kolleger i stat, kommune og andre regioner, da flere af de planlagte løsninger er en del af nationale og regionale strategier.

Vi søger en sektionschef, der kan bidrage til fremtidens digitale sundhedsvæsen. Du skal understøtte den digitale udvikling og sikre succes i tæt partnerskab med hospitaler/sygehuse i Østdanmark. Om os

CIMT er med knap 1000 ansatte Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Vi har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder.

Vi brænder for at både klinikere og patienter oplever velfungerende digitale løsninger – det handler om liv og derfor skal vores løsninger skabe værdi og fungere 24/7. Vi er i et tæt partnerskab med hospitaler, virksomheder og centre i gang med at videreudvikle og styrke vores ydelser med Sundhedsplatformen i Østdanmark.

Vi kan garantere, at du vil få et udfordrende og spændende job med varierende opgaver, hvor fokus er på at skabe værdi for patienter og borgere.

Sektionen Patientinddragelse har ansvar for de moduler i Sundhedsplatformen, som understøtter patientens kommunikation med hospitalet og deltagelse i planlægning af egen behandling.

Sektionen har ansvaret for både forvaltning og videreudvikling, hvor sektionens medarbejdere står for langt den største udvikling gennem konfiguration af Sundhedsplatformen.

Sektionen indgår derudover i flere nationale projekter, som f.eks. Et samlet Patientoverblik og PRO-skemaer, som er patientrapporterede oplysninger.

Sektionen er i gang med en omstilling til agil udvikling, hvor vi tager udgangspunkt i rammeværktøjerne fra SAFE, og du forventes at indgå i den agile organisering som Product manager for Fokusområdet Patientinddragelse. Du vil være med til at opbygge den agile organisering i samarbejde med den øvrige ledelsesgruppe omkring Sundhedsplatformen samt ejeren af fokusområdet Patientinddragelse.

Sektionen Patientinddragelse er en af to sektioner i enheden SP patient og som en del af ledelsesgruppen af enheden vil du få ansvar for at:

  • lede, udvikle og motivere medarbejdere i at udvikle og vedligeholde innovative løsninger i Sundhedsplatformen i tæt samarbejde med hospitaler og patienter
  • give input til den strategiske retning for de applikationer og områder, der varetages i sektionen, i samarbejde med interne og eksterne interessenter
Læs mere om Center for It, Medico og Telefoni på www.regionh.dk/imt

Vi forventer

Du har en it-faglig akademisk uddannelse eller anden akademisk uddannelse med solide erfaringer inden for it og gerne udvikling af it-systemer.

Du har blik for digitaliseringsmulighederne og erfaring med it-branchens metoder, som fx ITIL, Prince2 og SAFe.

Du er en resultatorienteret leder, der evner at tage et ledelsesmæssigt ansvar for at udnytte teknologiens muligheder, men du er også skarp på afhængigheder og risici, når man arbejder med komplekse it-systemer.

Du får mange samarbejdsflader internt og eksternt, og derfor har du politisk tæft og kan navigere i en kompleks organisation med mange interessenter.

Du er en dygtig personaleleder med et stort drive, som forstår at motivere og udvikle dine medarbejdere, så du og dine medarbejdere opleves som værdifulde og forandringsparate kolleger, der gør en positiv forskel.

Yderliger oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef, Marianne From på tlf. 2442 8829 eller mail: marianne.from@regionh.dk

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til Danske Regioners aftale for Chefer.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge og dit ansættelsessted vil være Borgervænget 7, 2100 Østerbro.

Forventet startdato er d. 1. oktober 2020.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser igennem vores online rekrutteringssystem senest den 17. august kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler den 20. og 21. august.

Anden samtale forventes at blive afholdt i perioden mellem den 25- 27. august.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.