Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Stærk formidler som kan sikre udbredelse af Business Intelligence på Københavns Universitet

Er du en stærk facilitator, som hurtigt kan sætte sig ind i BI-rapporter og data på forskellige forretningsområder, og forstår du at videreformidle den viden til analytikere og ledere på Københavns Universitet (KU)? Så er det dig, vi leder efter til en nyoprettet spændende stilling i KU’s BI-team.

På KU sigter vi mod at blive ét samlet universitet. BI er en af hjørnestenene i dette arbejde, da det sikrer ensartet og begrebsafklaret data og rapportering, som understøtter ledelsen i deres beslutningsprocesser.

KU søger derfor en udadvendt profil med en god forståelse for data samt flair for rapportering, som kan understøtte ledere og analytikere på KU i at omsætte BI-rapporter til dataunderstøttede ledelsesbeslutninger. På KU benytter vi Tableau til visualisering af BI-data, og det er derfor en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til systemet.

Primære arbejdsopgaver

Som en del af KU’s BI-team skal du understøtte analytikere og ledere på KU i at bruge universitetets BI-løsninger. Du vil komme til at:

  • undervise i Tableau, så brugerne selv kan arbejde med de rapporter, vi udstiller
  • undervise i forståelsen af de udviklede rapporter, så beregningsprincipper og anvendelsesmuligheder er tydelige for brugerne
  • understøtte beslutningsprocesser og prioritering af, hvilke BI-løsninger vi skal udvikle.
Vi forventer, at du

  • forstår BI’s rolle, som en af hjørnestenene i arbejdet med at skabe en sammenhængende organisation
  • har faglig indsigt i data og analyser
  • kan bevare overblikket og sætte dig ind de rapporter, der udstilles, og dynamikkerne i de forskellige faglige områder
  • brænder for at facilitere og undervise og bliver motiveret af at samarbejde med mange forskellige mennesker i en stor og kompleks organisation
  • trives i et job, hvor succes opnås igennem godt samarbejde på tværs af organisationen og forstår vigtigheden af gode og tillidsfulde relationer.
  • hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer og være ansigtet udadtil for brugerne i Tableau i BI-regi.
Herudover er det er en fordel, hvis du har kendskab til Tableau eller et andet front-end værktøj, som fx Power BI eller Qlik.

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse. Vi vil understrege, at nyuddannede med relevant erfaring fra et studiejob eller praktik er velkomne til at søge.

Om os

BI-teamet udvikler BI-løsninger til hele KU. I teamet benytter vi agile metoder i vores arbejde og har tæt sparring med hinanden om vores daglige opgaveløsning. Vi er dybt afhængige af et godt samarbejde med data- og begrebsejere i universitetets forskellige afdelinger, og vi tager altid afsæt i slutbrugernes behov, når vi udvikler BI-løsninger. Vi arbejder løbende med at udvikle samspillet mellem BI og resten af universitetet – og det er særligt det, du skal hjælpe os med.

Løn og ansættelsesvilkår

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Ansættelse og aflønning sker i henhold gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC med indplacering som fuldmægtig. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning samt CV og dokumentation for uddannelse via jobportalen (klik på ”SØG STILLINGEN”), så vi har den i hænde senest mandag den 28. september 2020 med tiltrædelse hurtigst muligt herefter. Relevante kandidater vil løbende blive kaldt til samtale.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte digitaliseringschef Agnes Kristensen Boldsen på tlf. 26 36 69 93 eller BI-enhedsleder Maria Østrup Callisen på tlf. 28 75 28 45.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre. Se yderligere på www.ku.dk.










Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.