Stærk jurist med gode samarbejdsevner

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Gribskov Kommune opruster på juridiske kompetencer, og vi søger en jurist, der kan rådgive, undervise og håndtere de mest komplekse sager på ældre- og sundhedsområdet, og som kan understøtte en systematisk sagshåndtering.

Som center-jurist får du en bred og spændende opgaveportefølje og høj grad af selvstændighed i tilrettelæggelsen af dine opgaver. Du indgår i et tværfagligt team og får et tæt fagligt fællesskab med centerjuristen i Center for Sociale Indsatser. Du vil herudover indgå i netværk med kommunens øvrige jurister. Vores hverdag er præget af opgaver med både strategiske, langsigtede perspektiver og driftsopgaver samt ad-hoc opgaver med korte deadlines.

Om dig

  • Du er uddannet cand.jur. Du har viden og erfaring med fx socialret, friplejeboligloven og sundhedslovsområdet eller lyst og evne til at opbygge kompetencer inden for disse områder.
  • Du er sikker i de grundlæggende sagsbehandlingsprincipper; forvaltningslov, offentlighedslov og retssikkerhedslov, ligesom du har grundlæggende kendskab til databeskyttelsesreglerne.
  • Du arbejder systematisk og struktureret og kan overskue omfattende og komplekse sager.
  • Du er en dygtig formidler både mundtligt og skriftligt, bl.a. i undervisningssituationer, og er i stand til at formidle kompliceret stof på en enkel og overskuelig måde.
  • Du ser det som en styrke at arbejde tæt sammen med kollegaer med andre fagligheder. For os kræver det, at du hviler i din egen juristfaglighed og ser kompleksiteten som en følgesvend i vores arbejde.

Om jobbet
Dine konkrete opgaver vil f.eks. være at:
  • give sparring og rådgivning til myndighed, udførere og ledelse inden for Serviceloven, vejlede og rådgive i forbindelse med klagehåndtering og borgerinddragelse samt stå i spidsen for at styrke vores arbejdsgange og kompetencer omkring magtanvendelser
  • undervise medarbejdere og ledere og udarbejde vejledninger
  • samarbejde med Ankestyrelsen, tilsyn og andre offentlige myndigheder
  • skrive sagsfremstillinger og notater til det politiske udvalg for Ældre-, Social- og Sundhed
  • udarbejde delegationsplan
  • tovholde aktindsigter og bidrage til at opbygge tydelige arbejdsgange og strukturer i forbindelse med aktindsigter
  • vejlede i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsstandarder
  • holde dig opdateret på ny lovgivning og principafgørelser og bidrage til at disse implementeres i vores praksis
  • være bindeled til ekstern juridisk rådgivning, når der er brug for dette f.eks. i forbindelse med kontraktindgåelse.

Om Center for Sundhed og Omsorg
Som centerjurist for Sundhed og Omsorg vil du blive en del af Team Kvalitet, Udvikling og Kontraktstyring (KUK). Team Kvalitet, Udvikling og Kontraktstyring (KUK) er en del af Center for Sundhed og Omsorg. Teamet består af 11 konsulenter: generalister og specialister samt sundhedsfaglige konsulenter. Alle er højt engagerede og dygtige medarbejdere, som understøtter centeret med projektledelse, kvalitetsopfølgning, tværsektorielt samarbejde, faglige udviklingsprojekter, support af IT og fagsystemer, administrative funktioner og sekretariatsbetjening, politisk og juridisk betjening og kontraktstyring. Vi er et nyetableret team, der lægger vægt på kollegialt samarbejde og sparring, respekt for hinandens fagligheder og plads til at grine sammen.

Som jurist i Gribskov Kommune er du i tæt samspil med både koncernledelsen, de politiske beslutningsprocesser og det social- og sundhedsfaglige arbejde, vi har ansvaret for. Du bliver en del af en organisation med mod på udvikling og tillid til, at du kan tage ansvar for opgaverne. Vi ser fleksibilitet som en grundsten for et godt arbejdsliv, så du vil have fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.

Du vil have din gang både på Rådhuset i Helsinge og i vores administrationsbygning i Gilleleje – dog kun det første år. I 2022 flytter vi til et nyopført administrations- og sundhedshus i Helsinge.

Praktiske oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftaler.
Tiltrædelse 1. november 2021 eller snarest muligt.

Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger til stillingen, kan du kontakte teamleder for team Kvalitet, Udvikling og Kontrakter Anja Bihl-Nielsen på 72 49 73 87.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist den 19. september 2021. Første samtalerunde bliver holdt den 22. september hvor vi udvælger kandidater til anden samtale den 28. september.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.

Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.